Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Christian 3. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1558-10-02)

København, 2. Oktober 1558. ¹⁾Der har hersket megen Usikkerhed om Dateringen af dette Brev. Orig. i D. Kanc. er dateret Søndagen næst efter St. Michaelis Dag, d. v. s. 2. Oktbr. 1558. Svarende til denne findes i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser to Koncepter, der hver indeholder to Brudstykker af Brevet. Det første Koncept, der er skrevet med samme Skriverhaand som det originale Brev, er udateret, men bærer paa Bagsiden Mogens Gyldenstjernes egenhændige Paaskrift: „copy af breff uene tyl k. mt. første oc tryde october 58“. Det bestaar af den første Del af Brevet indtil Ordene: „ter la hendes nade iij netter"“. Derefter følger aaben Plads til et Par Linjer og derpaa Stykket: „Haar jeg vnderdanighett. . . .tenne breff til e. kon. mayt.“ Det andet Koncept, der er skrevet af Mogens Gyldenstjerne selv og som er dateret „ten 2. dag oct."“, omfatter Stykket: „Och kam hendes naade . . . .nade tyl Korssør"“, og Slutningen: „som tette seg nun. . . .langwerrig regimente. “ Disse Stykker er ovfr. sat i []. Det første Koncept har øjensynligt været en første Renskrift af Brevet, hvori der var afsat aaben Plads til Oplysning om Hertugindens Vidererejse. Den Del af Mogens Gyldenstjernes Tilføjelse, der skulde indsættes her, blev imidlertid saa stor, at den ikke kunde anbringes paa den aabne Plads, og hele Brevet blev derfor skrevet om med yderligere Tilføjelse af Slutningen. Det fremgaar af Brevets Tekst, at Hertuginden kom til Malmø den 28. September, laa dér i 3 Nætter og altsaa kom til København den 1. Oktober. Brevet, der her bruger Udtrykket „i Dag"“,er altsaa oprindelig skrevet den 1. Oktober. Tilføjelserne og den deraf følgende Omskrivning af Brevet har saa bevirket, at det først blev færdigt — og dateret — Søndagen efter St. Michaelis Dag, d. v. s. den 2. Oktober; Mogens Gyldenstjernes egenhændige Tilføjelser er formodentlig ogsaa først skrevet denne Dag. Mogens Gyldenstjernes tilsyneladende ganske vildledende og urigtige Paategning bagpaa Konc. Nr. 1 om „breffuene. . . .første oc tryde october"“ betyder antageligt, at Stk. Nr. 1 er skrevet den 1. Oktober, og kan tyde paa, at hele Brevet først er afgaaet den 3. Oktober. Forvirringen er yderligere blevet forøget ved, at man i en senere Tid fejlagtigt har dateret Brevet den 8. Oktober, sikkert som Følge af en Misforstaaelse af Paategningen paa Orig.: „Productum Kolding thennd viij octobris", hvilket netop viser, at Brevet ikke kan være af 8. Oktober. Bricka nævner i sine Optegnelser i Ny kgl. Saml. 2997 4to I (Kgl. Bibl.) alle tre Breve, der dengang laa i Danske Kongers Historie fasc. 27, og daterer dem 1., 2. og 3. Oktober. Man har altsaa tidligere ikke været klar over, at der her i Virkeligheden kun foreligger ét Brev og Konceptet dertil i to Dele, og at Brevets Datum er 2. Oktober. Jvfr. iøvrigt ogsaa G. L. Wad (der ikke synes at kende det originale Brev): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe I, S. 6, og Georg Landberg: De nordiska rikena under Brömsebroförbundet S. 284.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han giver Kongen Beretning om Modtagelsen af Hertuginde Kathrine af Sachsen-Lauenborg og udtaler sig om de ham af Kongen paalagte Hverv.

Stormechtigste høgbornne første, aldernadigste herre, nest myn plichtig tro willig tienste giffuer jeg etthers kon. mayt. vdj ald vntterdanighett tyll kende, att Herluff Trolle s. 488och jeg epther e. kon. mayt. scryffuelsße er dragett ouer tyll Skonen, och kame wy tyll Lund den 17. dag septembris och alltidt haft wor bud op till Sollesburig1) och forfarett om herttiigindes tyllkumpst oc screffuet Werner ²⁾Verner Parsberg, Lensmand paa Sølvitsborg. tyll, hand skulle vndfange hendes naade der vdj Blegging och syden fulle hendes naade tyll Malmø, som hand och gurth haar, och ladt gyffue herr Laue Bradt ³⁾Lave Brahe, Lensmand i Froste Herred. tyll kende, att handtt och Laue Vrnn ⁴⁾Lave Urne, Lensmand paa Lundegaard. skulle vndfange hendes naade y Hørbiu, tett er vdj herr Laues lenn, try mylle fra Lund. So haff Herluff och jeg vndfange hendes naade y Lund och syden frembdelliss fullett hendes naade tyll Kiøbenhaffn och wille bestelle tett alder beste, wy kunde. Haffuer hendes nade mett seg vj rittermendsmend, en hoffmesterin, v jomfruer, xxiiij heste, iiij staldrenge, xv suenske drauantter, som gange hoß rosborer, och skall e. kon. mayt. wyde, att herttug Erick haar folgett hendes nade til grentzen, første natt y Ausker ⁵⁾Avaskær i Blekinge Len, Østre Herred., tenn andenn y Luckeby ⁶⁾Lyckeby i Blekinge Len, Østre Herred., ij netter y Ronnebiu ⁷⁾Ronneby, Medelstad Herred., en y Asserom ⁸⁾Asarum, Brækne Herred., iij netter paa Sollisburig ¹⁾Sølvitsborg., en natt y Oues ⁹⁾Formodentlig Aahus., en natt vdj Hørbiu, och so kam hendess. 489 naade ten 27. dag septembris tyll Lund och so tenn 28. tyll Malmø; ter la hendes nade iij netter. [Och kam hendes naade ouer i dag, doch syllig, wedt for tett war enn hartt wer op paa tagenn, regen och bleste. Haar jeg fondett e. kon. mayt. scryffuelsse for meg, scryffen paa Dronynsburg ten 27. septembris, att bestelle ten fyttalli tyl Reffell, och icke kann kome her fra och fulle hendes naade tyl Korssør, som jeg før haar fanget e. kon. mayt. scryffuelsse om; tett bleffuer paa torstag 3 vrre ¹⁾Kone. har: pa tors(!) 3 vger. ieg eptther e. kon. mayt. scryffuelsse drog ²⁾Saaledes Konc., i Renskriften er Stedet forskrevet. herfra, och meste e. kon. mayt. erringde, som jeg bestylle sølle, ick er gangen so fram fra handen, for jeg haar werett so leng bortte. Jeg wil rette meg epther tenne syste etthers kon. mayt. scryffuelsse och bestylle tett te beste, Gud gyffuer meg naaden tyll. Och wil jeg hørde meg om y morgen att fly en anden y mitt stedt, som skal follige hendes nade tyl Korssør.]

