Bogbinder, Hans BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Bogbinder, Hans (1549-12-28)

Lubeck, 28. December 1549.
Hans Bogbinder til Mogens Gyldenstjerne.

Han er efter hans Tilbud kommet til Lubeck. Hvorfor han først er kommet nu og ikke har skrevet før, vil han meddele ham, naar de ses. Han beder ham om Raad, hvorledes han, hvis han kan faa Kong Christiern II i Tale, bedst kan faa hans Forskrivelse. Han sender ham tos. 171 Breve, fra Hertug Magnus af Mecklenborg og Hertuginden, sammen med en Supplik til Kongen, og beder ham tilstille Kansleren dem til Forelæggelse for Kongen ¹⁾Med Brevet til Mogens Gyldenstjerne fulgte, som omtalt i Brevet, de originale, enslydende Rekommendationsskrivelser til Kongen fra Hertug Magnus og Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, daterede Güstrow Freitag nach presentationis Mariæ [22. Novbr.] 1549, om, at Hans Bogbinder maa faa Kongens skriftlige Lejde til at passere gennem Kongens Kongeriger, Fyrstedømmer og Herskaber til at forhandle med Kong Christiern om sin resterende Besolding og sine udlagte Penge. Mogens Gyldenstjerne har sendt Hans Bogbinders Brev med Bilagene videre til Kongen.
Samtidigt [28. Decbr. 1549] har Hans Bogbinder sendt et Brev til Borgmester i Malmø Jørgen Kock om samme Sag med vedlagte Kopier af Rekommendationsskrivelserne og sit Brev til Kongen.
Alle disse Breve ligger nu samlede i T. Kanc. u. A. Mecklenburg A I.
Paa Grund af Omtalen af Mogens Gyldenstjerne meddeles de to Breve her:
1. Hans Bogbinder til Kongen:
Durchleuchtigister, groβmechtiger konig, ewr. kon. mt. seindt meine vnderthenige, gefliessene vnd stettes willige dienste hochstes vormogens alzeit zuuorn. Gnedigister herr, wiewoll ich auss erforderung meiner anliegenden vnd hochdringenden notturfft vnlangest vnd zum hochsten verursachet ewr. kon. mt. in vnderthenikeit bitlich anzulangen, das ich konig Cristiern, ewr. kon. mt. hern vettern, etzlichen vorgestreckten vnd sonst austendigen geldes halben munthllich in eigener personn ansprechen möchte, gnediglichen vorgunnen vnd vorlauben wolden, habe ich solchs bey ewr. kon. mt. zusuchen in langes bedencken gestellet, dieser vrsachen, das ich mich je befarte, das ewr. kon. mt. vnd des reichs radt zw Dennemarck durch meine getrewe vnd vnderthenige dienste, so ich hoehgemeltten konig Cristiern, ewr. kon. mt. hern vettern, als meinen ordentlichen vnd naturlichen oberkeitten domals mit darstreckung leibes vnd vermogens erzeicht, solchs mir armen vnderthonen zu einer vngnade oder widerwillen gelangen lassen. Dieweil ich aber von vielen anderen, die in gleichmessiger beschwerlikeitt etwan gehafftet, sondern auch dem gestrengen vnd erntuhesten hern Mangnus Guldenstern, rittern vnd des reichs rath zw Dennemarck mitgeleidt ^*)Ɔ: mitglied., auch vorwanten ewr. kon. mat. guethe vnd sanfftmutikeitt hochlich berhuemet höre, vnd wie ewr. kon. mt. sich jegen anderen, die ewr. kon. mt. vnd dem loblichen reichs radt zw Dennemarck etwan dergestalt widerig gewesen, mit vorzeihung des, so zuuorn gescheen, auch erstattung jrer condition, habe vnd guether, auffs gnedigste erzeigt, vnd darneben bedacht, wie ich jn den handelungen mit hochgemeltten konig Cristiern nicht anders, als eynenn getrewen vnderthanen vormoge seiner eydeβpflichtenn gepuereth, mich vorhalten, das mir auch ewr. kon. mt. als ein loblicher vnd hochuorstendiger furste jn notturfftiger rechttes bewegunge der sachen sollichs zu keinen vngnaden ermessen Oder gelangen lassen, bin ich bewogen worden, neben dem das wolgemeltter her Mangnus Guldensternn mir zu solchen an ewr. kon. mt. vndertheniglichenn zw suppliciren der sachen zum besten selbsten gerattenn, ewr. kon. mt. mit vndertheniger bitt anzufallen, das ewr. kon. mt. mir so ein gnediger konig vnd herre sein wolde vnd mir armen vnderthonen gnediglichen vorgonnen, das ich in beysein ewr. kon. mt. etzlicher verordenten, domit ich anderer sachen nicht beargwonet werde, hochgemeltten Cristiern personlich mochte anreden vnd, wes mir bey seiner kon. wirden noch austendig, zufordern, vnd domit ich mich dester sicherer zutroisten, mit einem gnugsamen vnd jn geburlicher forme begriffenen, cristlichen vnd frey, sichernn geleithe gnediglichen thun begnaden vnd mich dieser vorschrifften, welche