§ 79.

Retsmøderne ere offentlige, hvor ikke det Modsætte særlig er foreskrevet. Dog kan Retten på Vegjæring af en Part eller i Embeds medfør beslutte, at Forbandlingen skal foregå for lukkede Døre, naar Hensyn til Endelighed eller den offentlige Orden kræver det, ved Retshandlinger, som finde Sted udenfor Hovedforhandlingen, tillige, naar særegne Om« stændigheder give Grund til at antage, at Retsmødets Offentligbed vil Være til Hinder for Sagens Oplysning. dømme afsiges stedse i offentligt møde.

§ 80.

Rettens Beslutning, at Dørene skulle lukkes, sker ved Kjendelse, efter at Parterne have havt Lejlighed til at udtale sig. Kjendelsen afsiges offentlig; om Dørene skulle lukkes under den forudgående Forhandling, afgjør Rettens Formand.

Beslutning om, at Dørene skulle lukkes, kan træffes såvel ved Forhandlingens Begyndelse som i Lovet af denne; den kan strax eller senere indskrænkes til en Del af Forhandlingen.

§ 81.

Naar det i medfør af de foregående Paragrafer besluttes, at Retshandlinger udenfor Hovedforhandlingen for en Ret, som består af en enkelt dømmer, og ved hvilke ingen Retsskriver er tilstede, skal foregå for lukkede Døre, samt ellers, hvor Loven særlig bestemmer det, skulle to mænd tilkaldes som Retsvidner. Kunne disse ikke strax komme tilstede, bliver Retshandlingen at udsætte, medmindre dens

Øjemed derved vilde stå Fare for at for« spildes.

Retsvidnerne tilkaldes af dømmeren blandt de Mænd, der findes opførte på Nævningegrundlisten for den Kjøbstad eller det Sogn, i hvilket Retshandlingen skal finde Sted; dog ere de Mænd fritagne, som måtte være optagne på Nævningekredsens Aarsliste. Grundlistens Gyldighed i fornævnte Henseende regnes fra 1. Juni til 31. Maj. Reglerne i § 15 samt Lov om Domsmagtens Ordning m. v. § 65 finde tilsvarende Anvendelse ved Retsvidners Tilkaldelse; de derved opstående Spørgsmål asgjøres af dømmeren. Denne sørger såvidt mulig for, at Tilkaldelsen sker efter Omgang; kun i nødsfald kan en Person tilkaldes til at fungere flere Dage efter hinanden. Udebliver et tilkaldt Retsvidne uden lovligt Forfald eller uden betimelig Anmeldelse herom, kan dømmeren idømme det en Bode af indtil 20 Kr. dømmeren kan pålægge ret^» vidnerne at iagttage Tavshed om, hvad de ved Retshandlingen erfare om Undersøgelsens Gjenstand; Overtrædelse af sådant Pålæg straffes med Beder indtil 100 Kr. Retsvidnerne erholde ingen Godtgjørelse.

§ 82.

Naar Hovedforhandlingen holdes for lukkede Døre, have de ved den påtalte Handling forurettede Personer, fremdeles dømmere, øvrighedspersoner, offentlige Anklagere, Eagførere, samt de, der ere tilstede ifølge Indkaldelse til at udøve Nævningehvervet i Rettens Samling, Adgang til at overvære samme; endvidere kan enhver af Parterne fordre, at der tilstedes indtil tre af ham opgivne Personer Adgang, og enkelte Andre kan Adgangen til« stedes af Rettens Formand.

Hvorvidt der ved Retshandlinger, som udenfor Hovedforhandlingen finde Sted for lukkede Døre, kan tilstedes enkelte Personer, som ikke skulle deltage i Forhandlingen, Adgang, beror på Rettens Formand.

§ 83.

Rettens Formand våger over, at Forhandlingen foregår med den tilbsrlige Orden

og værdighed. Han er berettiget til at afbryde og tilrettevise Parter, Vidner eller Andre, naar de tillade sig upassende Udtalelser eller utilbsrlige personlige Angreb. Vedbliver en Part hermed trods Tilrettevisning, kan Ordet fratages ham. Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig Adfærd forstyrre Forhandlingen eller tilsidesætte den Agtelse, som skyldes Retten, kunne udvises af Retssalen.

For Fornærmelser mod Retten eller nogen af de i Retten mødende, Uordener, hvorved Forhandlingerne forstyrres, samt Ulydighed mod Formandens Befalinger kan Retten ved en Kjendelse, der afsiges strax, pålægge Straf af bøder indtil 40 Kr. eller simpelt fængsel indtil 8 Dage.

De Ordensstraffe, som pålægges i Henhold til denne Paragraf, medføre ingen Indskrænkning i Adgangen til at drage den Skyldige til Ansvar efter Stræffelovens almindelige Regler, hvor disse iøvrigt ere anvendelige.

Politiet er forpligtet til uvægerlig og sjeblikkelig at yde Retten Bistand til Udførelse af denne Paragrafs Forskrifter.

§ 84.

Angående alle Retshandlinger i Strafferetsplejen optages Beretning i Retsbogen. I Retsbogen indføres først Angivelse af:

1) Tiden og Stedet for Retsmødet;

2) de Personers Navne, der have fungeret som dømmere, Nævninger, Retsskriver og Retsvidner;

3) Sagens Nummer med Parternes Navne;

4) de Personers Navne, der ere tilstede som Parter eller på disses Vegne eller til deres Bistand, samt Bemærkning om de Forholdsregler, som måtte Være trufne med Hensyn til deres Tilkaldelse eller Udelukkelse;

5) om Retsmødet har været offentligt eller ikke.

§ 85.

