§ 474.

I Straffesager, som forfølges af en offentlig Myndighed, udredes Omkostningerne ved Sagens Behandling og Stræffens Fuldbyrdelse af det Offentlige, med Forbehold af

Ret til at fåe dem erstattede efter nedenstående Regler.

Vederlag til valgte Forsvarere og Udgifter i Anledning af Beviser, som den Sigtede fremskaffer uden Rettens Foranstaltning, vedkomme ikke det Offentlige, ej heller Vederlag til en beskikket Forsvarer, som har frafaldet Krav på Godtgjørelse af det Offentlige, samt Udgifter, der foranlediges ved Skridt, som en Trediemand foretager i sin Interesse.

Udgifterne for det Offentlige beregnes efter de foreskrevne Regler af vedkommende Statsanklager, Politimester, Dommer, Retsformand eller Ret.

§ 475.

Findes den Sigtede skyldig, er han pligtig at erstatte det Offentlige de påførte Udgifter.

Har Underføgelsen været rettet på en anden Forbrydelse end den, eller på andre Forbrydelser foruden den, for hvilken den Sigtede dømmes, er han ikke pligtig til at erstatte de derved foranledigede yderligere Omkostninger (jfr. dog § 477); kan en Sondring ikke ske, bestemmer Retten, om og hvor stort et Afdrag der bør gjøres.

Omkostninger, som ere forårsagede ved Andres Fejl eller Forsømmelser, falde ikke den Domfældte til Last.

Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Landsrettens Personale i Anledning af Rettens møder udenfor dens Hovedsæde, Rejsegodtgjørelser til nævninger, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Statsanklageren, som foranlediges ved, at denne har Embedsbolig på et andet Sted end det, hvor Retten holdes, falde heller ikke den Domfældte til Last.

§ 476.

Dømmes flere Sigtede som Meddelagtige i den samme Handling, har Enhver især af dem at erstatte de Udgifter, som hidrøre fra Forhold, der alene vedrøre ham. Med Hensyn til andre Omkostninger pålægger Retten de enkelte Deltagere at udrede en i Forhold til Graden af deres Deltagelse bestemt Andel og kan tillige bestemme, at alle eller enkelte Deltagere skulle hæfte solidarisk.

§ 477.

Frifindes den Sigtede, eller endes Sagen iøvrigt uden at have ført til hans Domfældelse, påhviler der ham ingen Erstatningspligt for Omkostningerne, undtagen forfåvidt disse målte være forårsagede ved hans tilregnelige og retsstridige Handlinger eller Undladelser.

§ 478.

Omkostninger ved Brug af et Retsmiddel i Anklagens Interesse, som ikke fører til Forandring af Dommen til den Sigtedes Skade, påbviler det ikke denne at erstatte. Derimod er han (eller henholdsvis de i § 425 nævnte Personer) Pligtig at erstatte Omkostningerne ved frugtesløs Brug i hans Interesse af et Retsmiddel, medmindre dette er gjort gjældende af hans Værge.

medfører Anvendelsen af et Retsmiddel Forandring i Dommen, afgjøres det efter Reglerne i §§ 475 og 477, om der påhviler den Sigtede Erstatningspligt med Hensyn til Omkostningerne såvel ved Retsmidlets Anvendelse som ved Sagens tidligere Behandling; medføre disse den Sigtedes Fritagelse for Omkostninger, som alt ere erlagte, blive de at tilbagebetale ham af det Offentlige.

§ 479.

Er Stræffesagen foranlediget ved tilregnelige og retsstridige Handlinger af Andre end den Sigtede, eller ere færegne Udgifter forårsagede ved sådanne Handlinger eller Undladelser (jfr. §§ 137 og 138), påhviler der den Pågjældende Erstatningspligt for de Omkostninger, hans Forhold har medført.

Bortfalder en Stræffesag, hvis offentlige forfølgning er betinget af den Forurettedes Begjæring, fordi denne tager sin Begjæring tilbage, kan han på Statsanklagerens eller Politimesterens Andragende tilpligtes at erstatte det Offentlige de påførte Udgifter.

§ 480.

