Brorson, Hans Adolph Lad i din naade paa os regne,

Nr. 62.

Mel. Hører til I høye Himle etc.

Lad i din naade paa os regne,
Thi min siel er tør som sand,

* *

- - -

* * 171

Giv din kirkes tørre egne,
Milde Fader, ledske-vand,
Lad din aands den rige væld
Øse naade, kraft og held
Ned i stærke strømme flyde,
Hiertet ret at overgyde.

2. See paa jorden, om en fader
Ikke agter det for spot,
Om hand nogen tiid undlader
Sine børn at giøre got,
Skulde du da, Fader, som
Est saa eye-god og from,
Dem ey give aandens gave,
Som ham vil saa gierne have.

3. JEsu, du som bort er vandret
Til din Fader, send ham ned,
Du som er dog uforandret
I din store kierlighed,
Send dog ned din Aand, som skal
Lede mig i denne dal,
At jeg sandhed ret kand kiende,
Og i troen dig omspende.

4. Hellig Aand, de frommes glæde!
O besøg mit bange sind,
Værdes i min siel at træde,
Vie den til din tempel ind,
Smyk den deylig som en brud,
Rens den gandske, og kast ud,
Hvad af verden er tilbage,
Og mig kand fra JEsu drage.

*

- - -

* 172

5. Smyk mig med din himmel-gave,
Giør mig skiøn og nye igien,
At jeg kierlighed kand have,
Som skal aldrig raadne hen,
Giv mig altid kæmpe-mod,
Hellige mit kiød og blod,
Lær mig til min Gud at træde
Udi bønnens kraft og glæde.

6. Saa vil jeg mig dig hengive,
Dig til ære skal mit sind
Stedse himmel-sindet blive,
Til jeg gaaer i himlen ind,
Faderen og Sønnen der
Med dig ret at komme nær,
Og min Gud i høye throne
Prise høyt med engle-tone.