ich mit grosser schworheit vnd vnkosten erlangett, vortreglich geniessen lassen, welchs ich vnbefartt ewr. kon. mt., des reichs radt zu Dennemarck vnd beyderseitt jre vnderthane, diener vnd beuelhaber mich dahin an hochgemellten konig Cristiern verfuegt(!), mein sachen aussrichten, vnd widerumb an meine gewarsam ahne vorletzunge, hindernuss vnd einige beschwernusse kommen möge. Bin der trostlichen zuuorsicht, ewr. kon. mt. werden irer mt. vnd des reichs radthe halben mir solchs gnediglichen bejegenen lassen, das bin ich vmb ewr. kon. mt. hochstes vnd vngespartes fleisses jn aller vnderthenikeitt mit darstrecknus leibes vnd guethes zuuordienen stettes willig. Datum Lubeck denn acht vnd zwantzigisien decembris anno etc. 49.
Ewr. kon. mt.
vndertheniger vnd
stettes williger diener
Johan Buchbinder.
2. Hans Bogbinder til Jørgen Kock:
Myn willige tieneste oc wenligh helssen tyl forn sendt met waar herre. Kcere Jurgen, sunderlig gode wen. Jegh kandh icke forholle eder fornumstighet, hworledis ath iegh haffuer wærit strenger herre her Magnus Gyldenstiernne tyl ordtz vdj Brussel oc er paa hans s. wenlige tylbudh oc ridderlige fortrøstelsse nu kommen hydh tyl Lubeck. Er forthi myn wenlige bøn oc begerde tyl eder, ath y paa myne wegne wille forhandle mit beste hoss hans s: oc offuerantworde hans s: thesse copier, naar y thennom læst haffwe, hwilcke ære vthcopiert aff naagle forscriffter, som høgbornne første hertoch Magnus aff Mechelenborch etc. och hans naadis førstinne naadeligen mygh medh betengt haffwe. Sender eder ocsaa en copie aff myn suplicatie tyl kon. mat., begerendis y wille y alle maade widere raade mit bæste. Jegh haffuer ganscheligen thendh fortrøstingh tyl ko. mats. goedhedh oc myldhedh, ath ithet hans kon. mt. oc rigs β raadh ere nu wenligen fordragne met konnyngh Christiern, for hwes skyldh iegh vdj naagle aar er kommen vdj ko. mat. oc the gode herrer rigsβ raadh vnaade, thet hans kon. mat. oc the gode herrer wille naadeligen vnde mygh ath stædis konning Christiern tyl ordtz vdj myne nødtørtige sager oc thet vdj theris nærwærilsse, som hans ko. mat. ther næst tyltroendis worder, oc widere vnde mig, hwes naade iegh aff konningh Christiern forwerffwe kandh, hwickedh skæ kandh foruden kon. mat. oc rigsβ schade. Theβligest ath migh oc saa naadeligen motte stædis fry oc feilig vbestricht vdj naagle maade ath reise ingh oc vdh egemmel hans ko. mats. riger oc førstedommer, inghtyl iegh kommer vdj mit beholdh, frelsse oc trøghet, tyl saa lenge iegh erligen orloff forwerffwe kandh aff høgborne første, hertoch Friderich, pfaltzgraff, churf. etc., hwes tienere iegh ennu er paa konningh Christierns wegne, som hans naadis pasport vthwise skal. Kære Jørgen, saa migh ey stædis maatte ath komme konning Christiern tyl ordtz oc nyde thendh forscrifft, som handh mygh naadeligen vndendis worder, ther tyl met ath drage fry oc feilich ingh oc vdh vbestricht vdj naagle maade af hans kon. mats. riger oc førstedommer igen y mit beholdh, trøghet oc frelsse, thesligest ath iegh worder saa wel forwardt met rigsens raadtz pasport oc christelige leyde, som met kon. mats. leyde oc pasport, tha gøris thet intthet behoff, ath myndh herre her canceler, s: herre her Magnus oc eder wisshedh widere vmage k. mat. oc the gode herrer rigsβ raadh paa myne wegne, oc skal wære mygh nock, ath iegh haffuer holdet thendh tylsarlgh, som iegh hagde vdj Brussel tylsagt s: herre her Magnus Gyldenstiernne. Gudh alsommegtigste, hwilcken som haffuer befaldh al offwerichedh sweridh ath straffe ther met the onde oc beschermme the gode, handh straffe migh for syn retferdichedh met ko. mats. wrede oc swerdh, søger iegh andet vdj thenne handel endh først myn egen nødtørtichet oc siden kon. mat., hans k. naadis erffwinge, rigssens raadh oc menige rigsβ ingbyggere ath thiene, ythet iegh som thendh alderminste oc vforstandigste rigsens vndersaate kunne were nøtte ath brugis vdj naagen sagh, som erligh waar rigedh tyl beste. Thet kenne Gudh, hwilcken iegh eder oc eder kære hustru befaler met al tienstastighet. Screffuit vdj Lubeck thendh 28 Decembris aar etc. 1549.
Eders goedwillige
Hans Bogebynder.
(Orig. med Segl og Udskrift:) Erligh, welfornumstigh mandh Jørgen Kock, burmestere vdj Malmø, wenligen tylscreffuit.