Når en Privat forfølger en Straffesag i Henhold til § 40 1ste Stykke, udredes Omkostningerne foreløbig af det Offentlige efter Reglerne i § 474, dog derunder ikke indbefattet Vederlag til Anklagerens Rettergangs-

fuldmægtig og Udgifter i Anledning af Beviser, som Anklageren fremskaffer uden Rettens Foranstaltning; ender Sagen uden at føre til den Sigtedes Domfældelse, er den private Anklager pligtig at erstatte såvel de det Offentlige påførte Udgifter som og den Sigtede sådanne Udgifter, der ere det Offentlige uvedkommende, og som Retten ikke skjønner ufornødne. Anklageren er pligtig til inden en af Retten bestemt Frist at stille en efter Rettens skjøn passende Sikkerhed i rede Penge for de Omkostninger, som det således kan blive ham pålagt at tilsvare det Offentlige og den Sigtede; stilles denne ikke, betragtes Anklagen som frafalden. Over Rettens Afgjørelse i denne Henseende kan der finde Besværing Sted.

Iøvrigt finde de ovenstående Regler også Anvendelse i disse Sager, således dog at den Sigtedes Erstatningspligt også omfatter Udgifter for Anklageren, som Retten ikke skjønner ufornødne.

§ 481.

I andre Straffesager end de i § 480 nævnte, som forfølges af en privat Anklager, har enhver Part at betale de Omkostninger, som medføres ved processuelle Skridt, der af ham begjæres eller foranlediges, med Forbehold af Erstatningsret. Omkostninger ved processuelle Skridt, som Retten i Embeds medfør beslutter, samt ved den idømte Strafs Fuldbyrdelse — Inddrivelse af Bøder til den Forurettede undtagen — udredes af det Offentlige med Forbehold af den Sigtedes Erstatningspligt.

Den tabende Part er pligtig at erstatte Modparten og efter Omstændighederne det Offentlige de påførte Udgifter, som Retten ikke skjønner ufornødne, overensstemmende med de efter Forholdets Natur lempede Regler i foranstående Paragrafer.

Optræder en Udlænding som Sagsøger, er han pligtig til, når den Sigtede fordrer det, eller Retten ellers finder Grund dertil, at stille Sikkerhed for de Omkostninger, som det kan blive pålagt ham at tilsvare; Sikkerhedens Art og størrelse og Fristen til dens Tilvejebringelse fastsættes af Retten; stilles den ikke, betragtes Anklagen som frafalden.

Over Rettens Afgjørelse i denne Henseende kan der finde Besværing Sted.

§ 482.

særlige Omkostninger, som forårsages ved forfølgning af borgerlige Retskrav i Forbindelse med Straffesagen, udredes af hver Part for sig, med Forbehold af Retten til at fåe Erstatning af den Tabende. Finder Påkjendelse ikke Sted, falde fådanne særlige Udgifter den Klagende til Last, men kunne efter Omstændighederne kræves erstattede under den borgerlige Domssag, som står ham åben.

§ 483.

Om Erstatning af Omkostninger træffer Retten Afgjørelse ved Dommen eller, når Sagen endes uden Dom, ved Kjendelse, når Sagen sluttes. Skal som følge af den i Anledning af et Retsmiddel trufne Afgjørelse yderligere Behandling af Sagen finde Sted, afgjøres spørgsmålet om Omkostningerne ved den endelige Dom.

Er spørgsmålet om Erstatning af Omkoftninger ved enkelte Retshandlinger eller Afsnit i Sagens Behandling uafhængigt af Sagens Udfald, kan der strar derom træffes Afgjørelse ved Kjendelse.

Trediemand, hvem det pålægges at erstatte Omkostninger, bør der forinden være givet Lejlighed til at udtale sig herom, for« såvidt ikke særegne Forskrifter ere givne, fåsom med Hensyn til udeblevne Vidner.

Om Dommere ere pliatige at bære Om« kostninger, afgjøres af den overordnede Ret, til hvilken Påanke har fUndet Sted, efterat der er givet Dommeren Lejlighed til at fremføre sit Forsvar.

§ 484.

Påankes Dommen i Hovedsagen, kunne Dommens Bestemmelser med Hensyn til Erstatning af Omkostninger påankes i Forbindelse dermed. En tilsvarende Regel gjælder, når der finder Besværing Sted mod en Kjendelse, der har pålagt Erstatning af Omkostninger i Forbindelse med Straf eller lignende følger. Mod andre Afgjørelser om Erstatning af Omkostninger, som ere uafhængige af Sagens Udfald, kan Besværing finde Sted, når Beløbet overstiger 40 Kr.

Foranstående Regler gjælde også med Hensyn til Fastsættelsen af Vederlag til offentlige Anklagere, hvor derom bliver spørgsmål, og til beskikkede Forsvarere.

Omkostninger, som det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i Lov om den bor« gerlige Retspleje foreskrevne Regler.