III.

Om Fængsling.

§ 182.

Ingen kan underkastes fængsling for Handlinger, som kun kunne medføre Straf af Bøder eller simpelt fængsel.

Fængsling kan kun sinde Sted i Kraft af en Retskjendelse; en sådan kan først afsiges, efter at den Påglædende er hørt for en Ret angående Sigtelsens Gjenstand, medmindre han unddrager sig Forfølgning ved Ophold i Udlandet.

§ 183.

Under de i § 182 angivne Forudsætninger kan fængsling af en Mistænkt besluttes af Retten:

1) ved Forbrydelser, som det efter § 35 tilkommer Politimesteren eller efter § 39 en Privat at påtale, naar den Mistænkte er en Person, der strejfer om uden Midler til lovligt Underhold, eller som ikke har Bolig eller dog varigere Ophold i Riget, eller er en Ubekjendt, om hvis Navn og Opholdssted ingen antagelige Oplysninger haves eller kunne fremskaffes;

samt ved andre Forbrydelser,

2) når der enten på Grund af de under Nr. 1 angivne Omstændigheder eller iøvrigt På Grund af Sagens Bestaffenhed og den

Mistænktes Forhold er Grund til at frygte, at han vil unddrage sig Ansværet ved Flugt eller Forstikkelse;

3) eller der ester Sagens Omstændigheder er Grund til at antage, at han vil bestræbe sig for at gjøre Undersøgelsen frugtesløs ved Fjernelse af Gjerningens Spor, Aftale med Medsigtede eller Vidner eller på anden lignende Måde;

endvidere

4) for at forhindre, at en Person, som sigtes for det i Stræffelovens § 299 ommeldte Forhold, skal bringe sin Trusel til Udførelse.

§ 184.

Fængslingskjendelse afsiges af den Ret, for hvilken Sagen er anhængig. Er en Anholdt ikke fremstillet for denne Ret, og der er Grund til at frygte for, at han ikke så betimelig kan henføres til samme, at Kjendelsen kan blive afsagt der inden Udløbet af den Frist, i hvilken en Person kan forblive under Anholdelse, afsiges Kjendelsen af den Underssgelsesdommer, for hvilken den Anholdte er fremstillet; af Kjendelsen og de i den Anledning stedfundne Forhandlinger tilstilles der i så Fald den Ret, ved hvilken Sagen svæver, Udskrift.

§ 185.

Fængslingskjendelsen skal indeholde den Sigtedes Navn og den iøvrigt muligst nøjagtige Betegnelse af ham, samt Være ledsaget af Grunde, i hvilke Sigtelsens Gjenstand og Henvisning til det eller de Lovbud, hvorunder Sigtelsen falder, samt til den Bestemmelse, som i det givne Tilfalde hjemler Fængslingen, skal indeholdes. Udskrift meddeles på Forlangende den Fængslede inden 24 Timer.

§ 186.

Er den Sigtede tilstede i Retten ved Fænglingskjendelsens Afsigelse, oplæsts denne for ham.

Er den Sigtede ikke tilstede, udfærdiges en Udskrift af Retsbogen med rettens Formands Underskrift, som overgives Politiet til Iværksættelse. Ved denne finde

Reglerne i §§ 173. 175 og 176 tilsvarende Anvendelse.

§ 187.

Er Fængslingskjendelsen afsagt, uden at den fængslede har været hørt angående Sigtelsen, skal Afhørelse for Retten finde Sted inden 24 Timer efter Pågribelsen eller Indbringelsen i Riget, jfr. § 178. iøvrigt finder Afhørelse af den fængslede Sted, når de almindelige Regler medføre det.

Den fængslede hensættes i væretægtsfængslet på det Sted, hvor Sagen er anhængig. Om hans Henbringelse til Varetægtsfængslet på et andet Sted, hvor Sagen senere anhængiggjøres, tager vedkommende Rets Formand Beslutning.

§ 188.

