§ 440.

Når Nogen i Henhold til § 38 eller § 40 tager Påtalen af en Sag i sin Hånd, blive med de af Forholdets Natur følgende Lempelser samt de i §§ 441 og 442 foreskrevne nærmere Bestemmelser reglerne i tredie til sjette Afsnit om Indbringelse for Retten og videre Behandling af Sager, der påtales af Statsanklageren eller Politimesteren, samt om Retsmidlerne at følge. De særegne Regler om Sager, der forfølges af Politimesteren, komme til Anvendelse, når Sagens offentlige Påtale vilde tilfalde denne.

Foretagelse af Retshandlinger, førend Sagen anhængiggjøres, kan finde Sted ifølge Andragende af den Pågjældende, når Omstændighederne ikke tilstede Opsættelse, under Iagttagelse af Reglerne i tredie Afsnit Kap. I.

§ 441.

følgende særegne Forskrifter blive at iagttage:

1) Når Påtaleretten grundes på § 40 1ste Stykke, skal det pågjældende Andragende til Retten eller Anklagen ledsages af Oplysning om, at Statsanklageren eller Politimesteren har nægtet at påtale, og at Gjenpart af Andragendet eller af Anklagen er meddelt denne; i modsat Fald afvises Andragendet eller Anklagen i Embeds medfør. Under Hovedforhandlingen kan Afvisning, fordi den Vægring, som betinger Påtaleretten, ikke har fundet Sted, kun ske, når Statsanklageren eller Politimesteren fremsætter Indsigelse, før Anklageskriftets Oplæsning, eller i nævningesager førend Lodtrækning

til Udtagelse af nævninger begynder, og Indsigelsen er udelukket, når Adgangen til at fremsætte den for Hovedforhandlingen ikke er bleven benyttet; derimod er under disse Omstændigheder Statsanklageren eller Politimesteren altid berettiget til at tage Sagen i sin Hånd.

2) Den, der påtaler i Henhold til § 40. har i sit Andragende at angive sin Bolig samt, hvis han ikke boer på det Sted, hvor Retten holdes, at nævne en der bosat Mand, til hvem Sagen vedkommende Meddelelser, som ikke skulle forkyndes efter Reglerne i § 95 ff., kunne gjøres med samme Virkning, som om de vare gjorte til ham selv; Undladelse heraf bevirker, at stige Meddelelser gyldig kunne gjøres på Rettens Skriverkontor.

3) Andragende om Forundersøgelse skal indgives til Landsretten; det nægtes Fremme ikke blot i de i § 229 nævnte Tilfælde, men også når de forelagte Oplysninger ikke findes at vække grundet Mistanke imod den Sigtede.

4) Henvisning til Hovedforhandling af den for Landsretten i Henhold til § 40 indbragte Anklage bliver at nægte ikke blot på Andragende, men også i Embeds medfør, når der ifølge de med Anklageskriftet fulgte Aktstykker ikke findes rimelig Grund til Mistanke mod den Sigtede eller er oplyst Omstændigheder, som begrunde hans Straffrihed. Er Anklage i Henhold til § 38 eller § 40 rejst for Underretten, bliver Reglen i § 364 at følge.

§ 442.

Endvidere bliver at iagttage:

1) Udebliver den, der påtaler i Henhold til § 40, ved Hovedforhandlingens Begyndelse eller i løbet af denne, førend han sidste Gang havde Adgang til Ordet, udsættes Sagen, dersom lovligt Forfald er oplyst. Mangler der Hjemmel til at udsætte Sagen, betragtes Anklagen som frafalden, hvis Udeblivelsen finder Sted, førend Bevisførelsen fra Anklagerens Side er sluttet; finder Udeblivelsen Sted senere, fremmes Sagen på foreskreven Måde, således at Anklageren går glip af den Medvirkning ved Sagens Forhandling, hvortil han ellers har Adgang. Samme Virkninger indtræde, når den Pågjældende vægrer sig ved at tage Ordet, hvor

det under Forhandlingen påhviler ham, eller når Ordet fratages ham, eller han måtte blive udvist af Retssalen. Reglen i § 365 finder ikke Anvendelse i Sager, der påtales i medfør af § 40,

2) afhørelse af en privat Anklager foretages af Rettens Formand, jfr. § 291.