Myn ydmyge willige tieneste oc wenligh helssen met waar herre. Kære herre, her Magnus, eder strenghets. 172 werdis ath wide, hworledis iegh paa eder strenghet mundelige oc scrifftelige fortrøstelsse oc wenligh tylbudh er nu kommen hydh tyll Lubeck, stillendis aldelis mit hoff tyl Gudh, ko: mat:, myndh herre, her canceler ocs. 173 eder strenghet. Orsagen, hworfaare iegh er ey førre kommen hydh eller oc ey førre screffuit haffuer, wil iegh gyffwe eder strenghet tyl kenne, naar som helst Gudh wil mygh stædis ath komme eder strenghet tyl ordtz.s. 174 Strenger herre, her Magnus, y thet mygh naadeligen forundis aff kon: mat: oc the gode herrer rigssens raadh en christelige leyde oc trøgk pasport ath komme ko: Christiern tyl ordtz oc nyde thendh forscriffwelsse, som thendh gode herre mygh tha vnde wil, begerde iegh gansche gernne ath bruge eder gode raadh, før endh iegh handlede met naagen widere y thenne sagh.

Jegh sender eder strenghet twenne forscriffter tyl kon: mt: aff høgbaarnne første, hertoch Magnus aff Mechelenborch oc hans naadis førstinne, thesligest oc saa en suplicatie tyl k: mat:, bedendis ydmygen, eder s: wille senne thennom myndh herre her canceler, ath the met thet første maatte komme kon: mat: tyl hende oc førdre widere hoss hans strenghet mit bæste. Thet wil iegh gernne som en plichtige tiennere altydh wære offwerbøden ath forskylle y alle rædelige maade. Her met eder strenghet oc eder strenghet kær frwe oc børn Gudh thendh alsommegtiste befalendis. Screffuit vdj Lubeck then 28. decembris aar etc. 1549.

Eder strenghedhs
willige tienere
Hans Bogebynder.

(Bagpaa: 2 Segl, Hans Bogbinders og Mogens Gyldenstjernes, og Udskriften :)

Erligh welbyrdigh herre oc strenge ridder her Magnus Gyldenstiernne ydmygen tylscreffuit.

R. A. T. Kanc. u. A. Mecklenburg A I: Breve fra Hertug Magnus 1549 22/11.