§ 420.

Har Statsanklageren eller Politimesteren henlagt en Sag, i hvilken endnu ingen bestemt Person var sigtet, kan han til enhver Tid gjenoptage Sagen, forsåvidt Bestemmelserne om Strafskylds Forældelse ej måtte være til Hinder.

§ 421.

Har en bestemt Person været sigtet, men på Grund af manglende Påtaleret Forfølgningen er frafalden eller nægtet Fremme, eller Frifindelsesdom af nævnte Grund er afsagt, kan Sagen mod ham gjenoptages af eller på Begjæring af rette Vedkommende efter Lovens almindelige Regler.

§ 422.

Frafaldes ellers Forfølgningen mod en Person, uden at Dom bliver afsagt, eller nægtes der ved Retskjendelsen Forfølgningen

Fremme som ugrundet, kan Sagen mod den Sigtede kun gjenoptages, når nye Kjendsgjerninger eller Beviser af vægt fremkomme mod ham. Dog er Undersøgelsesdommerens Kjendelse i Henhold til § 229 ikke til Hinder for, at Sagen indbringes for den dømmende Ret, når det sker inden Besværingsfristens Udløb (§ 409).

Om den nysangivne Betingelse er tilstede, afgjør overensstemmende med Lovens almindelige Regler den Ret, for hvilken Sagen anhængiggjøres.

§ 423.

Er den Sigtede ved Dom frifunden af anden Grund end den i § 421 nævnte, kan den Påtaleberettigede andrage på ny Foretagelse af Sagen:

1) når det må antages, at Frifindelsen er hidført ved urigtige under Sagen afgivne Forklaringer eller Erklæringer af Vidner eller Synsmænd eller ved falske eller forfalskede under Sagen benyttede Dokumenter eller ved et sådant Forhold af Statsanklageren, en Dommer eller Nævning, som ommeldes i Straffelovens §§ 120, 123, 124, 125, 131, 133, 134 eller 141;

2) når nye Kjendsgjerninger eller Beviser komme for Dagen, som enten for sig alene eller i Forbindelse med det tidligere Fremkomne ere egnede til at begrunde Domfældelse eller at fjerne Frifindelsesgrunden.

§ 424.

Den, som er domfældt under en Straffesag, kan andrage på ny Foretagelse af Sagen,

1) når det må antages, at Omstændigheder af den i § 423 Nr. 1 nævnte Art, jfr. også Straffelovens § 126, eller lignende pligtstridigt Forhold af den beskikkede Forsvarer har bidraget til Sagens Udfald,

2) når Kjendsgjerninger eller Beviser, som ikke ere komne frem under den tidligere Sag, forebringes, og det skjønnes, at de

enten alene eller i Forbindelse med tidligere førte Beviser ere egnede til at begrunde Frifindelse.

3) når to eller flere Personer ved forskjellige Domme ere dømte for den samme Handling, og det ved at sammenholde Dommene med Nødvendighed fremgår, at en eller nogle af de Pågjældende ere uskyldige.

§ 425.

Foruden den Domfældte selv er også dans Værge berettiget til at andrage på ny Foretagelse af Sagen i Henhold til § 424. Angår Domfældelsen en i den offentlige Mening vanærende Handling, ere efter den Domfældtes Død hans Ægtetælle, Forældre Børn eller Søskende berettigede til sådant Andragende.

Komme Kjendsgjerninger eller Beviser, som skjønnes at give den Sigtede eller Andre på hans Vegne føje til at andrage på Sagens Gjenoptagelse, til Rettens eller Statsanklagerens Kundskab, bør de derom underrette den Pågjældende.

§ 426.

Når de i §§ 423 og 424 angivne Betingelser ere tilstede, kan Sagens Gjenoptagelse også bevilges, hvor Spørgsmålet er om Anvendelse af en strengere eller mildere Straffebestemmelse eller om Valget af en højere eller lavere Straf indenfor den samme Strafferammes Grænser, dog i begge Tilfælde kun, når det kan forudsees, at Gjenoptagelsen vil føre til en væsentlig strengere eller mildere Dom.

§ 427.

Andragende om Sagens Gjenoptagelse i Henhold til §§ 423—426 er udelukket ved de af Underretten afsagte Domme.

Det kan ikke fremsættes i den Frist, i hvilken Påanke i medfør af Loven står åben, eller sålænge Afgjørelse af en stedfunden Påanke ikke har fundet Sted.

At Straffen er udstået, er ikke til Hinder for Genoptagelsen.

§ 428.

Andragende om Sagens Gjenoptagelse rettes til Højesteret, når denne som Følge af Påanke har afsagt Dommen (§§ 393), samt når Andragendet finder Sted i Henhold til § 424 Nr. 3. I andre Tilfælde rettes Andragende til den Landsret, der har afsagt Dommen i første Instants eller som Følge af Påanke.

