Om Beslaglæggelse af Ting, der kunne tjene til Bevis m. V.

Ikke blot med Hensyn til Erhvervelsen af Besiddelsen af Bevisting, men også med Hensyn til, hvad der videre kræves for at drage Nytte af dem under Sagen, udkræves et Indbegreb af Regler til værn såvidt mulig for de private Rettigheder, i hvilke derved gjøres Indgreb. Herom handler nærværende Underafsnit, dels i §§ 125—127 om Beslaglæggelse, dels i § 128 om Åbning af Breve eller andre lukkede Dokumenter, som ere beslaglagte. At Ting, som ere udleverede eller tagne ved Ransagning eller iøvrigt påtrufne, må tages i Forvaring få længe og forsåvidt det behøves for Undersøgelsens Skyld, er en Selvfølge, se § 125, jfr. dog § 127 2det Stykke. Men kun i de Tilfælde behøves færegne Regler om sådan Forvaring, når derved Indgreb gjøres i Personers Rådighed, hvad jo ingenlunde altid er så, f. Ex. naar på Gerningsstedet de til Udførelsen brugte Redskaber findes, hvis

Ejer er ubekjendt, og hvis Udlevering Ingen kræver, eller når et i og for sig værdilost Stykke Papir er af Betydning for Undersøgelsen. I slige Tilfælde at kræve en Beslutning af Retten vilde medføre et ganske unyttigt Besvær. For de Tilfælde alene, hvor Forvaringen gjør Indgreb i Personers Rådighed, benytter Udkastet den tekniske Benævnelse Bestaglæggelse. Til en sådan må nu som Regel kræves en Beslutning af Retten, hvorimod der ikke behøves en Kendelse, dels fordi Beslaglæggelse i mange Tilfælde vil være Konsekventsen af en allerede afgiven Kjendelse, dels fordi der i al Fald ved § 127 er givet den Vedkommende Adgang til at æske Kjendelse, og denne må ansees for overflødig, hvor den ikke kræves. En foreløbig Beslaglæggelse må dog naturligvis kunne iværksættes af Politiet, jfr. § 117; men denne bør da snarest mulig stadfæstes af Retten, se § 125. Kun med Hensyn til Beslaglæggelse af et trykt Skrift kræves altid overensstemmende med Lov 3die Januar 1851 § 13 en Retsbeslutning og her i Form af Kjendelse, Hvem det iøvrigt tilkommer at forvare Tingen, afhænger af Sagens Stilling, under Efterforskningen, Politiet, når Sagen er anhængiggjort, Retten. § 126 indeholder en Række af Bestemmelser til Betryggelse for Vedkommende med Hensyn til de beslaglagte Ting, hvilke ikke behøve yderligere Begrundelse.

Ligesom der med Hensyn til Indgreb i Brevhemmeligheden m. V, overhovedet måtte foreskrives særegne Regler, jfr. forrige Afsnit, således bør der også gives færegne Forskrifter til Betryggelse med Hensyn til Åbningen af Brevene, forsåvidt denne skal sinde Sted (man kan nemlig tænke sig en Udlevering af Breve, der blot sigter til at standse Korrespondancen). Herom handler § 128.