Kapitel II.

Kapitel II.

Om Forundersøgelsen ved Retten.

§ 227.

Forundersøgelse ved Retten finder ikke Sted ved Handlinger, som det efter § 35 tilkommer Politimesteren at påtale, ej heller i Sager angående de i Lov af 3. Jan. 1851 § 14, jfr. § 15, omhandlede Forbud.

Forundersøgelse ved Retten finder kun Sted, naar derpå andrages, og en bestemt Person sigtes. Andragende om Forundersøgelse fremsættes af Politimesteren af egen Drift eller ifølge Statsanklagerens Beslutning; det fremsættes af Statsanklageren, naar han i Henhold til § 211 træder i Politimesterens Sted. Netshandlinger mod en Mistænkt, hvorved en Forundersøgelse indledes, kunne i påtrængende Tilfælde foretages uden Andragende; Politi-

mesteren opfordres i så Fald til snarest mulig at erklære, om han andrager på Forundersøgelse.

§ 228.

Andragende om Forunderføgelse fremsættes skriftlig eller mundtlig til Retsbogen; det skal betegne den Person, mod hvem, og den Handling, på Grund af hvilken Undersøgelsen skal foretages, samt ledsages af Sagens Aktstykker og forhåndenværende synlige Bevismidler.

Ved Andragendets Indgivelse til dømmeren er Sagen anhængiggjort.

Forundersøgelsen angår kun de Handlinger og de Personer, som betegnes i Andragendet, men er iøvrigt ikke indskrænket ved dette. Fremkommer der i løbet af Forundersøgelsen grundet Mistanke mod Medskyldige eller om strafbare Handlinger as den Sigtede, som Andragendet ikke ommelder, eller vender Mistanken sig mod en Anden end den oprindelig Sigtede, skal dømmeren ved fornøden Meddelelse give Politimesteren Lejlighed til at fremkomme med sådant Andragende, som derved måtte findes foranlediget; uopsættelige Skridt har dømmeren dog i Henhold til § 227 at foretage uden at afvente Andragende.

§ 229.

Finder dømmeren, at Sagen ikke er indbragt for ret Værnething, eller at den, der påtaler, ej er berettiget dertil, eller at Forundersøgelse er udelukket ved Reglen i § 227, eller at Handlinger af den Art. som Sigtelsen angår, ikke ere Gjenstand for Straf, eller at Strafskylden er forældet eller Forfølgning af andre lignende Grunde utilstedelig, afsiger han Kjendelse om, at Andragendet om Forundersøgelse ikke kan tages til følge.

§ 230.

Forundersøgelsens Øjemed er at tilvejebringe sådanne Oplysninger, som udfordres for at afgjøre, om, for hvilken Forbrydelse og for hvilken Ret Anklage fkal rejses. Tillige blive sådanne Beviser at fore, som maa ventes ikke at kunne blive fremførte under Hovedforhændlingen.

Til at opnå de nævnte Øjemed kunne alle

efter Loven tilladte Midler anvendes; videre, end disse Øjemed udkræve, må Forundersøgelsen ikke udstrækkes.

§ 231.

Naar Andragende om Forunderføgelse er taget til følge, har dømmeren i Embeds Medfør, uden at yderligere Andragende udfordres, med størst mulig Hurtighed at foretage alle hensigtsmæssige Skridt og benytte alle efter Loven tilladte Midler til Ovnåelse af Forundersøgelsens Øjemed.

Parterne (jfr. § 227) ere berettigede til at rette Andragende til dømmeren om Foretagelse af enkelte Undersøgelseshandlinger. Angående sådanne Andragender må dømmeren træffe Afgjørelse; findes det, at Andragendet ikke kan tages til følge, afsiges Kjendelse.

Ogsaa udenfor de Undtagelsestilfælde, hvor Statsanklageren påtaler for Undersøgelsesdømmeren, er han berettiget til at rette de ovennævnte Andragender til denne.

§ 232.

Politiet er pligtigt at efterkomme de Pålæg, dømmeren giver i Forundersøgelsens Interesse. Om Udførelsen afgives skriftlig Beretning til dømmeren.

dømmeren er berettiget til at henvende sig med Begjæring om Retshandlingers Foretagelse i en anden Retskreds til Undersøgelsesdømmeren i denne (jfr. § 76). Ledes Forundersøgelsen af et Medlem af Landsretten, er dette fremdeles berettiget til at fordre enkelte Retshandlinger foretagne af undersøgelsesdømmeren i Retskredsen.

Om Efterforskninger, som foretages i Henhold til § 225, skal dømmeren snarest mulig underrettes.

§ 233.

Fremstilles en Person som anholdt for retten eller møder en Sigtet frivillig uden Rettens Tilsigelse fammen med den, der påtaler, bliver Sagen strax at foretage til Forundersøgelse. Blive yderligere Retshandlinger nødvendige, beslutter Retten det fornødne og berammer et nyt møde.