Andragendet, der indgives skriftlig til Rettens Formand, må angive de Kjendsgjerninger eller Beviser, på hvilke det støttes. Er Andragendet støttet på nogen af de i § 423 Nr. 1 eller § 424 Nr. 1 nævnte Grunde, må det ledsages af Udskrift af en med Hensyn hertil afsagt Straffedom eller, hvis en sådan ikke er afsagt, med Oplysning om Grunden hertil. Udskrift af den tidligere Dom i Sagen eller af de flere uforenelige Domme bør vedlægges.

§ 429.

Finder Retten sig ifølge, hvad der indeholdes i Andragendet og Sagens Aktstykker, hvilke om fornødent fordres indsendte, tilstrækkelig overbevist om, at ny Foretagelse af Sagen bør nægtes, kan den ved Kjendelse strax afvise Andragendet.

Findes der ikke Grund til sådan Afvisning, tilstiller Rettens Formand Modparten en Gjenpart af Andragendet med Bilag; denne har i Løbet af en Uge fra Modtagelsen Adgang til at fremkomme med en Moderklæring.

§ 430.

Har Statsanklageren erklæret sig for Bevilgelsen af et fra den Domfældtes Side indgivet Andragende, og Retten efter det Oplyste finder samme tilstrækkelig begrundet, kan den strax tage det til Følge (jfr. § 432).

Udenfor dette Tilfælde finder en mundtlig Forhandling Sted angående Spørgsmålet, om det fremkomne Andragende bør bevilges.

§ 431.

Finder Retten det nødvendigt, førend Afgørelse træffes, at Sagen yderligere oplyses, kan den efter Omstændighederne anordne så-

vel Forundersøgelse som enkelte Undersøgelseshandlinger foretagne af Undersøgelsesdommeren, saa og iøvrigt indhente fornødne Oplysninger. Er Andragendet slottet på nogen af de i § 423 Nr. 1 eller § 424 Nr. 1 nævnte Grunde, men en i den Anledning begyndt Stræffesag endnu ikke er bragt til Ende, udsættes Forhandlingen og Afgjørelsen, om fornødent, indtil dette Tidspunkt.

§ 432.

Med Hensyn til den mundtlige forhandling finde Reglerne i §§ 386—388, jfr. § 399, Anvendelse med de af Loven eller Forholdets Natur følgende Lempelser.

Naar Forhandlingerne ere endte, befluter Retten ved Kjendelse, om Andragendet kan tages til følge. I bekræftende Fald opbæver Retten den afsagte Dom, eller når tvende uforenelige domme foreligge, om fonødent begge Dommene, og beslutter, at ny Hovedforhandling skal finde Sted, forsåvidt den ikke i medfør af § 433 strax afsiger ny Dom.

§ 433.

Ny Dom afsiges strax:

1) når Retten i Overensstemmelse med Anklageren finder en Domfældts Andragende om Gjenoptagelse af Sagen, hvorved tilsigtes Frifindelse eller Anvendelse af en mildere Straffebestemmelse, begrundet, og Anklageren derhos frafalder sin Anklage, henholdsvis ganske eller delvis,

2) når der alene foreligger Andragende om Genoptagelse af Sagen med Hensyn til Stræffens Valg indenfor de lovbestemte Grænser, og et sådant Andragende findes begrundet.

Fastsættes ved den nye Dom andre Virkninger end Frifindelse, bør der være givet Parterne Lejlighed til forinden at udtale sig om disse.

§ 434.

Ny Hovedforhandling finder ordentligvis Sted ved den Net, som tidligere i Første

Instants har pådømt Sagen. Ere tvende uforenelige Domme ophævede, sker den nye Forhandling af begge Sagerne efter højesterets Bestemmelse ved en tredie Ret af samme Art. Er der i en i Første Instants af Underretten pådømt Sag nu spørgsmål om Anvendelse af en strengere Stræffebestemmelse, som udelukker Pådømmelse ved Underretten, sinder den nye Forhandling Sted ved Landsretten. Om Nævninger skulle deltage ved den nye Hovedforhandling, afgjøres efter de almindelige Regler.

I de Tilfælde, hvor Beslutningen om Sagens Gjenoptagelse er tagen af en anden Ret end den, ved hvilken den nye Forhandling skal finde Sted, blive Sagens Aktstykker og Udskrift af den afsagte Kjendelse at tilstille denne.

§ 435.

Hovedforhandlingen finder Sted på Grundlag af det tidligere Anklageskrift, forsåvidt Anklagerens Andragende om Sagens Gjenoptagelse ikke hviler på en Grund, som gjør et nyt Anklageskrift nødvendigt.

Retten fastsetter en Frist, inden hvilken Anklageren har at indlevere sin Bevisførtegnelse og efter Omstændighederne sit nye Anklageskrift. Undlades dette af den Anklager, på hvis Andragende Sagens nye Foretagelse er bevilget, uden at Fristforlængelse har fundet Sted, betragtes denne som frafalden, og Retten fætter ved Kjendelse den ophævede Dom atter i Kraft; er Sagens nye Forhandling derimod bevilget på Andragende af den Domfældte, ansees Anklagen, såvidt Andragendet rækker, for frafalden, og Retten afsiger Dom overensstemmende hermed.

