BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gøye, Mogens (1541-08-10)

Skanderborg, 10. August 1541.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for hans Hjælp i den Sag om Tordsøgaard, som han har begyndt mod Peder Oxe. Sender sin Skriver Oluf Hammer til Kansleren for at faa den ham af Landstinget tilstaaede Indførsel i Tordsøgaard efter hans Ønske ført frem for Herredagen. Han sender ham Fuldmagt til at indløse Gaarden fra Peder Oxe og hans Medarvinger, men han maa ikke betale flere Penge ved Indløsningen end der er fastsat i Kontrakten mellem Mogens Gøje og Fru Cecilie, der er sluttet i Køge og som han sender med. Han maa ikke kvitte Pengene af i den Sum, som Peder Oxe skylder Mogens Gøje for Gisselfeld.

Wenlliig oc kierlliig helssenn alltiid forsenndt met Gudt. Kiere her Magnus, frende oc besønderliigenn gode wen, tacker jeg teg saa gantzs høigeliigenn gerne fore allt gode oc mangefold welluilliighet, jeg stedzse oc alltiid vdi mange madhe aff teg befinder oc besønderliigenn fore thyn wenlliige scriffuelse oc thend store vmage oc fliidsomeliighet, som tw tager teg tiill vdi myn sag, som tw ther vdi landet emod Per Oxe om Tordzøgaard oc godzs haffuer begiønt, huilcket allt jeg met alld trohedt gerne hoss teg forskylde will, saa lenge jeg leffuer, met hues gode nogertiid vdi myn formwge wære kand. Oc giiffuer teg her met wenlliigen tiilkiende, at jeg vdaff forbemeltte thyn scriffuelse haffuer formerckt, at tw wore sindzs oc aldelis rede at wille haffue draget hiid offuer tiill landet at talit met meg oc flere thyne wenner etc., ßaa esdtw vdaff herrens kald bleffuen forhindert, at thet icke matte heller kunde skie, oc at tw nw esd tiillsagdt at skall følliige paa thet Suenske tog etc. Tha kiendet Gud, at jeg saa gerne som en thyne kiere brødre heller huldeste wen her vdi landet haffde siedt thyn tiillkompst oc haffde oc aldelis rettet meg ther effther at wille aff myn yderste formwge haffue giort teg gott selskaff, saa lenge tw haffde fortøiget noget neruerendis vdi thend eigen hoss meg, oc haffde well haffdt at tale met teg om s. 68mange hande ærinde magt anliggendis, jeg icke nw schriiffue kandt. Dog forsier jeg meg, at nar Gud will, tw nw komer vdaff wor nadiste herris reigse oc kald igien, at tw end tha willt haffue vdi willig oc hugkomelse at besøge oss Juder, tw skallt for myns part wære meg welkomen, oc will gerne deele met teg, hues jegh haffuer, ther gott er, som jeg deß pligttiig er. Kiere her Magnus, huorledis thet nw begiiffuer sig met thend sag om Tordzsøø gaardt oc godzs, haffuer jeg vdaff thyn schriiffuelse noksame forstaet, at tw esd nw komen saa wiit ther met, at teg er steddis jndførsell fral) landztingget, oc ther tw haffde forne: godemendt tiilhobe forsamblet, som teg skulle haffue jndførd, tha haffuer tw for orsage skyld sloppet same jndførsell oc taget theris breff, at nar the ydermere met wor nadiste herris breff vdi thend sagh bleff tiillsagd, tha ville the fult giøre same befalingher, huilcket allt wor thend orsage, at tw heller ville wære jndførd met riigens rætt oc deele end fra landzstingget, begierendis, jeg fordii ville fly teg alle lagdagx breffuene aff riigens cantzler paa en tiid oc ther hoss en sex vgers steffning etc. Tha, kiere her Magnus, lader jeg nw fore thend skyld myn schriiffuer Oluff Hammer riidhe met thenne thyn dreng tiill riigens cantzler, oc haffuer screffuit hannum tiill ther om, at hand for myn skyld will sliige forføllingx breffue giiffue teg paa myne wegne paa en tiid, og haffuer befalit forne Oluff Hammer, at, om hand thet begierendis er, skall hand giiffue cantzleren myt forpligttelse breff, at same breffue skall icke brydes heller forfølliigis vden tiill rette tiide, saa thet skall wære hannum angerløsdt; huorledis sig ther met forløber, heller huat breffue tw nw kand faa heller icke faa, thet haffuer jeg befalit Oluff at scriffue teg tiill 2) etc. Her sender jeg teg myt machttiigbreff at jndløse Tordzsøøgaard oc godzs paa myne weigne fra Per Oxe oc hans metarffuinger effther thend contrachtis lyudelse, som ginge vdi Kiøge, huilcken contrachts. 