Valkendorf, Christoffer BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Valkendorf, Christoffer (1559-02-25)

Bergenhus, 25. Februar 1559.
Christoffer Valkendorf til Mogens Gyldenstjerne.

Om de Penge, der skulde sendes til Johan Falckner i Flolland, om Kobberskatten i Norge, om det Skib, som det foregaaende Aar blev sendt til Frankrig efter Salt. Han vil sende to Skibe ned med Sild og Vildbrad og beder om at faa sendt nogle Styrmænd og Baadsmænd til Skibene. Om Forhandlingerne med Lybækkerne i Bergen. Han beder om Fetalje og Skyts til Bergenhus. Han har faaet Efterretningen om Kongens Død. Stæderne synes ikke at have ondt i Sinde.

Kierre her Moghens Gyllenstierne oc min gode besynderlig wenn, miin wellig tackßigelße ether for ald ere oc gotth, huilckit Gud almectigste were ethers løenn fore, oc ieg gierne aff min magt oc formue forskylde wiill. Kiere herre Moghens, ßom i schriffuer om the pendinge hos Jahan Falckener 1)) i Hollandt, ther skulle i inghen tuiffuill haffue paa, thij thett er wist bestillit oc forhobis met Guds hielp, at the ere well nu bettallit oc beløber thette wed iiijm daler wed ijc mindre, Bom ther er hos hannom forschriffuit aff wiBe køpmendt, oc schreff ieg Jahan Falckener tiill nu for viij dage siden, at hand skulle werre ßamme pendinge wiß, oc tesligeste screff ieg hannom oc tiill, att ther ßom hand vdlagde fleres. 546pendinge ther i Hollandt, epther ethers schriffuelße, enthen till skiiff, jerestenger eller andet, end hand oppeborit haffde, thaa skulle hand oc were wiß paa, hues gods oc bettalling Bom i loffuet hannom ighen, her i Bergenhußis leenn, oc 1) att hand wille lade ßig willig befindis at bestyre, huis i hannom tilschriffuer, thett skulle were hannom wdenn ald skade.

35

Kierre her Moghens, som i schriffuer om thenn kaaber skat aff Liisthe leen, then lod Per Huitfeld oppebere, menn the andre len, her liggher till slottit, gaff bønderne inghen kaaber skatt 2).

Kierre her Moghens, ßom i oc schriffue om the bønder skiibe, thaa giffuer ieg ether wenligen at wiide, at ieg lod thett ene løbe tiill Franck righe i fiordtt epther fialtt, oc thett fick skade i fiøenn, fiaa at thett oc flere andre skibe motte ligge i Engellandt wdj winther oc forkøpe ßaltit, oc haffuer skipperen wdredtt thett paa nye oc er loben ther met ind i Franck riige epther ßaltt, saa er thett bestyrtt; ßaa tiilig som 3) thett kommer aff Franck righe mett ßalitt, skall thett strags løbe ned i Szunnith. Saa haffuer ieg her for wdenn iij bønder skiibe liggendis her for slottit 4), the ij største skiibe aff thennem kand ieg well omberre, men thett minste icke well, thij thett er en roersjagth oc er behoff her wed slottit. Men the thou andre skiibe will ieg ßende ether nedt met thett første, thij ieg haffuer ladet hengt wdj røghen wed xxxiiij lester ßild 5) oc mere, thennem wille ieg oc gierne ßende neder i skibene, oc wed vj lester wilbradt 6). Ellers wed ieg icke at faa ßame fetallie nedt i ßommer. Oc beder ether gierne, atj wille talle mett Christoffer Trundzønn, at hand epther ethers beffalling wille fiende mig ij gode styrremendt oc viij boedzmendt 7), ßom kunde føre ßamme skiiff her aff och tiill Køpenhaffnn, thij slige folck er icke her at bekomme for pendinge, oc i wille giøre well s. 547oc ßende samme folck hiidt op mett thett aller første, at ther løber skiiff aff Sunnith oc hid op.

