Qm Behandlingen af Sager, der ikke forfølges af Statsanklageren eller Politiet.

ifølge Udkastets §§ 38—40 er der Straffesager, henhørende under Udkastets Område som forfølges af Andre end Stasanklageren eller Politiet, og ifølge Udkastets § 4 kan det forekomme, at borgerlige Retskrav af den Forurettede forfølges i Forbindelse med en Straffe-

fag og da efter Regler, som det tilfalder Loven om Strafferetsplejen af fastfætte. Om de Grunde, hvorpå de nævnte Bestemmelser i Udkastet ere byggede, henvises til, hvad der er bemærket tidligere. Det er fundet hensigtmæssigt at samle de nærmere Regler om Behandlingen af disse Sager i et færeget Afsnit. Thi vel ere for en stor Del de samme Regler anvendelige, som gjælde om de Sager, der omtales i Afsnittene 3—5 ; men de Særegenheder, som må komme frem, kunde ikke ret vel finde Plads i hine Afsnit, uden at stade Overstueligheden. Den Sondring, som iøvrigt er lagt til Grund indenfor det nærværende Afsnit, har en naturlig Forklaring Særlig udsondres måtte for det Første Reglerne om Behandlingen af borgerlige Retskrav, som forfølges af den Forurettede i Forbindelse med Straffesagen (Kap. III). Ved de Straffesager, der falde ind under Afsnittet, måtte det blive en naturlig Adskillelse, om Sagen angår en Handling, der også kan forfølges af den offentlige Anklagemyndigheds Organer, eller om den alene kan påtales af Private. Der skjelnes derfor mellem Sager, der påtales i Henhold til Udkastets § 38 eller § 40 (Kap. I), og Sager, der påtales i Henhold til § 39 (Kap. II).