§ 436.

Ved Sagens nye Forhandling finde iøvrigt de om Domssagers Behandling i Første Instants givne Regler Anvendelse med de af Forholdets Natur flydende Lempelser og følgende nærmere Bestemmelser:

1) De i fjerde Afsnit Kap. I givne Regler for Afgjørelsen af, om Anklagen skal henvises til Hovedforhandling og fælig Reglerne i § 254 Nr. 1 og 2 blive som en følge af Forholdets Natur uden Anvendelse.

2) Opstår der i de Tilfælde, hvor Beslutningen om Sagens Gjenoptagelse er tagen af en højere Ret end den, for hvilken den for« handles, spørgsmål om væsentlige Forandringer i Anklagen, som ligge udenfor Forudsætningerne for Kjendelsen om Sagens Gjenoptagelse, eller om Anvendelse af § 270, må Sagen, hvis Retten ikke finder Grund til at forkaste Begæringen, påny forebringes for den pågjældende højere Ret til Asgjørelse overensstemmende med foranstående Regler.

3) Reglerne i § 298 Nr. 3 og 4 omfatte også Tilsørler til Retsbogen under Sagens tidligere Forhandling.

4) Er Sagens Gjenoptagelse bevilget på Andragende af en Domfældt, men denne unddrager sig forfølgning, og Sagen ikke i medfør af § 200 kan påkjendes i den Sigtedes Fraværelse, sætter Retten ved Kjendelse den ophævede Dom i Krast påny; hvis Gjenoptagelsen skyldes Andragende af Anklageren, beror det i sådant Fald på denne, om Sagen skal udsættes, eller om Dommen atter skal sættes i Kraft.

5) Finder ny Forhandling Sted alene ifølge Andragende af en Domfældt, og Sagen atter falder ud imod ham, sættes den ophævede Dom atter i Kraft, uden at der kan idømmes en strengere Straf end den, som er fastsat ved denne. Findes den Sigtede i andre Tilfælde skyldig til strengere Straf end den tidligere idømte, bliver der, når denne ganske eller delvis er udstået, at tage Hensyn hertil ved Stræffens Fastsættelse. Et for den Sigtede gunstigere Resultat kan antages, selv om Gjenoptagelsen alene er sket ifølge Anklagerens Andragende.

§ 437.

Mod Kjendelser af Landsretten, hvorved Sagens Gjenoptagelse nægtes, kan inden en Frist af 3 Dage Besværing til højesteret finde Sted; skulde Sagens nye Forhandling finde Sted ved Underretten, kan Besværing dog kun finde Sted, når højesteret undtagelsesvis tilsteder det (§ 108).

Mod den Dom, der som følge af Sagens Gjenoptagelse afsiges efter eller uden ny

Hovedforhandling, stå de almindelige Retsmidler mod Domme Parterne åbne.

Indgives Andragende om Sagens Gjenoptagelse af en Domfældt, kan Retten, som skal tage Beslutning om samme, bestemme, at den tidligere Doms Fuldbyrdelse skal udsættes eller standfes. Tages den Domfældtes Andragende om Genoptagelse til følge, bliver Fuldbyrdelsen af den ophævede Dom altid at udsætte eller standse.

§ 438.

Er der i Henbold til § 200 overgået en udebleven Sigtet Stræffedom, mod hvilken Påanke er udelukket, eller er en af den Sigtede iværksat Påanke eller hans Andragende om Sagens Gjenoptagelse på Grund af hans Udeblivelse betragtet som frafalden, men den Sigtede ved ham utilregnelige Omstændigheder er bleven forhindret i at fremsætte sin begjæring eller at møde samt fra betimelig at gjøre Anmeldelse herom, og oplyses Sådant senest inden 3 Dage efter Hindringens Ophør, har Retten, som har kjendt i Sagen, eller for hvilken Påanken, Andragendet eller Sagen skulde have været forhandlet, på hans Begjæring at tilstå Oprejsning mod de i Loven foreskrevne Virkninger af Fristforsømmelsen eller Udeblivelsen.

§ 439.

Er på Grund af Anklagerens Forsømmelse med at foretage ham påbudne Handlinger en af ham begyndt forfølgning eller et af ham anvendt Retsmiddel bleven anset som frafalden, men Forfømmelsen skyldes ham utilregnelige Omstændigheder, som det heller ikke har været ham muligt betimelig at bringe til Rettens Kundskab, og Sådant oplyses senest inden 3 Dage efter Hindringens Ophør, har Retten, ved hvilken hin Handling skulde være foretagen, på Begæring at tilstå Oprejsning mod de i Loven foreskrevne Virkninger af Forsømmelsen.

Ved de i denne og den foregående Paragraf omhandlede Beslutninger finder § 108 Anvendelse.