Haar jeg vnderdanighett(!) vndfangett dy breffue vdj Lund tenn 22. septembris, som skulle forskyckes till abbetenn om hiulbarde att bestylle, des lygeste och dy breffue, som skulle tyll die godemend, som haffuer gaard y Kiøbenhaffn, dy kame strax aff stedt. Ten 26. dag septembris haar jeg och vnderdanigen vndfangenn dy breff vdj Lund, som skulle forsendis til Christoffer Walckendorp. Och forfare jeg aff tette breff, som etthers kon. mayt. meg nadeligen tylscryffet haar om alle erind att bestylle, skal jntte blyffue forsømes, och haar jeg strax screffuen fra Lund tyl Kiøbenhaffn att bestylle, huad dy kunde, so lenge jeg kome selluff. Att Christoffer Walckendorp bestylle dysse jernslanger, wyd jeg icke, om hand er tette vdj forfaring; hand kand wøl fange en kiøbmann ter y Bergenn, som bestylle ten. Jeg førchtter, tette blyffuer icke tyll gauen, dy wille koste ett gud stucke $$# Jeg wills. 490 talle mett Jens Monssen ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Tolder i Helsingør, jvfr. ovfr. Brevet af 14. Septbr. 1558. y Hellssingnør, hand haar for bestyllett slygett skutte, ter hand tienste(!) y Ambsterdam, som kam tyl Engelland, for jeg haar ald tallett mett hannem herom tyll fornn, och hand wyd beste beskedett om for nogen, jeg haar tallet mett, och wyl bestelle, att hand skall fare selluff tyl etthers kon. mayt. och gyffuer e. kon. mayt. ald leglighett tyll kende och selluff fare tyll Ambsterdam och bestelle. Hand wyd wøl, huylcken dy beste mester er, och huad jern dy skal bestylles tyl, so fanger mand tette, som god er. Skal fremmett bestyllet, førck jeg, tett icke wyll blyffue, som tette skulle, och Jens kand føge for sømme paa tollen nu her eptter, før pa fororrett. Jeg haar forspurett meg om skutte att lade gørd y Dansken och y Lubeke; dy købe selluff skutte y Ambsterdam, dy aff Danske. Dy 12 slanger, som dy aff Helssingnør haffuer lade gørde y Lubeke, koste 800 taler och mer; røren see wøl vd, kammern due jntte. Huad e. k. maytt. seer for godt an, tette kand bestylle eptther.

Myn suend, som e. kon. mayt. eringd was hos churfursten mett dy ij fatt wyn, er nu komen igen och haar jntte andett ten tenne breff til e. kon. mayt.

[Som tette seg nun her epffter begyffuer seg om alle erinde, wyl jeg vdj ald vnderdanighett gyffuer e. kon. mayt. tyll kende och mett min willig tienste findes vspartt, tette kende Gud almechtigst, som ieg e. kon. mayt. wyl haffuer befallett mett lyff och seel och ett sunt langwerrig regimente.] Datum ex Kiøbenhaffn sønttag nest epther s. Michaelis tag anno etc. lviij.

E. kon. mayt.
vnderdanige plichtig tro
wiillig tiener
Magnus Gyldenstiern ritter.

s. 491(Ikke egenh. Orig. Bagpaa: Seglet, Udskriften og Paaskriften:)

Dem durchleuchtigsten grossmechtigstenn hochgebornnen fursten vnd hern, hern Christian dem dritten etc.

Productum Kolding thennd viij. octobris anno etc. 1558.

(Bilag:)

Futter zettell:

xvj pferde m. g. frauen zu Sachsßen, ij pferde der hoffmeister, vj junckern pferde. Summa xxiiij pferde.

Personen:

M. g. fraw zu Sachsßen, hertzog Heinrich, hoffmesterin, fumff jungfrauen, ein schreiber, drey megde. Summa xiij(!).

Hoffgesinde:

Die hoffmester mett iij knechte, v edelleutt, der weinschencke, hertzog Heinrich diener, iiij m. g. frauen diener, iiij jungen, xv drabantten, j wagenknecht, j kock mitt einem jungen, iiij staljungenn, Hans heubmann Jecken. Summa lj.

Ein schwedischer, Anholt Stennssen, salbander.

Orig. m. Indlæg i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.