3) Berettiget til Anvendelse af Retsmidler i Anklagens Interesse i Sager, som ere påtalte i Henhold til § 38, er Statsanklageren efter Begjæring af vedkommende Embedsmand.

4) Når den, der har påtalt i Henhold til § 40, påanker, men udebliver ved Forhandlingen i Påankemltantsen, førend han har begrundet sin Anke, og uden oplyst lovligt Forfald, betragtes hans Påanke som frafalden; udebliver ban ellers, fremmes Sagen på foreskreven Måde, således at han går glip af den Medvirkning ved Forhandlingen, hvortil han ellers har Adgang. Er en Underretsdom påanket efter Reglerne i § 400 ff., medfører Anklagerens Udeblivelse ved Hovedforbandlingen (Nr. 1), at henholdsvis Anken eller Anklagen ansees som frafalden. Tilsvarende Regler gjælde med Hensyn til Gjenoptagelse af Stræffesagen.

§ 443.

Har Statsanklageren eller Politimesteren taget en Sag i sin Hånd, som kan påtales i medfør af § 38 eller § 40, men frafalder dens videre Forfølgning, er den, hvem Påtale i Henhold til de nævnte Paragrafer tilkommer, berettiget til at optage Sagens forfølgning efter ovenstående Regler uden Hensyn til de almindelige Betingelser for en Sags Gjenoptagelse.

Herved bliver at iagttage:

1) Om Forfølgningens Begyndelse ved Andragende om Forundersøgelse eller Anklage skal Statsanklageren eller Politimesteren fåvidt mulig underrette den Påtaleberettigede. Denne kan til enhver Tid æske Oplysning af Retten, om Sagen fortsættes, og på hvilket Trin den befinder sig; han har Adgang til Gjennemsyn af Sagens Aktstykker efter Rettens nærmere Bestemmelse, dog under Forundersøgelsen kun, når Dommeren finder, at

det ikke vil være til Skade for Undersøgelsen.

2) Frafalder statsanklageren eller Politimesteren den begyndte forfølgning, kan Sagen af Vedkommende optages på det Trin, hvorpå den befandt sig. erklæring til Retten herom bør ske strax, hvis Anklagen frafaldes under Hovedforhandlingen, og ellers inden en Uge. Rettens Beføjelse til i Embeds medfør at nægte en Sag Fremme eller at ophæve Forholdsregler, der ere foranledigede ved Undersøgelsen, men som ikke længer findes hjemlede, berøres ikke af foranstående Regler.

3) Anvendelse af Retsmidler i Anklagens Interesse i en Sag, som er påtalt af Statsanklageren eller Politimesteren, står den i Henhold til § 40 Påtaleberettigede åben, når Vedkommende på det Offentliges Vegne undlade eller vægre sig ved at gjøre Brug af dem. Anmeldelse af Påanke i Henhold hertil bør ske inden den samme Frist, som gjælder for hine. Frafalder Overstatsanklageren eller Statsanklageren en begyndt Påanke, eller frafalder han ligeoversor et af den Domfældte anvendt Retsmiddel Anklagen, forsåvidt derom bliver spørgsmål, kan den Påtaleberettigede optage Anken eller Anklagen efter de under Nr. 2 givne Regler.

§ 444.

Når en Privat er beføjet til at påtale en Lovovertrædelse, der også kan forfølges af det Offentlige, uden at denne Ret er betinget af, at offentlig Påtale er nægtet (§ 40 2det Stykke), er han berettiget til at indtræde som Medanklager i den af det Offentlige anhængiggjorte Sag med samme Beføjelser som, når han selvstændig havde rejst Sagen. Eamme Ret såvelfom Ret til efter Reglerne i § 443 at optage en forfølgning, der frafaldes, har i fådanne Sager omvendt Vedkommende på det Offentliges Vegne, når Sag er anhængiggjort af den Private.

§ 445.

Forfølges en Sag af en Privat i Henhold til § 40 1ste Stykke, er Statsanklageren eller Politimesteren berettiget til at tage Sagen i sin Hånd, når sådanne Omstændig-

heder ere tilstede, som vilde give Hjemmel til Gjenoptagelse af en Stræffesag, i hvilken Forfølgning er frafalden. Den samme Grundsætning gjælder med Hensyn lil Retsmidlers Anvendelse.