§ 463.

Politimesteren drager Omsorg for Stræffedommes Fuldbyrdelse. Han står herved under Statsanklagerens Overtilsyn, forsåvidt Sagen hører under dennes Virkekreds.

Bøder, som ere tillagte den Forurettede, og Erstatning, der under Stræffesagen er tilkjendt ham, inddrives efter de i Lov om den borgerlige Retspleje foreskrevne Regler. Med Hensyn til Afsoning af den Del af nysnævnte Bøder, som ikke betales eller indkommer ved Exekution, har den Forurettede at henvende sig til vedkommende Politimester.

§ 464.

Opstår der med Hensyn til Dommens Fortolkning, Beregningen af Frihedsstræffe, som ere idømte eller træde istedetfor idømt Straf, eller andre Indsigelser af den Domfældte Strid mellem denne og Statsanklageren eller Politimesteren, bliver spørgsmålet på den Domfældtes Begjæring at forelægge den Ret, som bar afsagt Dom i Sagen i Første Instants eller ifølge Påanke i Henhold til § 400 ff., men uden at den af Statsanklageren eller Politimesteren anordnede Fuldbyrdelse af den Grund behøver at udsættes, medmindre Retten beslutter det. Mod Af« qjørelsen, der træffes efter Reglerne i § 257, kan Besværing finde Sted.

Angår spørgsmålet Identiteten af en undvegen Domfældt og en senere pågreben Person, skal mundtlig Forhandling og Bevisførelse finde Sted i et offentligt Retsmøde i den Pågrebnes nærværelse; Påanke til Højesteret kan i dette Tilfælde ske på Grund af væsentlige Formfejl og med fore Hjemvisning, medens der ved Påanke til Landsretten må finde ny Bevisførelse Sted; endvidere kan Andragende om Gjenoptagelse finde Sted, hvorved Grundsætningerne i sjette Afsnit Kap. IV komme til Anvendelse.

§ 465.

Ingen Straffedom kan fuldbyrdes før Udløbet af den Frist, i hvilken Påanke i

medfør af Loven står åben, medmindre Afkald på Påanke forinden er givet.

For Bødedomme, felv om de ej kunne påankes, gjælder en Fuldbyrdelsesfrist af 3. Dage, som beregnes på den i § 378 1ste Stykke angivne Måde. Er Bøden tillagt den Forurettede, er Fuldbyrdelsesfristen den i Lov om den borgerlige Retspleje foreskrevne, hvilken også gjælder med Hensyn til Erstatning, som ved Straffedommen er tilkjendt.

§ 466.

Ingen Dødsdom må fuldbyrdes, førend den af Justitsministeren har været Kongen forelagt, og Fuldbyrdelsen af Kongen er bifaldet.

Den Landsret, som har afsagt Dødsdommen, og højesteret, når Dommen har været påanket, skulle afgive Erklæring, hvorvidt der sindes Grund til at anbefale den Domfældte til Benådning. Erklæringen forelægges Justitsministeren, når PåankefristenF er udløben, eller Dommen er stadfæstet af højesteret.

§ 467.

Foruden den Udsættelse eller Standsning af en Straffedoms Fuldbyrdelse, som er eller kan blive følgen af Påanke eller Andragende om Sagens Gjenoptagelse, finder sådan Udsættelse eller Standsning fremdeles Sted:

1) når en svanger Kvinde er dømt til Døden,

2) når den, som skal udftå Livsstraf, Frihedsstraf eller legemlig Straf, bliver afsindig eller overfaldes af en heftig, livsfarlig Sygdom,

3) når den, som skal udstå Frihedsstraf eller legemlig Straf, er i en saadan legemlig Tilstand, at Fuldbyrdelsen af Straffen eller af den Straf, som efter Omstændighederne (Stræffelovens § 23) skulde træde i Stedet, ikke kan finde Sted uden livsvarig Forværrelse af Tilstanden eller anden varig og betydelig Skade,

4) når en umiddelbar Udståelse af Stræffen vilde medføre uforholdsmæssige Følger for den Pågjældendes Velfærd eller væsentlige Ulemper for det Offentlige, kan Justitsministeren tilstede en kortvarig Udsættelse.

