Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Uddrag fra BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Dyre, Peder Christiernsen (1559-11-10)

Kerre her Mons, der som y forneme, ath thet er icke mijn herres wellie, ath iegh mote kome aff landet, da will ieg aligevell wnde ether then handell, som forskreuet er, athy doch wille handlle met hans naade, ath ieg mote kome y en købstedh (Nestet) eller Københaffn oc gaa til kircke oc fra. Oc paa mint(!) beplichtelse breff, som horest verre kandh, da vill ieg skycke meg kristeligh och ingen sted videre at drage, end som den købsted er, oc y marcken der om icke vider, end som købstedens fang naar. Ramer mith beste for den død, Gud tolde, oc for then store tro oc loue, iegh seter til ether, oc vore iegh helst y Københaffn, om der stode raad til, eller y Nestuet eller Køge, eller huor y best kan tencke mit arme bedrøuet raadløs karls beste; thi ieg seter all mijn velfart y Gud oc ether handh. Wndskyller meg hos min herre for den død, Gud tolde, for det ord, ieg sagde, thi ieg actet icke breuet oc viste icke andet, end der hagde saa staat der y, at ieg sel personlig hagde taget den dreng 1)), oc der for suaret ieg det vbetencht ordh oc for thet breff icke mote holies, som her hoffmester hade giort, oc vor saa bedrøuet, at ieg viste ey sell, huad ieg sagde for hyerte sorg oc bedrøuelse skyll. Kerre her Mons, hyelp nu for Iesu død oc pine skyll, thi alt mit hob er nw til Gud almectigste oc til ether oc flerre ethers gode vener. Her met vill iegh nu oc altid haue ethers strenghed Gud almectigste befallendis met ethers kerre høstru oc børn oc al den dell, y veil vill. Gør for Gudz skyl oc ber fru Ane om et gaat venskaff paa mine vegne, oc hilsers. 675 hene met mange gode nether, oc beder hene hyelpe meg til gode for Gudz skyll oc icke for det gode, ieg har forskylt enthen aff hene eller henners, men for Gudz barmhyetyghet skyll, oc saa sant hyelpe meg nu Gud veil aff aff (!) all myn soriig oc nød, som ieg alle myne dage vill verre ether oc hene oc henes oc alle ethers venners fatige tro wen, den stund ieg leuer, oc aldrig y nogen mode befyndis andet enthen lønlig eller obenbare, saa sant hyelpe meg Gud. Skreuet aff Krogen fredagen for sancti Mortens dag mdlix.