Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Christian 3. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1555-07-18)

U. St. [paa Flaaden ved Flekkerø], 18. Juli 1555.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han har intet nyt at meddele fra Flaaden. Efterretninger fra Skotland De fleste franske Sørøvere menes at være løbet hjem. Han vil blive liggende i Havnen, hvor han er [Flekkerø], men omkring St. Laurentii Dag. vil han sejle til Sundet, da Provianten trods Sparsommelighed ikke strækker til længere.

Stor mechttiigiste høgborne første, alder nadiste herre. Nest myn plychttug tro tienste werds etter k. mt. at wyde, tet ieg igar har fanget etters k. mt. bref, som er scryffuet per(!) Høryng holm sant Hans dag, ten høsman pa tet skyb, dy af Wedelle haffuer vd guordt, har ført meg, oc wyl wyl(!) ieg rette meg eptter etters k. mt. scryffuelss, i hues meg mugligt er. Inttet siinderligt wyd ieg nu ellers at skryffue etters k. mt. tyl, end som ieg nu korteligen tylforne scryffuet har. Wynden har icke wert, at samme scryffuelss har kwnd kome frem hertyl.

s. 332Ieg har ingen tydyng ennw fanget om ten iacht, ieg har sent i Skotland. Igar wor her en Skotte hos meg, som ieg lod hentte af en haffuen her iij vgsøes fra; hand er niiligen kommen af Skotland wyd viij dag. Inttet siinderligt vyste hand andet at syge, end droningen lod tage end Enggels mand, som nu vdy nogene ar har røuet oc taget pa alle men, oc fands stor rygdom i hans skyb; alt folcket bleff hengt, sa ner tyl høsmanden oc skyper bleffue sat i fengsel. Dronynge wylle hafth tenom oc hengt; radet rade fra. Høsmanden skal were en bastert; hans fader wor en harttug i Engeland oc hed duck de Bucknem. Kungen af Engeland lod halshuge hanom 1). Ieg har alle steds bud om kundskab, sa møg meg mugligt er, alle steds vnder landet oc tyl Gutte Normand vdy Ampsterdam, at hand skal scryffue meg tyl om, hues tydyng hand wyd. Kand ieg inttet hør noget tyl dysse sørøuer andet, enn dy er hiem løben, vden iij sma skyb skulle were set, som løbe ter vnder westerlanden oc blant dy fysker. Ieg har oc scryffuet Crystoffuer Huytfeld 2), tet hand lader ware dy Nordfar, at dy haffue et opsent, om ter nogene af dysse søøtyuffue wylle gyffue seg ter nord heen. Her kam et skyb ind i aftes, er hieme vdy Rybe; ingen skyb fornam hand pa tet fare wand her i mellom. Oc en anden, er hieme vdy Møgeltiinder, wyste helder inttet siinderligt, sa her kommer alttyd skyb oc fyskere her vnder landet, inttet wyde dy at syge af dysse frybiitter. Høsmend oc edel men, som nu ere her hos k. mt. flode, rade alle at blyffue vdy tenne haffuen 3), vden men kunde forfare anden besked; men er icke wys pa, huar men fyge(!) hafuen, om wy komme vdy søen.

s. 333Her er icke mange haffuener at søge met tesse skyb Fortune oc Gallyon 1).

Nadiste kung, kand ieg icke for lade at skryffue, tet fyttalligen gar fast met; første tyden beder i mot Lauerensy 2) oc ieg ser et got wer, achtter ieg at gyffue meg at Sundet met floden. Jeg tør icke fortøffue pa tet syste for fytallen; ieg skal oc wyde at gøre gode rede terfor, at her icke skal were spysset for ouerflødyg eller vniitte. Oc forfar jeg noget siinderligt, tet skal ieg straxs lade gyffue etters k. mt. tyl kende vden ald forsømeisse, tet snareste men kand frem komme. Oc wyl her met haffue etters k. mt. lyf, sel oc et liicksalligt lang warig regement Gud aldmechttiget befallet etc.

Ethers naadis kon. mtts
plictiige tro tienner
Magnus Gyldenstier, riidder.

(Bagpaa:)

Copy af et breff k. mt. tylskryffuet ten 18. iullij.

Egenh. Koncept (undt. Underskr.) i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegn.