Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Uddrag fra BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Sparre, Jep Thordsen (1546-10)

Han vil tage afsted efter det Brev, som de har talt om igaar, for at faa Sagen sluttet, haaber, at Johan Friis vil holde, hvad han har lovet, s. 126og at Kongen vil tage Hensyn til hans lange Tjeneste. Han vil huske sin Slægt, hvad den har gjort mod ham, men Mogens Gyldenstjernes gode Hjælp skal han ikke glemme. De Troldkoner, som er dømt paa Gersherreds Ting og brændt, er dømt af 15 uvildige Mænd; hvis nogen vil rejse Klage derover, maa de tiltale dem og Tingfogden og ikke ham. De Bønder, hendes Sønner, der nu klager, har selv drevet Trolddom med samme Kvindfolk. Hvis de henvender sig til Kansleren, beder han Mogens Gyldenstjerne henvise dem til de 15 Mænd og Tingfogden. Han forsvarer Drengen paa Gaarden mod Beskyldningerne for Trolddom.