69 jeg oc nw skicker teg tiillhande met en steffning oc konning Fredericks dom paa same contracht, at thend er dømpt wed syn fuldemagt, oc fru Cecille thend at fuldgiøre3), som thend jndholder oc vdwiiser etc. Szaa wed jeg meg nw jngen flere breffue at haffue thend sag angieldendis, ther tw wiidere heller ydermere kand haffue behoff, oc skalttu ther haffue vpsiehende paa oc grandgiiffueliigen tage teg ther ware fore, at om thet kommer ther tiill, at tw løßer Per Oxe vdaff thet Tordzsøø pant, at tw icke tha vdlegger hannum flere pendinge, end thenne contracht, emellom fru Cecille oc meg giort er, jndholder4); thii ther saa kand findis, her Johan Oxe thet giort haffuer, tha haffuer hand ther icke haffd befaling paa aff meg, oc lader meg tøcke, at jngen retferdiige domere kand døme teg tiill paa myne weigne mere at vdlegge heller betale her Johan Oxe heller hans arffuinger, end som contrachten formelder oc jndholder, oc beklag paa myne weigne, at same contracht er meg icke holden heller fuldgiort vdi noger made, oc om teg saa tøckis, esk endnw oc begiere, at same contracht maa meg fuldgiøris, oc tag thet bescreffuit, thii tw well selff ydermere wedst oc kand besinde, huat tiill sagen thiener, end jeg nw scriffue kandt. 5) Men at jeg skulle quitte vdi thend swm, Peder Oxe bliiffuer meg skyldiig for Giislefeld, thet will jeg for jngen deell giøre; thii forvndner jeg teg meget heller at indløset paa myne weigne, at tw fordii wille tencke ther tiill met same sagh at forfølliige fremdelis, nar teg beleigliigt er, saa at thend icke hwiiler for lenge, at tw kunde faa jndførsell. Er thette myt obne breff, jeg teg nw tiillskickér, 6) icke nøighafftiigt, ßaa at tw ther met kand wære foruarit, tha will jeg thet vdi fremtiiden, nar Gud will, wii tiilhobe komer, effther thyn eigen williig forandre, som liideliigt skall wære oc teg oc thyne skadesløsdt y alle made. Jngen sønderliig nyg tidinge wed jeg nw paa thenne tiid at s. 70schriiffue teg; men ther jeg vdi noger sag kand tiill williig oc gode thiene teg oc thyne (.the som ville haffuit aff meg tiill gode.) will jeg ther tiill findis gantzske welluilliig, oc tw ther paa aldelis jngen twiiffuell skallt haffue, ther forlad teg friit tiill, bedendis gerne, tw willt siige fru Anne, thyn kiere husfru, mange godenather paa myne weigne. Befalendis teg Gud alldmechtigste. Datum Schanderborg S: Laurentij martiris dag aar etc. mdxljo.

Magnus Gøye ridder.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og Udskriften:)

Erliig welburdiig mand och strengge ridder, her Magnus Gyllenstiernn tiill Tomerop, myn kiere frende oc besønderliigenn gode wenn.¹⁾

s. 71(Mogens Gyldenstjernes Paaskrift bagpaa:)

M. holle meg skadesløs. Laurenssj 41.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Om indførsel i Torssø af landstynget. 2) At jndløsse Torssøø. 3) Om then contracht i Køge er dømpt at gøre fult. 4) Flere л en som kontrachten bemelder, oc er contracten jnttet hollen. 5) Quytte vdi ten sum. 6) Om tet breff er icke nøgachttiig nog, wyl i fremtyden oc skadeløs.

Gøye, Mogens BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gøye, Mogens (1541-08-10)