Den fængslede er undergiven de Indskrænkninger, som ere nødvendige til Sikring af Fængslingens Øjemed eller til Opretholdelse af Fængselsordenen. særlig fastsættes følgende Regler med Hensyn til den Sigtedes Behandling:

1) Hvorvidt Andre end de ved fængslet Ansatte skulle have Adgang til Fangen, beror på Rettens Formand, jfr. dog med Hensyn til Forsvarere §§ 47 og 57. Tilladelse til, med de Indskrænkninger, som Fængselsordenen kræver, og under sådant Opsyn, som Rettens Formand finder fornødent, at modtage Besøg af en Læge eller Præst eftex eget Valg, af Slægtninge eller af Personer, som stå i Forretningsforhold til Fangen, eller med hvem han ønsker at rådføre sig, bør kun nægtes, når Omstændighederne give Grund til at frygte, at deraf vil opstå Skade for Undersøgelsen.

2) Om det skal tillades Fangen at afsende og modtage Breve,belor på Rettens Formand, jfr. dog med Hensyn til Forsvarere §§ 47 og 57. Tilladelse bør kun nægtes, når Rettens Formand, efter at have læst Brevet, finder enten, at der kan Være Grund til at befrygte, at dets Afsendelse eller Udlevering vil Være til Skade for undersøgelsen, eller at dets Afsendelse vilde indeholde et Retsbrud. Afsendelse af lukkede Skrivelser til Ret eller Øvrighed kan ikke nægtes Fangen.

3) Varetægtsfanger have Ret til at sysselsætte sig, dog med de Begrænsninger, som følge af fængslingens Øjemed og Fængselsordenen. Denne Ret kan kun betages en Fange, når han har forstyldt det som disciplinær Straf.

4) Legemlig Revselse må ikke anvendes som disciplinær Straf på Varetægtsfanger.

5) Hverken Arrestforvareren eller andre Personer må benyttes til at udforske Fangen.

Nærmere Regler om Fængselsordenen fastsættes ved kongelig Anordning under Iagttagelse af det i nærværende Paragraf Foreskrevne.

§ 189.

Den anordnede Fængsling bortfalder, når Forfølgning frafaldes, eller den Sigtede frisindes, og der ikke er anden af den endte Sag uafhængig Grund til at holde ham fængslet.

Fængslingen ophæves ved Rettens Beslutning, når i Løbet af undersøgelsen de Grunde, hvorpå den støttedes, bortfalde, og Grunde til Fængsling ved en ny Kjendelse ikke ere forhånden. Navnlig bør den på § 183 Nr. 3 støttede fængsling ophæves, såsnart Underføgelsen i Pågjaldende Retning er sikret, i hvilken Henseende det Fornødne snarest mulig skal iværksættes.

De med Hensyn til fængslingens Ophør fornødne Afgjørelser og Forholdsregler træffes af den Ret, for hvilken Sagen er eller var anhængig.

§ 190.

Er den Sigtede under 18 År, skal Retten, forsåvidt det efter Sigtelsens Gjenstand, den Sigtedes Personlighed og de forhåndenværende Forhold lader sig gjøre, istedenfor Fængsling beslutte, at han sættes under Tilsyn af pålidelige Personer, Forældre eller Andre. Når Forældre eller Andre fremsætte Ønske om, at en sådan Sigtet må betroes til deres Tilsyn, kan Retten, om det findes nødvendigt, knytte Indvilgelse heri til den Betingelse, at Sikkerhed stilles af de Pågjældende overensstemmende med Reglerne i §§ 191 og 192.

I andre Tilfalde stal, hvor Sådant må ansees for tilstrækkeligt til Formålets Opnåelse, istedenfor Fængsling efter Rettens Beslutning træde Bevogtning i Hjemmet På

den Sigtedes Bekostning efter Sikkerhedsstillelse for det hertil sandsynlig medgående Beløb. Tilhold om ikke uden Dommerens Tilladelse at forlade et anvist Opholdssted eller en bestemt Kreds, Pålæg om til bestemte Tider at fremstille sig for Politiet, Beslaglæggelse af Pas eller andre Legitimationsdokumenter, samt løsladelse mod Sikkerhed efter de nærmere Regler i efterfolgende Paragrafer.

§ 191.

Løsladelse mod sikkerhed kan ikke finde Sted, når den i § 183 Nr. 3 nævnte Fængslingsgrund er forhånden.

I de i § 183 Nr. 1 og 2 nævnte Tilfælde skal Fritagelse for Fængsling tilstedes, når Formålet må antages tilstrækkelig betrygget ved, at Sikkerhed stilles for, at den Sigtede vil møde i Retten til enhver Forhandling i Sagen efter behørig Indkaldelse, samt indfinde sig til Dommens Fuldbyrdelse, hvis den går ham imod; det påhviler den Sigtede i så Fald at opgive Bolig eller Opholdssted i Kongeriget, hvor alle Forkyndelser til ham kunne ske.

