Anker, Carsten Tank BREV TIL: Anker, Peder FRA: Anker, Carsten Tank (1815-02-24)

2 a.

Under 24. Februar 1815 beklager Carsten Anker sig i et Brev til Fætteren, Peder Anker i Stockholm, over, at den norske Regjering endnu ikke har sendt ham Pengeremisserne for det af ham indkjøbte Korn, og hentyder til, at hans Kolleger i det norske Statsraad nu synes at have stillet sig meget kjølige og ligegyldige ligeoverfor ham.

„Alle mine Landsmænd,“ skriver han, „omfattede min Sendelse til England med stor Sympati — dengang, i Fortvivlelsens. og Farens Øieblikke. Jeg har været villig til at ofre alt for at fortjene denne Tillid; det ser ogsaa ud til, at jeg skal tabe alt.

Men dn skal ikke faa Grand til at rødme over din Slegtning. On petit m’écraser — pas m’avilir. J’ai des principes d’honneur comme cle religion, que je ne m’écarterais pas — dussent ils me mener jusqu’à l’echafaurd“. [Man kan knuse, men ikke fornedre mig. Baade hvad Æren og Religionen angaar, har jeg Grundsætninger, som jeg ikke fraviger, om de end førte mig paa Skafottet.]