Når den Ret, som har fældet Dommen, finder Grund til at indstille den Domfældte til fuldstændig Benådning eller til at benådes med at lide Straf af en mildere Art, udsættes Stræffens Fuldbyrdelse; det Samme gjælder, når Ansøgning herom indgives af den Domfældte, forsåvidt ikke allerede tidligere en Ansøgning er afslået. Hvorvidt den alt begyndte Fuldbyrdelse af Straffen skal standses på Grund af Ansøgning om Benådning, afgjør Justitsministeren.

§ 468.

Hvorvidt en Domfældt, der ikke tidligere var fængslet, i det Tidsrum, som forløber, førend Stræffen kan fuldbyrdes, eller når Fuldbyrdelsen udsættes eller standses, bør hensættes i varetægtsfængsel, afgjør Retten, jfr. § 225; herved sinde da Reglerne i andet Afsnit om fængsling Anvendelse med fornøden Lempelse. På lignende Måde finde Reglerne i andet Afsnit Kap. VI Anvendelse med Hensyn til Beslaglæggelse på Gods for Omkostninger og Erstatning, efter at Dom er gået.

Har den, som er dømt til Strafarbejde eller til Statsfængsel over 2 År, unddraget sig Stræffens Fuldbyrdelse, kan Beslaglæggelse på hans Formue her i Riget anordnes efter Reglerne om denne Forholdsregel i andet Afsnit Kap. IV. Er der efter Afsigelsen af Straffedommen hengået 10 År, kan Andragende til Retten herom kun stilles efter Justitsministerens Befaling. Foruden i de i § 199 Nr. 1 og 2 nævnte Tilfælde bortfalder Beslaglæggelsen, når Benådning finder Sted; fremdeles bortfalder den, når 10 År ere hengåede efter Straffedommens Afsigelse, medmindre Justitsministeren begjærer den vedligeholdt.

§ 469.

Ophæves en Straffedom ifølge Påanke, kommer det varetægtsfængsel, som den Domfældte har været underkastet efter Afsigelsen af den påankede Dom, i Betragtning ved den nye Stræffedom, som måtte blive afsagt i Sagen, efter Grundsætningerne i Stræffelovens § 58.

Det Samme gjælder, når Straffedommen alene er påanket i Anklagens Interesse, men Påanken afvises eller Dommen stadfæstes; Afgjørelsen træffes efter Reglerne i § 464.

§ 470.

Når der til Fuldbyrdelsen af en Stræffedom bliver spørgsmål om den Domfældtes Pågribelse, kunne de samme Forholdsregler anvendes, som ere hjemlede, når fængslingskjendelse er afsagt.

§ 471.

Bødestræffe, som ikke ere fuldbyrdede, bortfalde ved den Domfældtes Død.

§ 472.

Med Hensyn til Æresoprejsning har det sit Forblivende ved Lov af 3. April 1868.

§ 473.

Ovenstående Regler finde med de af Forholdets Natur eller særlige Forskrifter følgende Lempelser også Anvendelse ved Fuldbyrdelsen af Kjendelser, hvorved Retten har pålagt Vidner eller Andre Straf.

Er Besværing udelukket mod de i § 137, jfr. § 162, omtalte Kjendelser, kan Fuldbyrdelsen dog først finde Sted, når Frisken til at fremsætte Begjæring om Kjendelsens Ophævelse i Henhold til § 138 er forløben, eller Retten har nægtet at efterkomme en sådan Begjæring.

Med Hensyn til Fuldbyrdelsen af de i §§ 147 og 163 ommeldte Bødepålæg forholdes efter de almindelige Regler om Bøder, som pålægges af Øvrighedsmyndigheder.