Anker, Carsten Tank BREV TIL: Christian Frederik FRA: Anker, Carsten Tank (1806-02-01)

6.

Eidsvold Jernverkd. 1. Febr. 1806.

Man finder neppe nogen Skov mere i dette Land, som ikke er anhugget. En Skov, som har været sparet, frembyder for Synet skjønne, store Trær i Mængde. Kjøberen vedgaar en Pris, men ved Anhugningen befindes det, at mangfoldige, maaske en Trediedel, ja halve Part, har allerede taget Skade. Istedetfor at give 3 og 4 Sagtømmer Stokke af Træet, faar man kun to. Det gjælder at opdage Skove, som er hugne med Maade. Saa ved man, at hvad man ser for sig er friskt.

Spekulationen maatte indskrænke sig til Indkjøb af mindre Skove med Sagbrug. Den ukloge Odelsret er en stor Hindring mod en saadan Plan. Vel gives der Midler til at undgaa dens immediate Følger; men de er ikke aldeles, som jeg kan bifalde, naar man vil handle med streng Moralitet. Grev Schimmelmanns Forslag, i hvor godt det end er, vil møde Vanskeligheder.

I Hensyn til Danmarks politiske Stilling og de mandige Skridt, som er taget for at beskytte Rigernes Uafhængighed og Sikkerhed, da vil der og kan der kun være en Stemme. Den er til H. K. H. Kronprinsens Hæder og høieste Ros. Alt, hvad De, naadige Prins, siger derom, er fortræffeligt, thi det er sandt.

Marquis de Wellesley har vistnok været en kostbar Mand for England og for Kompaniet [det asiatiske] især; men det gaar vel ham som enhver anden vigtig Mand, naar han faar sin Afsked, er man nævnelig ubillig mod ham.

36

s. 572Kompaniet har for 16 Aar siden været i 23 Millioner Lstrl.s Gjæld. Det burde fordele dets Operationer. Jeg kunde skrive Ark om dette. De kan have Ret, min naadige Herre, Interessenterne har ingen synderlig Tak tilgode hos mig, men jeg ved og bilder mig fuldt og fast ind, at jeg arbeider for Staten tillige ved at arbeide for Kompaniet. Denne Drivfjæder er den kraftigste, for hvilken jeg har ofret meget af min egen Fordel.