§ 363.

Fremstilles en Person som anholdt for Retten, eller møder en Sigtet frivillig uden Rettens Tilsigelse sammen med Anklageren, kan Anklagen fremsættes mundtlig til Retsbogen og umiddelbart derefter foretages til Hovedforhandling. Bliver Bevisførelse nødvendig, beslutter Retten det fornødne og udsætter Sagen, hvis de Beviser, der skulle føres, ikke haves ved Hånden.

Udenfor disse Tilfælde indgives en kortfattet skriftlig Anklage, indeholdende de fornødne Angivelser om Anklageren, den Sigtede og Forseelsen.

§ 364.

Skal udenfor de i § 363 1ste Stykke ommeldte Tilfælde Hovedforhandling sinde Sted, berammer Dommeren en Tægtedag og lader den Sigtede tilsige til møde uden samtidig at træffe Foranstaltninger med Hensyn til Bevisførelsen; Aftens Varsel er efter Omstændighederne tilstrækkeligt. Viser det sig, efterat den Sigtede er hørt, eller undtagelsesvis i Tilfælde af den Sigtedes Udeblivelse (jfr. § 366), at Bevisførelse er nødvendig, bestemmer Retten på Andragende eller i Embeds medfør det fornødne i Henseende til Bevisførelsen og udsætter Sagen, hvis de Beviser, der skulle føres, ikke haves ved Hånden.

§ 365.

Anklagerens Udeblivelse medfører ikke nødvendigvis, at Hovedforhandlingen skal udsættes. Finder Dommeren, at Sagen bør foretages, skjønt Anklageren ikke er tilstede, afhøres de ifølge hans Begjæring indkaldte Vidner af Dommeren.

§ 366.

Er den Sigtede udebleven uden lovligt Forfald, og Dommeren ikke finder hans personlige Nærværelse nødvendig for Sagens Påkjendelse, ansees den Sigtede at vedgå den ham i Indkaldelsen tillagte Brøde, og Sagen bliver at påkjende uden videre Bevisførelse, medmindre Dommeren i Sagens Beskaffenhed eller de iøvrigt foreliggende Omstændigheder finder tilstrækkelig Grund til at anordne en sådan.

Finder Bevisførelse Sted i den Sigtedes Fraværelse, og heller ingen Forsvarer for denne er mødt, afhører Dommeren de Vidner, som måtte være indkaldte efter hans Begjæring.

§ 367.

Nægter den Sigtede at udtale sig om de imod ham anførte Kjendsgjerninger, kan Dommeren anse disse for beviste, når Omstændighederne ikke tale derimod.

§ 368.

Tilbyder den Sigtede under Hovedforhandlingen i en Sag, der kan falde ud til Bødestraf, for at undgå Dom, at erlægge en sådan Bøde, som Dommeren finder passende, kan Dommeren, når han ikke finder Grund til at betvivle den Sigtedes Skyld, modtage sådant Tilbud, idet han fastsætter Bødens Størrelse. Dommeren er herved berettiget til at gå under den lovbestemte Bøde. Er Anklageren nærværende, må der forinden Være givet ham Lejlighed til at udtale sig om den Sigtedes Tilbud.

Den vedtagne Afgjørelse tilføres Retsbogen med den Begrundelse, som efter Omstændighederne findes fornøden.

§ 369.

Findes et Barn under 15 År skyldig, men Forældre eller de, som troede Barnet i deres Sted, erklære sig villige til at tildele Barnet en legemlig Revselse i Hjemmet, kan Dommeren, når han finder, at Omstændighederne tale derfor, afgjøre Sagen i Henhold hertil uden at afsige Dom. Dommeren kan

betinge Sagens Afgjørelse på denne Måde af, at Revselsen tildeles under Tilsyn af en ved Politiet Ansat.

Er Anklageren nærværende, må der forinden være givet ham Lejlighed til at udtale sig om Sagens Afgjørelse på denne Måde.

Den stedfundne Afgjørelse tilføres Retsbogen med den Begrundelse, som efter Omstændighederne findes fornøden.

§ 370.

Når Dommeren, efter at have optaget Sagen, finder, at den Sigtede er skyldig, men at Sagen efter Brødens Beskaffenhed, såsom navnlig i Tilfælde af Første Gang begået ringe Forseelse, egner sig til Afgjørelse ved en Advarsel, er han berettiget til istedenfor at afsige Dom at tildele den Sigtede en sådan Advarsel.

Den trufne Afgjørelse tilføres Retsbogen med den Begrundelse, som efter Omstændighederne findes fornøden.