Fuldstændigt optages i Retsbogen Parternes Påstande, Andragender og Indsigelser, forsåvidt de ikke indeholdes i Skrifter, som overleveres Retten, i hvilket Fald Henvisning er

tilstrækkelig, Indsigelser, som fremsættes af Vidner, Syns- eller Skjønsmænd, Rettens dømme, Kjendelser og svrige Beslutninger og i Nævningesager de til Nævningerne stillede Spørgsmål samt Nævningernes Erklæring over disse.

Af de Personers Udsagn, som afhøres for Underssgelsesdommeren, skal det væsentlige Indhold gjengives; vigtigere Erklæringer af den Sigtede og navnlig Tilståelftr skulle såvidt mulig gjengives med hans egne Ord; det Samme gjælder om Vidneforklaringer, Syns- eller Ekjønsmænds Forklaringer, som afgives for at benyttes ved Oplæsning under Hovedforhandlingen, samt om Eyns- eller skjønsmænds Erklæringer til Retsbogen. Tilsvarende Regler gjælde med Hensyn til Hovedforkandlingen for Underretten i Sager, der ikke ere undtagne fra Påanke. Af Udsagn, der afgives under Afhørelse for Landsretten, optager Retsskriveren under Formandens Vejledning det Væsentligste i en særfkilt Bog; ere de Pågjældende tidligere afhørte for en Ret, er dog Henvisning tilstrækkelig, og kun væsentlige Afvigelser eller Fuldstændiggjørelser optegnes.

Angående Besigtigelser, som foretages af undersøgelsesdømmeren eller af Underretten i Sager, der ikke ere undtagne fra Påanke, skal Retsbogen indeholde så Meget, at den giver et fuldstændigt og tro Billede af det Besigtigede.

Af Udviklinger og Foredrag til Begrundelse af Påstande, Andragender eller Indsigelser, optages Intet i Retsbogen; dog kan Formanden beslutte, at enkelte Udtalelser skulle optages.

Eærlig Bemærkning gjøres i Retsbogen om, hvorledes der er gået tilværks med Hensyn til Former, som efter Loven skulle iagttages, om hvad der fremlægges i Retten, og hvilke Dokumenter der ere blevne oplæste.

§ 86.

Oplæsning og Vedtagelse af Tilførsler til Retsbogen angående afhørte Personers Udsagn finder kun Sted ved afhørelser for Undersøgelsesdommeren og under Hovedforhandlingen for Underretten i Sager, som ikke ere undtagne fra Påanke.

§ 87.

Retsbogen underskrives af Rettens Formand, fremdeles af de Personer, der måtte have fungeret som Retsskliver eller Retsvidner. Den afgiver Bevis for, hvad der er foregået under Retshandlingen, og særlig for, hvorledes der er gået tilværks med Hensyn til Former, som efter Loven skulle iagttages; Modbevis er ikke udelukket.

§ 88.

Aktstykker og andre Dokumenter, som frem« lagges i Retten, forsynes med Fremlæggelses« påtegning.

§ 89.

Parternes Processkrifter forblive i Rettens Arkiv. Af Dokumenter og Aktstykker, der benyttes som Bevis, skulle, naar de forlanges tilbageleverede, bekræftede Gjenparter forblive hos Retten; dog undtages herfra Dokumenter, der ere Udskrift af Embedsprotokoller. Om Gjen« part skal tages af Handelsbøger, Regnskabsbøger eller andre sådanne Dokumenter af særdeles betydeligt Omfang, beror på Formanden.

Retsskriveren samler de enhver Sag vedkommende Dokumenter og bevarer dem samt de af tilbageleverede Originaler tagne Gjenparter.

§ 90.

Udenfor de Tilfalde, for hvilke der i denne Lov er truffet særlig Bestemmelse, kunne Parterne samt Andre, som deri have retlig Interesse, hos Retsskriveren forlange Udskrift af Retsbøgerne, derunder dog ikke Stemmegivningsbogen, samt af de øvrige hos Retten beroende, til en Stræffesag hørende Dokumenter, dog kun mod herfor at erlægge sportelmæssig Betaling, medmindre Udskriften er begjært af en offentlig Myndighed.

Vægrer retsskriveren sig ved at meddele en begjært Udskrift, kommer Reglen i Lov om den borgerlige Retspleje § 49 til Anvendelse.

§ 91.

Retssproget er dansk. Ingen skriftlig eller mundtlig Henvendelse fra Parterne til Retten må ske i noget andet Sprog. Af-

hørelse af Personer, der ikke ere det danske Sprog mægtige, foregår ved Hjælp af en edsvoren Tolk; dog kan ved Afhørelse udenfor Hovedforhandlingen for en Landsret Tilkaldelse af Tolk undlades, naar dømmeren tiltror sig fornødent Kjendskab til det fremmede Sprog.

Dokumenter, der ere affattede i fremmede Sprog, skulle ledsages af en Oversættelse, som bliver at autorisere af en offentlig ansat Translator, medmindre Retten og Parterne anerkjende dens Rigtighed.

Forhandling med og Afhørelse af Døve, Stumme og Devstumme foregår enten ved Hjalp af Personer, der ere kyndige i Tegnsproget, og som forud tages i Ed, eller ved skriftlige spørgsmål og Svar.

Til at bistå som Tolk eller Tegnsprogkyndig må Ingen af Retten tilkaldes, der vilde Være udelukket fra at handle som dømmer i Sagen (§§ 15 og 17). iøvrigt blive de om Vidner givne Regler at anvende på de nævnte Personer med de Lempelser, der følge af Forholdets Natur og, forsåvidt ikke noget Andet særlig er foreskrevet.

§ 92.

De Forretninger, som ifølge denne Lov Påhvile Rettens Formand, udføres, naar Retten beklædes af en enkelt dømmer, af denne.