Kapitel III.

Kapitel III.

Om de tilfælde, hvor Rettens Personer som inhabile skulle eller kunne udelukkes fra eller fritages for at handle i Sagen.

§ 15.

Ingen dømmer eller nævning må handle i en Straffesag, når han

1) selv er Part i Sagen eller er forurettet ved Forbrydelsen eller af Sagens Udfald kan have Skade eller Fordel, eller når det iøvrigt under Sagen bliver nødvendigt at bedømme hans egen tidligere Færd;

2) er beslægtet eller besvogret med nogen af Parterne eller den Forurettede i op- eller nedstigende Linie eller i Sidelinien så nær som søskende, eller er nogen af disse Personers ægtefælle, værge, Ku- rator, Adoptiv- eller Plejefader, Adoptiveller plejeson;

3) ev beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie eller beslægtet i Sidelinien så nær som søskende med den i Sagen optrædende offentlige Anklager eller Politiembedsmand, en privat Anklagers eller den Forurettedes Rettergangsfuldmægtig eller den Sigtedes Forsvarer;

4) eller har aflagt Vidnesbyrd eller været Syns- eller Skjønsmand i Sagen eller handlet i den som offentlig Anklager, Politiembedsmand, Rettergangsfuldmægtig

for en privat Anklager eller den Forurettede eller som Forsvarer; 5) ej heller når nævningen har handlet som dømmer i Sagen, eller når dømmeren har handlet som dømmer eller nævning i Sagen ved den underordnede Instants. Ved Anvendelse af den under Nr. 1 givne Regel bliver dog at iagttage, at den Omstændighed, at dømmeren, fordi flere Embeds« virksomheder ere forenede i hans Person, tidligere af den Grund har havt med Sagen at gjøre, ikke i og for sig medfører Inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende Omstæn- digheder er Grund til at antage, at ban har havt nogen særegen Interesse i Sagens Udfald.

§ 16.

I de i foregående Paragraf omhandlede Tilfælde er dømmeren, hvis han er Enkeltdommer, pligtig efter Kjendelse afsagt af ham selv at vige sit sæde. beklæder han Retten i Forening med andre dømmere, er ban pligtig at gjøre Retten Meddelelse om de Omstændigheder, som ifølge foregående Paragraf formenes at medføre hans Inhabilitet, hvorefter Afgjørelse træffes af Retten, uden at han selv er udelukket fra at deltage i Påkjendelsen af Spørgsmålet. Førend Lodtrækningen af Nævninger til en Sag begynder, stiller Rettens Formand Spørgsmål til Anklageren, den eller de Sigtede og den eller de beskikkede Forsvarere, til Dom- merne og Nævningerne, om der med Hensyn til nogen af de indkaldte, tilstedeværende Nævninger måtte Være dem nogen Omstændighed bekjendt, som efter § 15 udelukker fra at Være nævning i den foreliggende Sag. De herefter opstående Spørgsmål afgjøres af Dømmerne i den sammentrådte Ret.

§ 17.

Parterne kunne ikke blot fordre, at en dømmer stal vige sit sæde i de i § 15 angivne Tilfælde, men enhver af dem kan fremsætte Indsigelse mod, at en dømmer beklæder retten, når andre Omstændigheder foreligge, som ere egnede til at vække Tvivl om hans fuldstændige Upartiskhed. I Tilfælde af den sidstnævnte Beskaffenhed kan også en dømmer

selv, når han frygter for, at Parterne ej kunne have fuld Tillid til ham, vige sit sæde, selv om ingen Indsigelse mod ham fremsættes.

De Spørgsmål. der måtte opstå i Henhold til næværende Paragraf, afgjøres på samme Måde, som i § 16 er bestemt med Hensyn til de i § 15 omhandlede Tilfælde.

§ 18.

Indsigelse mod, at en dømmer beklæder Retten, bør fremsættes ved Forhandlingens Begyndelse, under Hovedforhandlingen for Anklageskriftets Oplæsning, Indsigelse mod en nævning for Lodtrækningens Begyndelse, jfr. § 16, 2det Stykke. Senere fremsættelse af den heromhandlede Indsigelse tillades kun, når det skjønnes at have været umuligt at fremkomme med den i rette Tid, eller Parten har Været i ham utilregnelig Uvidenhed om de Omstændigheder, som begrunde Indsigelsen.

dømmeren er pligtig, hvor han af egen Drift stal eller vil vige sit sæde, at gjøre dette, forend Forhandlingen begynder, eller undre Hovedforhandlingen for Anklageskriftets Opløsning, medmindre den Omstændighed, som ve« grunder hans Inhabilitet, er indtrådt senere.

§ 19.

Spørgsmål, om en dømmer af egen Drift stal eller må vige sit sæde, afgjøres, uden at Parterne have Adgang til at ytre sig.

Indsigelser fra Parternes Side mod en Dommers eller nævnings Habilitet behandles i processuel Henseende som andre Formalitetsindsigelser.

§ 20.

Kjendelser, hvorved en Underretsdommer erklærer at ville vige sit sæde, eller hvorved det pålægges eller tillades en dømmer i en Kollegialret at vige sit sæde, eller hvorved en nævning udelukkes, kunne ikke angribes ved noget Retsmiddel. Imod Kjendelser, hvorved Indsigelser imod en Dommers eller nævnings Inhabilitet forkastes, eller hvorved dømmerens egen Begjæring om at måtte vige sit sæde afslåes, kan der finde Besværing Sted. Når det strax forlanges, kan i denne Anledning en kort Udsættelse af Sagen tilståes.

§ 21.

Fra det øjeblik af. da Retskendelse for, at en dømmer stal eller må vige sit sæde, er afsagt, er denne dømmer kun berettiget til at foretage sådanne Handlinger i Sagen, som ej kunne opsættes.

§ 22.

De om dømmere givne Forskrifter sinde også Anvendelse på Retsfkrivere. Afgjørel- sen af Habilitetsspørgsmålet tilfalder den Net, ved hvilken Retsskriveren er ansat.