Kierre her Moghens, then ßag om the embidzmend 1)) er nu forligt 8), saa at ßaa mange Bom wille bliff[ue] her boendis vnder kon. mat. oc kronen, the haffue ßu[orit] meg paa kon. mat. wegne lighe ßom andre borg[ere], men the som icke we ßuerre megh paa kon. mats, wegne, men draghe hiem eghen tiill Tyslandt, haff[uer] ieg ladit giort slig breff oc ßigell emellom oß, som thenne copie 2)) vduißer, ieg her hos ßender ether.

Kiere her Moghens oc min gode wenn, ßom i schriffuefr] mig tiill, att ieg skall haffue gott opßeinde paa all[e] ßagher oc handle met lempe mett borgherne och almuenn, saa betacker ieg ether ganske godtwillig for ethers gode raadt oc wnderuißningh, s[aa] skall ieg thett oc met Guds hielp giøre saa, at thett ska[ll] gaa well tiill i alle mode, oc forßeer ieg mig till mett Guds hielp, att ieg skall ßaa giørit oc handlit i thenne lands ende, at thett skal were min herre och printzs, hertiig Fredrick, oc ether och aid Danmar[cks] raadt behageligth, oc ßom thett skall werre minne wenner oc mig vdenn spot met Guds hielp, ther maa i wißelig i Gud faders naffn forlade ether tiill.

Saa haffuer ieg oc nu mett slotzs schriffuerenn, siden ieg fick ethers schriffuelße, forfarit aid then fetallie her paa slottit, saa beder ieg ether gierne, atj wille ßende mig tiill slotzs behoff iɉc ßidder flesk och ijc tdr. rug eller rugmiell, saa forhobis ieg mett Guds hielp, a[t] her er fettallie nock paa ett aars tiidt. Ther ßom i formercker, ßom mig forhobis mett Guds hielp, at sligt forraadt ericke s. 548 behoff, atj dog wille ßende mig saa møgit aff forschreffne flesk oc rugh, ßom i ßielff wille, at ieg kunde haffue behoff tiill stj. Mickels dagh. Thij thett er dog behoff at haffue her itt gott tilßyenn, i thenne ßommer besynderlig, oc skulle ieg icke haffue andit at spiße ßuenen mett end bygbrødt, thaa er ther icke møgit willighett paa ferde hos thennom, ßom i bedre kunde betencke, oc skulle ieg købit paa thett dyreste, thaa wille thett komme høgt i ko. mat. regenskaff, atj ther for ßom min gode wen wille fiende mig ßaa møgit, som i wille. Oc er her storligen behoff paa slottit, atj wille ßende hiidt ij helle kaaber slangher mett thett første, om i formercker nogit, oc i wille oc schriffue mig tiill, om i formercker nogit, huem ieg besynderlig skulle wndßee mig fore. Oc haffde stederne ßendt et skiiff fraa Bremmenn, ßom kom hiidt til Bergen ix daghe, før endt ieg fick ethers breff, mett aid kundskaff, at kon. mat. wor dødt, oc paa huad tidt hands kon. mat. døde, men ieg kunde icke throit, før ieg fick ethers breff. Dog kand iegh inthit formercke paa the køpmendt, her boer wed bryggen, att stederne haffuer nogit ontt i ßinde, men [ieg] ..... inghen loffue stille til thennom i thenne sagh. iere her Moghens, saa beder ieg ether end nu god willig oc gierne, ati wille end nu, nar thett er behoff, talle eth ord fore mig tiill thett beste. Wdj hues mode at ieg kand thienne ether tiill willie oc thienniste, will ieg, ßaa ßant hielp mig Gud, gierne giøre, oc will her met haffue ether Gud almegtigste beffalendis. Datum Bergenhus thenn 25. februarij anno md lix.

Christoffer Valckendorff.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh och welbyrdig mand, her Moughens Gyllenstiernne s. 549tiill Stiærnholm, ridder, Danmarckis rigis hoffmester, s[in] besynderlig gode wen, ganske (!).

Crystoffer Walckendorp.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) At dy pendinge er bestillit hos Jahan Falckenere. 2) Om koberskat. 3) Tet skyb tjl Franckryg, thett er sent. 4) Er 3 igen, de 2 største kand hand ombere. 5) 34 lester syld. 6) 6 lester wylbrad. 7) 2 sturmenn, 8 badsmen. 8) Om embedsmend.