§ 267.

Forandringer i Anklagen, som ikke i nogen væsentlig Grad forandre eller besværliggjøre Forsvaret, kunne af Anklageren foretages, så længe Sagen ikke er optagen til Dom eller til at forelægges Nævningerne.

Andre Forandringer i Anklagen, hvad enten disse have Hensyn til Handlingens retlige Karakter eller de særlige Omstændigheder, hvormed Handlingen er betegnet, tilstedes kun,

1) naar de foretages, førend Henvisning til Hovedforhandling har fundet Sted, eller dog på et sådant Tidspunkt, at en Forhaling af Hovedforhandlingen ikke vil følge deraf,

2) eller naar der inden Sagens Optagelse er fremkommet nye Beviser eller Kjendsgjerninger mod den Sigtede, som vilde give Hjemmel til Genoptagelse af en Straffesag, i hvilken forfølgning er frafalden.

§ 268.

Om Forandringer i Anklagen gjøres der Meddelelse til Retten skriftlig eller, hvis de fremkomme under Hovedforhandlingen, mundtlig til Retsbogen. Finder Retten ikke Anledning til strax at tilbagevise Forandringen, gives der den Sigtede og den beskikkede Forsvarer Lejlighed til i den Anledning at udtale sig, hvortil efter Omstændighederne indrømmes en Frist. Er der Strid om Forandringens Tilstedelighed, eller tilbagevises den, eller tilstedes den i medfør af Reglen i § 267 Nr. 2. afsiger Retten Kjendelse; i andre Tilfælde træffer Formanden Afgjørelsen. Tilstedes under Hovedforhandlingen Anklagens Forandring i Henhold til Reglen i § 267 Nr. 2, bliver Sagen at udsætte, medmindre den Sigtede og hans beskikkede Forsvarer give Afkald herpå.

§ 269.

Foreligger der rimelig Grund til at antage, at sådanne nye Beviser eller Kjendsgjerninger ville komme for Dagen, som efter

Reglen i § 267 Nr. 2 hjemle Forandring i Anklagen, kan Retten på Anklagerens Begjæring ved Kjendelse henvise Sagen til Forundersøgelse; Anklageren har da inden en Uge efter Modtagelse af Udskrift af denne at fremsætte de Andragender, hvortil han finder Anledning.

§ 270.

Er der, efter at Sagen er henvist til Hovedforhandling, kommet nye Beviser for Dagen eller indtrådt nye Kjendsgjerninger, som vilde have ført til på Andragende eller i Embeds medfør at nægte Anklagen Fremme, kan Retten hæve Sagen ved Kjendelse, naar Beslutning derom kan tages for Hovedforhandlingens Begyndelse uden dennes Udsættelse eller på en Tid, da denne af anden Grund er udsat.

Under tilsvarende Forudsætninger kan Beslutningen om Sagens Henvisning til Nævninger eller til Landsretten uden Nævninger forandres; er denne kun en følge af Bestemmelsen om Sagens Forening eller Adskillelse, kommer Reglen i § 272 til Anvendelse.

§ 271.

Fremkommer der, efter at Sagen er henvist til Hovedforhandling, nye Grunde til at antage, at Oplysninger kunne fremskaffes, som ville fjerne Mistanken mod den Sigtede eller godtgjøre Grunde til Straffrihed, eller giver det under Hovedforhandlingen Fremkomne rimelig Grund til at antage Sådant, kan Retten på Andragende eller under sidstnævnte Forudsætning i Embeds medfør henvise Sagen til Forundersøgelse ved Kjendelse. Anklageren har da inden en Uge efter Modtagelsen af Udskriften af denne at fremkomme med de Andragender, hvortil han finder Anledning.

§ 272.

Forandring i de tagne Beslutninger om Sagens Adskillelse og Forening, kan gjøres af Rettens Formand, indtil Afgjørelse i Sagen har fundet Sted.

§ 273.

Andre Beviser end de på de til Retten

indleverede Fortegnelser opførte kunne fremføres under Hovedforhandlingen, naar de anmeldes, forend Sagen er henvist, eller dog så betimelig, at Modparten kan erholde Meddelelse om dem mindst 4 Dage for Hovedforhandlingens Begyndelse, uden at dennes Udsættelse derved bliver nødvendig. I andet Fald kan det uden Modpartens Samtykke kun finde Sted, naar nye Beviser ere komne for Dagen, eller senere af Modparten anmeldte Beviser skjønnes at give Grund dertil, eller naar Retten iøvrigt på Andragende af særegne Grunde giver Adgang dertil.

Retten cg udenfor Hovedforhandlingen efter Omstændighederne (jfr. § 256 Nr. 3) Formanden har Beføjelse til i Embeds Medfør at tage Bestemmelse om Bevisers førelse, som findes nødvendige til Sagens Opklaring, uden anden Begrænsning end den, Sagens Stilling medfører.

§ 274.

Udsættelse as den berammede Hovedforhandling kan for Forhandlingens Begyndelse besluttes af Rettens Formand, naar enten Hensyn til Retten eller andre Aarsager, såsom den Sigtedes Flugt, uovervindelige Forhindringer for Parterne, den beskikkede Forsvarer, uundværlige Vidner eller Syns- og Skjønsmænd, Forandringer i Anklagen, senere Henvisning til Forundersøgelse, nye Bevisers Anmeldelse m. v. findes at gjøre Udsættelsen nødvendig.

Om Udsættelsesgrunde, som indtræde for Hovedforhandlingen, påhviler det enhver Vedkommende snarest mulig at underrette Rettens Formand.

Om Sagens Udsættelse skal Rettens Formand snarest mulig og såvidt mulig, førend den berammede Hovedforhandling skulde have fundet Sted, underrette alle Vedkommende, deriblandt de Vidner og Skjønsmænd, som allerede måtte være indkaldte.

§ 275.

Viser det sig, at Intet er til Hinder for en Sags Berammelse til en tidligere Tægtedag end den oprindelig bestemte, kan Rettens Formand foretage en ny Berammelse og træffe

de Foranstaltninger, som derved gjøres nødvendige.

§ 276.

Med Hensyn til de i dette Kapitel ommeldte Afgjørelser af Retten eller Formanden, som træffes udenfor Hovedforhandlingen, finde Reglerne i §§ 256 i Slum,, 257 og 261 1ste Stykke Anvendelse. Ligeledes finde Reglerne i forrige Kapitel om Meddelelser til Parterne samt om Adgang til at gjøre sig bekjendt med fremkomne Aktstykker tilsvarende Anvendelse. Forundersøgelse, som finder Sted i Henhold til ovenstående Bestemmelser, følger Reglerne i tredie Afsnit Kap. II. med de af Sagens Stilling følgende Lempelser.