§ 120.

Vægrer den Sigtede sig ved efter Retten?

Opfordring at forevise eller til Benyttelse under Sagen at udlevere synlige Bevismidler, som ere i hans Besiddelse, og Ransagning enten ikke kan anvendes eller har vist sig frugtesløs, har dømmeren at forholde sig på samme Måde som, naar den Sigtede vægrer sig ved at svare under Ashørelsen (§ 205).

Vægrer en privat Anklager sig ved at efterkomme en Opfordring af Retten til at fremkomme med synlige Bevismidler, som ere i hans Besiddelse, indtræder den i § 206 ommeldte Virkning.

Naar Andre vægre sig ved at efterkomme et Pålæg af Retten af det ovenfor nævnte Indhold, kunne de Tvangsmidler anvendes, som ere hjemlede mod Personel, der ubeføjet vægre sig ved at afgive Forklaring som Vidner; dog er saadan Tvang udelukket i Tilfælde, svarende til dem, der hjemle Undtagelse fra Vidnepligten, og kan ellers først anvendes, naar Ransagning har vist sig frugtesløs. Til Afhørelse i Anledning af Epørgsmål om Forevisning eller Udlevering af synlige Bevismidler kan den Pågjældende indkaldes for Retten efter de om Vidner foreskrevne Regler.

§ 121.

Embedsakter, som skjønnes at kunne give Oplysning om en Forbrydelse, kan Retten, Statsanklageren og Politimesteren kræve meddelte, medmindre Hemmeligholdelse findes nødvendig i statens Interesse, hvorom Afgjørelse træffes af vedkommende Minister. Meddelelsen kan fke i bekræftet Gjenpart; dog er Retten beføiet til at kræve Fremlæggelse af Originalen.

Andre hos offentlige Myndigheder beroende Dokumenter kan Retten, naar det findes nød-

vendigt, ved Kjendelse fordre foreviste eller udleverede til Benyttelse under Sager, selv om de måtte Være givne i embedsmæssig Forvaring med det Formål, at Indholdet skal være hemmeligt.

Dog finde ved denne Paragraf Reglerne i § 130 Nr. 1 og 3 tilsvarende Anvendelse.

§ 122.

Breve og andre Forsendelser, som afsendes til den Sigtede, eller om hvilke det efter de foreliggende Omstændigheder er sandsynligt, at de ere afsendte af den Sigtede, kan det ved Kjendelse pålægges Postvæsenet at udlevere til Retten, naar Mistanken angår en Forbrydelse, som det ifølge Lovens almindelige Regel til^kommer Statsanklageren at forfølge, og der derhos er påviselig Grund til at antage, at Forsendelsens Indhold er af Betydning for Sagen. Undtagne herfra ere Breve, som verles med en Forsvarer, forsåvidt dette følger af Reglerne i §§ 47 og 57.

Under samme Betingelser kan det ved Retskendelse pålægges Postvæsenet at udlevere Forsendelser fra og til Andre end den Sigtede, naar det er sandsynligt, at disse afsendes på hans Vegne eller ere bestemte til ham.

Kjendelsen skal angive enten den bestemte Forsendelse, hvis Udlevering fordres, eller det Tidsrum, i løbet af hvilket de omtalte Forsendelser skulle udleveres. Udskrift af den med« deles Postembedsmanden.

§ 123.

Naar Anholdelse finder Sted uden Rettens Anholdelsesbeslutning for en Forbrydelse, som det ifølge Lovens almindelige Regel tilkommer Statsanklageren at forfølge, kan Politiet pålægge Postvæsenets Embedsmand at tilbageholde Forsendelser til og fra den Anholdte, naar der er Grund til at antage, at deres Udlevering kan være af Betydning for Undersøgelsen, indtil Retten i det møde, i hvilket den Anholdte fremstilles, kan tage Beslutning om Udlevering.

§ 124.

Under Betingelser, som svare til de i §§ 122 og 123 angivne, kan det pålægges Tele-

grafvæsenets Funktionærer at tilbageholde og meddele Retten eller henholdsvis foreløbig tilbagebolde de til Befordring indleverede Telegrammer.