§ 456.

Vil den Forurettede i Henhold til § 4 forfølge sit af den påtalte Handling følgende borgerlige Retskrav i Forbindelse med Stræffesagen, bør han, når Anklage er rejst af Statsanklageren, tilstille Retten sin Klage, førend den Sigtede er bleven indstævnet til Hovedforhandlingen. Påtales Straffesagen af Politimesteren, bør Anklagen fremsættes, førend Forhandling om Sagens Realitet er begyndt i det Retsmøde, i hvilket det i Henhold til § 364 afgjøres, om Bevisførelse skal sinde Sted. Påtales Straffesagen af den Forurettede selv, bør Fordringen fremsættes i Forbindelse med Anklagen.

Senere end til de nævnte Tidspunkter kan Kravet kun gjøres gjældende under Stræffesagen, når den Sigtede indvilger deri, eller når det fremsættes på en Tid, da Hovedforhandlingen er udsat, og fåledes, at den Sigtede kan fåe så betimelig Meddelelse derom, som Retten finder fornøden, uden at Hovedforhandlingen behøver yderligere at udsættes, eller endelig, når Kravet begrundes ved og fremkommer i Forbindelse med en Forandring i Anklagen, som er hjemlet ved § 267 Nr. 2.'

§ 457.

Er det i en af det Offentlige forfulgt Stræffesag tvivlsomt, om den Forurettede er bekjendt med Sagens forfølgning, har Politimesteren eller Statsanklageren såvidt mulig at underrette ham herom, for at give ham Lejlighed til betimelig at fremsætte sit Retskrav. Efterforskningen og Forundersø gelsen kan på den Forurettedes Begjæring udftroekkes til Omstændigheder, der ere af Vigtighed for hans Krav, forsåvidt det kan ske uden væsentlig Forhaling.

§ 458.

Klagen, hvorved det borgerlige Retskrav gjøres gjældende, affattes striftlig; dog kan den, hvis den fremkommer under Hovedforhandlingen, fremfættes mundtlig til Retsbogen. Ved Underretten skal Dommeren på Begjæ-

ring være behjælpelig med Klagens Affattelse, når Beløbet ikke er over 40 Kr.

Klagen skal indeholde Parternes Navne, Bopæle eller Opholdssteder (§441 Nr. 2), Henvisning til Anklagen samt nøjagtig Angivelse af Påstanden.

§ 459.

Den Forurettede, som uden selv at være Anklager forfølger et borgerligt Retskrav under Straffesagen, har Ret til at møde under Hovedforhandlingen, om hvilken Meddelelse til ham sker. Han kan andrage på, at spørgsmål stilles til den Sigtede, Vidner samt Syns- eller skjønsmcend. Med Anklagerens Samtykke kan han selv udspørge Vidner, Syns- eller skjønsmænd efter samme Regler som hin. Efterat Bevisførelsen bar fundet Sted og Anklageren har udtalt sig, har han Adgang til Ordet, i nævningesager, jfr. § 356, først, efter at Nævningerne have erklæret den Sigtede skyldig, og Anklageren bar udtalt sig om Stræffelovens Anvendelse.

Udebliver den Forurettede, som ikke selv er Anklager, oplæses hans Påstand og tages på foreskreven Måde i Betragtning; men han må sinde sig i, at Ufuldstændigheder og Tvetydigheder i hans Påstand fortolkes til hans Ugunst.

Indtil Bevisførelsen er begyndt, står det ham frit for at tage fin Klage tilbage med Forbehold af at forfølge sit Krav i den borgerlige Retsplejes Former, senere kun med den Sigtedes Samtykke.

§ 460.

Retten kan såvel strar som senere under Sagens Gang nægte det borgerlige Retskravs forfølgning i Forbindelse med Straffesagens Fremme, når det findes, at den sidste derved vil lide væsentligt Ophold.

Påkjendelse af Kravet finder ikke Sted:

1) når Retten finder, at det i Anledning af Strafspørgsmålet Oplyste ikke indeholder tilstrækkelige Forudsætninger for Pådømmelsen;

2) når Frifindelse for eller Idømmelse af Straf ikke findes at føre en Afgjørelse af Kravet i samme Retning med sig.

I alle Tilfælde, hvor Retten ikke har på-

kjendt Kravet, staar det den Paagjældende frit for at forfølge sit Krav i den borgerlige Retsplejes Former.

Har der under Sagens Forhandling været Strid, om en Skade er foraarfaget, eller om Erstatningens størrelse, træffer Retten Afgjørelse efter frit skjøn over alle i Betragtning kommende Omstændigheder, forsaavidt Paakjendelsen ikke i medfør af foranstaaende Regler er udelukket. Tilkjendes Erstatning, anslaaes den i Reglen til en rund Sum.

§ 461.

Mod Rettens Nfgjørelser med Henfyn til det borgerlige Rekskrav kunne ordentligvis Retsmidler ikke anvendes særstilt; dog kan Besværing finde Sted, naar Paakjendelse er fket, uagtet Kravet ikke er paatalt af den Forurettede, eller imod Reglen i § 460 Nr. 2, eller naar Anken alene angaar størrelsen af den fastsætte Erstatning.

gjøres der Brug af Retsmidler mod Afgjørelsen af Strafspørgsmaalet, indbefattes Afgjørelsen af det borgerlige Retskrav herunder, naar ikke det Modsatt? udtrykkelig er udtalt.

Har Retten ikke taget Kravet under Paakjendelse, er den Forurettede udelukkende henvist til at gjøre dette gjældende ved en borgerlig Retssag, medmindre fom følge af et Retsmiddels Anvendelse en ny Hovedforhandling skal finde Sted.

§ 462.

Ting, der ere unddragne Nogen ved en strafbar Handling eller ere Udbyttet af saadanne Ting, og som i Anledning af Stræffesagen ere komne i Rettens værge, har Retten i Embeds medfør at udlevere den Forurettede, naar Sagen er endt ved upaaankelig Dom, felv om han ikke har paatalt sit Kr.iv under Sagen, medmindre enten Trediemand gjør paa Fordring paa Tingen, eller Stræffelovens § 34 finder Anvendelse.

Udlevering for det nævnte Tidspunkt eller naar Sagen ender uden Dom, kan under tilsvarende Betingelser finde Sted, med mindre den Sigtede modsætier sig det.

Kjendes den Berettigede ikke, oplyses Tingen efter de hidtil gjældende Regler.