I det i § 183 Nr. 4 ommeldte Tilfalde tilstedes Fritagelse for fængsling, når det findes tilstrækkeligt, at Sikkerhed stilles for, at den Sigtede vil undlade den Virksomhed, som frygtes, indtil Dommen, hvis den går ham imod, kan fuldbyrdes.

§ 192.

Netten fastsætter Sikkerhedssummens Størrelse. Herved tages efter Tilfældenes Forstjellighed Hensyn til den sandsynlige Straf, til Beskaffenheden af den Virksomhed, som frygtes, til den sandsynlige Udgift og Besvær, som et Brud på den overtagne Forpligtelse vil medføre, samt til den Sigtedes Forhold og den Sikkerhedsstillendes Formue.

For Summens Betaling i Tilfælde af dens Forbrydelse stilles Sikkerhed ved Overleverelse af rede Penge eller sikre værdipapirer efter Dagens Kurs, hvilke, når det forlanges eller af Dommeren findes hensigtsmæssigt, blive at opbevare i Nationalbanken eller vedkommende Amtstue, eller derved, at tvende i Kongeriget bosatte vederhæftige Personer gå i Bor-

gen som Selvskyldnere, Een for Begge og Begge for Een. Den, der tilbyder sig som Borgen, skal på Forlangende godtgjøre sin Vederheftighed.

§ 193.

Er Sikkerhed stillet for en Sigtets Møde, forbrydes Beløbet til Statskassen, når den Pågjældende udebliver uden at være forhindret ved lovligt Forfald, hvilket det påhviler den Sigtede i rette Tid at oplyse. Om Forbrydelsen afsiger Retten Kjendelse; oplyser den Sigtede senere, at han ved lovligt Forfald var forhindret i at møde og tillige, at det ikke var ham muligt i rette Tid at oplyse Sådant, ophæver Retten sin Kjendelse.

Fremstiller den Sigtede sig frivillig inden 14 Dage, efter at han skulde være mødt, eller fremstille de Personer, som ere gåede i Borgen, den udeblevne Sigtede for Retten inden 14 Dage, efterat de ere underrettede om Udeblivelsen, eller meddeles der af dem inden den nævnte Frist sådanne Oplysninger, ved Hjælp af hvilke det lykkes at pågribe den Udeblevne, kan Retten indrømme Fritagelse for Eikkerhedssummens Forbrydelse, ganske eller for en Del; dog hæfter den altid for alle ved Udeblivelsen foranledigede Bekostninger.

Er Sikkerhed stillet for Undladelsen af en vis Virksomhed, forbrydes Beløbet, når den Sigtede foretager nogen Handling, der sigter til at forberede eller udfore hin Virksomhed. Beløbet hæfter i dette Tilfælde også for den Erstatning eller Godtgørelse, som det ifølge slig Virksomhed måtte påhvile ham at udrede.

§ 194.

Indtræde Omstændigheder, der vise, at en Forholdsregel, som Retten har besluttet iftedenfor Fængsling, er utilstrækkelig, træffer Retten ved Kjendelse den efter de forandrede Forholds Krav fornødne Bestemmelse, såsom om fængsling eller om Hensættelse under andre Personers Tilsyn, eller om yderligere Indskrænkninger i den indrømmede Frihed, eller om Forhøjelse af Sikkerhedssummen eller om ny Sikkerhedsstillelse.

§ 195.

Forholdsregler, som af Retten ere anordnede istedenfor fængsling, bortfalde eller ophæves i de samme Tilfælde som Fængslingen.

Fremdeles ophører en stillet Sikkerhed at hæfte, naar i medfør af § 194 fængsling finder Sted, eller naar en Sigtet under 18 År sættes under andet Tilsyn end den Persons, hvem han mod Sikkerhed var betroet, samt naar den i Overensstemmelse med H 191 påtagne Forpligtelse er opfyldt, eller naar den, der er gået i Borgen, ved at fremstille den Sigtede for Retten opsiger sit Forløfte.

§ 196.

Afgjørelser og Foranstaltninger med Hensyn til Forholdsregler, som troede istedenfor fængsling, træffes af den Ret, der efter §§ 184 og 189 ta,M Beslutning om fængsling og dens Ophor.