Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Uddrag fra Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre (1. bind)

Tanken om at udgive Brevene til og fra Mogens Gyldenstjerne og Fru Anne Sparre er gammel og behøver jo, naar henses til Tiden og Brevskriverne, ikke nogen særlig Motivering . Planen blev oprindelig lagt af Rigsarkivet, som for en længere Aarrække siden begyndte Arbejdet paa Udgivelsen 1)) ved at lade afdøde Amanuensis Cand. mag. F. Jessen afskrive alle de Breve, som findes i Mogens Gyldenstjernes Privatarkiv, og de Breve fra Mogens Gyldenstjerne, som findes blandt Indlæg til Registranterne og henlagte Sager i Danske Kancelli. De udgør tilsammen den langt overvejende Del af alle bevarede Breve fra og til ham.