Anker, Carsten Tank BREV TIL: A.P. Kierulf FRA: Anker, Carsten Tank (1814-07-15)

14.

Under 15. Juli sender han Pastor A. P. Kierulf et Brev i Anledning af, at Pastoren var konrmen i Eorbindelse med den i London residerende svenske Envoyé om en norsk Matros. C. A. var hermed meget misfornøiet og sender ham følgende Linier:

Reverend Mr. A. P. Kierulf,

Hoburn.

Sir! I have just received Your letter of to day, of which I learn with astonishment that You have been referred to for the release of that norwegian sailor, who for months ago by the intercession of the Russian Ambassador had obtained his liberty for having attended Russian patients. One should imagine, that it would be time enough to give up the Norwegian prisoners to the Swedish Minister, when Norway was given up to his master. It is well known, that this not yet is the case, nor that it will be until the most desperate resistance has been tried in vain.

Every Norwegian, whosoever he be, who willfully recept Swedish protection or goes over to Sweden and takes the oath of allegiance to the government of that, country, is a traitor to his country and will be treated such.

I therefore beg you, Sir, that You will not on any account -address Yourself to the Swedish Envoyé either in behalf on the above mentioned sailor or for any Norwegian, remaining for the present in English prison. You will allow me to add as a most particular request that you would have the goodness not to make any step concerning the Norwegian prisoners in this country, without previously consulting me. I remain, Reverend Sir, Your most obedient and humble Servant

C. Anker.

[Velærværdige Hr. A. P. Kierulf.

Jeg har netop modtaget Deres Brev af D. D., hvoraf jeg med Forundring ser, at man 1. har sat sig i Forbindelse med Dem s. 482for at faa den norske Matros ud af Fængslet, der for nogle Maaneder siden ved den russiske Ambassadørs Mellemkomst har erholdt Tilsagn om at frigives, fordi han havde pleiet nogle russiske Fanger.

Man skulde tro, at det vilde være tidsnok at aflevere de norske Fanger til den svenske Gresandt, naar Norge er afleveret til dennes Landsherre. Man ved jo, at dette endnu ikke er skeet, og at det heller ikke vil ske, førend den mest fortvivlede Modstand har vist sig at være forgjæves.

Enhver Nordmand, hvem han end er, som med Villie modtager svensk Beskyttelse, gaar over til Sverige eller aflægger Troskabsed til dette Lands Regjering, er en Forræder mod sit eget Land og vil blive behandlet som saadan.

Derfor beder jeg Dem, Hr. Pastor, om ikke paa nogen Maade at henvende Dem til den svenske Envoyé i Anledning af Nordmænd, der er i engelsk Fangenskab.

De vil tillade mig indtrængende at bede Dem være af den Grodhed ikke at foretage nogetsomhelst Skridt, vedrørende norske Eanger hertillands, uden først at have raadspurgt mig.

Jeg forbliver Deres Velærværdigheds

lydigste og ærbødigste Tjener

C. Anker.]