Om Sager, som påtales af Statsanklageren.

Med Hensyn til disse Sager har Udkastet kun optaget een Ændring af Betydning, at nemlig den Sigtedes Ret ifølge § 254 Nr. 2 til at forlange en Bevisprøvelse på Grundlag af de forelagte Aktstykker før Henvisningen til Hovedforhandling her ikke skal sinde Anvendelse. De Betragtninger, hvorpå Reglen i § 254 Nr. 2 støttedes, ere kun anvendelige, hvor Anklagen går ud på en grov Forbrydelse, og det kan derfor ingen Betænkelighed have at lade denne Ret bortfalde ved Sager, der ikke have større Betydning end de, for hvilke Underretsbehandling er foreskreven. En Forprøvelse af Anklagen med Hensyn til de i § 251 omtalte Omstændigheder er der derimod ingen Grund til at udelukke; men det er ikke nødvendigt med Hensyn hertil at give den Sigtede en særegen Frist. Finder dømmeren derfor ikke Hjemmel til at nægte Anklagen Fremme i Henhold til § 251, uden at videre Foranstaltning træffes, kan Sagen strax henvises til Hovedforhandling og Tægtedag berammes. Ved Varslets Bestemmelse bliver da tillige det særegne Hensyn at tage, som i Landsretssager allerede kommer i Betragtning ved Bestemmelsen af den i § 253 ommeldte Frist, nemlig at den Sigtede får tilstrækkelig Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med Sagens Aktstykker. Som en følge af, at Henvisningsbeslutningen således tages, uden at nogen Frist for den Sigtede er gået forud, må nogle Regler i 4de Afsnit Kapitel II. fåe en mere vid Anvendelse end ved Landsretssager. Dette gjælder om Reglen i § 270, forsåvidt den overhovedet kan finde Anvendelse ved disse Sager når den betinger Sagens Hævelse af, at nye Beviser ere komme for Dagen eller nye Kjendsgjerninger indtrådte. Denne Indskrænkning kan ikke gjælde her, sålænge Hovedforhandlingen ikke er begyndt. Noget Lignende gjælder med Hensyn til § 271, jfr. § 254 Nr. 1 , se herom § 361. Med Hensyn til de Beviser, som den Sigtede vil fremføre, bliver Neglen i § 254 uanvendelig, men det bliver § 273, der med fornøden

Lempelse må afgive Reglen, se § 362

1ste Stykke; Bestemmelsen i § 362 2det Stykke, behøver ingen Forklaring. Med Slutningen af § 360 sammenholdes § 30.