Om Rettergangsbøder.

Med Hensyn til det spørgsmål, om de Personer, der i en Straffesag optræde på en Parts Vegne, ere undergivne Rettens Straffemyndighed for deres Forhold under Sagen, må der skjelnes imellem de Personer, som optræde på det Offentliges Vegne i medfør af en Embedsstilling, og Andre. det vilde ikke være foreneligt med Statsanklagerens og Politiets Stilling ligeoverfor Domstolene, om

de vare undergivne deres Censur med Hensyn

til Opfyldelsen af deres Embedspligt. En disciplinær Straffemyndighed ligeoverfor dem kan derfor kun tillægges Retten, når Forseelsen krænker en Privat (Myndigheds Misbrug), jfr. herom § 226. Forsåvidt det derimod også forekommer, at Mænd uden egentlig Embedsstilling udfore Anklagen i offentlige Sager, kan der Intet være til Hinder for med Hensyn til dem at fastholde den Regel, som nu gjælder med Hensyn til beskikkede Aktorer, og som fremdeles må gjælde med Hensyn til beskikkede Forsvarere. Ligeledes må Sagsørere, hvem Anklage i en af en Privat forstligt Straffesag eller Forsølgning af et borgerligt Retskrav har været betroet, eller der ere optrådte som valgte Forsvarere, være undergivne en disciplinær Straffemyndighed i Lighed med hvad der statueres i det civilprocessuelle Udkast, se herom § 485. Om processuel Straf i Lighed med Reglerne i Civilprocessen for Parten kan der kun undtagelsesvis blive spørgsmål i Straffesager, navnlig kun for den private Anklager. For dennes Vedkommende kan imidlertid Bestemmelsen i § 486 neppe undværes, når Hensyn tages til, at de Straffesager, som ved Lovgivningen ere henviste til privat Påtale, ere overførte til Loven om Strafferetsplejen. Reglen i § 487 er der ikke Grund til at opgive, uagtet der i Udkastet til Lov om Domsmagtens Ordning er optaget mere almindelige Bestemmelser om Udøvelsen af en Tilsynsmyndighed, derunder indbefattet disciplinær Straffemyndighed, med Hensyn til dømmere og Retsskrivere. Ved § 488 findes Intet at bemærke.