Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Frederik 2. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1559-04-13)

København, 13. April 1559.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han besvarer Kongens Missive af 5. April og sender navnlig udførlige Oplysninger om Antagelsen af Baadsmænd og om, hvad han har erfaret om Forholdene i Sverrig. Om Stygge Rosenkrantz's Sendelse til Gulland.

Stor mechttiige høgborne første, aller nadiste herre, nest myn plychttig tro wyllig tyenste werds etters k. mt. nadeligen wylle wyde, at jegh vdy ald vnderdaniighet har anammet etters k. mt. scryffuelsse, som er scryffuet vdy Ars ten 5. dag vdy apryl, met en kopy af Werner Parsberigs breff, jndhollends som hand vdy Sueryg har ladet forfare, at ieg oc skal lade gøre alle orlogsskyben ferdug, som lyge her for Kobenhaun, at her skal komme fler landsknechtte etc.

Alder nadiste herre, jeg wyl gøre myn største flyt, at dysse orliges skyb skulle blyffue fordet sa møget muglygt er, oc har ieg skycket bud tyl alle købsteder her i landet oc Skonne om bodsmend, scryffuet Claus Huydtfeld ¹⁾Landsdommer i Lolland og Falster. tyl, tet hand wyl skycke hyt nogene af dy, som bo pa dy øer, som bruge segelads, at men kand fange af tenom at bruge iblant bodsmend. Ieg har oc scryffuet Werner ²⁾Verner Parsberg, Lensmand paa Sølvitsborg. tyl, om hand kand fly nogene bodsmen af Begyng(!), oc før jeg fyck e. k. mt. scryffuelsse, har ieg scryffuet Taage ³⁾Tage Thott, Lensmand paa Bahus. oc Crystiern Munck, ⁴⁾Lensmand paa Akershus. at dy kwnne flyt hyt neder nogene af dy norske badsmend. Jeg har bedeth Crystoffer ⁵⁾Christoffer Trondsen. amerallen for slaget, mange (!) bads mend her fattes; da wyl her gørs triihundert oc 10 bads men behoff, oc dy skulle jcke were alt wel nu at bekomme, for dy ere alt mesten tyl søes nu. At her ma komme fyttallig met tet første s. 584tyl skybs behof; her wyl møget tyl at rede dysse skyb alle vd met.

Kwnne dysse lands knechttes besoldyng blyffue guord, før dy kommer hyt, at dy icke skulle gøre miittery, nar dy skulle musteres, oc borgeleige breffue matte komme, før dy komme. Er mit betencke, leges ter folck for ner ten Suenske grensse, da men dy, tet er guord pa tenom, oc er ennw mit rad som før, e. k. mt. lade met tet første handelle met k. Gøstaf.

Dy breffue tyl her Peder Skram oc Erick Rossenkrands komme strax afstedt.

Gert Vlstandts foget, hand har ouer hans gods vdy Suerig, wor nu i dymmel vge hos k. Gøstaff i Wadsten, ten har ieg tallet met; hand mentte, det k. Gøstaff jcke skulle riiste hyt i mot ryget at gøre noget jndfald.

Iens Lauerssens ¹⁾Der har staaet: broder, men dette Ord er atter slettet; derfra s’et i Navnet. biiskryfuer, biiskryffuer(!) vdy Malmø, har en broder, som har lenge tient her Sten Erickssen, ²⁾Sten Eriksson Leijonhufvud. er niiligen hiem komen, syger oc, at hand jcke kand formercke at wylle gøre noget fyntelig hyt ind pa ryget. Frands Brychxsen,Frants Brixen, Raadmand i Odense.boriger vdy Onsse, har oc wert nogen tydt lang vdy Suerig, er dy Bielckers foget ouer tet gods, dy haffue vdy Fiin; wylle e. k. mt. haffue bud eptter hanom, da wyd hand wyd(!) vden tuyffel at gyffue tyl kende, huor lunde tet stander vdy Suerig. Mester Rasmus Lettus har en broder, har oc tient nogene, er vdy Suerig, er wyd 14 dag syden kommet tyl meg, wyd jnttet andet en som dysse andere. Her Sten Ericksen har en syne suene lygends her vdy biuden, syger, at tøffuer eptter noget smør, skulle kome hyt, hand wylle sellige her, oc købe wyn hiem jgen.

s. 585Her er oc komet tuo købsuene af Suerig, er hieme vdy Liibech, haffue bedet meg om pasbord at fare her i giemmei landet, syge, at kand were nu wyd tre vgers tyd, dy drog af Stockholm, oc haffue beplychttet tenom om et hengen, huar tet fyndes, at ter reds noget skyb vd tyl orlogs, men dy wore ter, eller dy kwne formercke, at ter toges noget fyntligt for hyt i mot ryget, men ter holltes musteryng oc riiste seg ter i landet, som dy alttydt pleige at gøre. Noget høø oc gengerd er guordt i mot lande mercket, tet syges for wyst. Her er draget en dreng ned af Suerig tyl Wyllom Skotte i Helssyngborig oc fiilliger hanom tyl Roskiille mareket, oc skal samme dreng were slecht met her Gøste Olssen, oc en syger hand for tydyng, at ald adlen er op dragen tyl Wadssten tyl here here(!) dag. Sa kand ieg icke forladet at gyffue e. k. mt. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, hues tydyng som ieg forfarer. Ten ene syger jcke som ten anden etc.

Jnttet sender ieg Stiige ¹⁾Stygge Rosenkrantz. afsted tyl Gullen, før ieg fanger suar fra e. k. mt. pa tet breff, som Børe Trolle, Egler Hardenberig oc jeg etters k. mt. tylscryffuet haffue. Icke er her helder skyb, vden men skulle for diis en lade løbe et skyb tyd hen met hanom.

Sa skal jnttet blyffue forsømet, af hues ieg bestylle kand, oc wyl vdy ald sag etters k. mt. wyllige oc tro tienste at beuysse af myn høgeste formuge, tet Gud kende, som ieg etters kungelig høgmechttighet wyl vdy et liicksalligt langwarig regementte nu altyd wyl haffue befallet. Scryffuet pa Københaun ten 13. dag vdy apryel anno 59.

Etters k. mt. plychttug tro tiener
Mognus Giildenstiern, ritter.

s. 586Stor mechttigeste høgborne første oc herre her Frederig ten anden, prinds oc wdwold konyng tyl Danmarc oc Norig, harttug vdy Sleswyg, Holsten, Stormeren oc Dyt mersken, greue vdy Oldenborig oc Delmenhors, myn aldernadigeste herre, gans vnderdanygen tyl skryffuet.

Egenh. Kone. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegn.