Brorson, Hans Adolph O du sielens største glæde,

Nr. 61.

Mel. Nu vel an vær frisk til mode.

O du sielens største glæde,
Alle frommes kraft og liv,
Som i vel- og veestands sæde
Er vor beste tiidsfordriv,
O du søde Hellig Aand,
Som med din den stærke haand
Holder hele verdens rige:
Hør dog hvad jeg nu vil sige!

2. Du est jo den største gave,
Som i verden nævnes kand,
Verden, naar jeg dig maa have,
Jeg ey agter for et grand,
Overgiv dig, kom til mig,
Kom til hiertet, som du dig
Til din tempel før udvaldte,
Da man først ved navn mig kaldte.

3. Fra GUds thrones høye sæde
Som en regn du øses ned,
Faderens og Sønnens glæde
Regner paa GUds christenhed,
Kom! du, som saa gierne est
Alle frommes daglig giest,
Kom og lad mit hierte finde
Naadens flod deri at rinde.

4. Du har viisdom uden lige,
Kiender hver en draabe vand,
Hvert et støv i verdens rige,
Intet for dig skiules kand,

*

- - -

* 169

Nu du kiender grandt og seer
Alt hvad mig i verden skeer,
Lad din viisdom mig da lære,
Hvordan jeg for GUd skal være.

5. Du est hellig, bliver funden
Hvor man elsker synden ey,
Du er ey med dem forbunden,
Som vil gaae den brede vey,
Giør mig, søde naade-skat,
Deylig perle-reen og gladt,
Lad ey findes det du hader
Mig i tanker, ord og lader.

6. Du est from og mild af hierte,
Som et lam i sind og mod,
Lindrer gierne vores smerte,
Mod os onde mild og god,
Ach! forlad og giv mig ind
Saadan fromhed i mit sind,
At jeg kand i aandens brynde
Ogsaa mine fiender ynde.

7. Hug mig ikke op fra rode
For det onde, jeg har giort,
Saa er jeg ret vel til mode,
Naar du mig ey kaster bort.
Giør mig til din egen skat,
Og hvad jeg har efterladt,
Ved din naade skal herefter
Rettes op af alle kræfter.

8. Jeg da herved plat afsiger
Alt det, som er dig imod,

* *

- - -

* 170

Viger alle synder, viger,
Jeg er GUds med liv og blod,
Vær forbandet meer og meer
Alt hvad satan gierne seer,
Bort I skidne syndens veye,
Gud skal ene hiertet eye.

9. Kun allene at din naade
Giør mig ret fra synden fri,
Hielper mig min gang at raade
Paa den trange livets stie.
Bryd det onde kiødets sind,
Kast det bort i vær og vind,
Lad mig satan aldrig blinde,
Giør mig nye i mine sinde.

10. Vær min hielp, hvad mig begegner,
Naar jeg synker, vær min stav,
Favn mig, naar jeg døer og blegner,
Naar jeg ligger, vær min grav,
Og naar jeg igien opstaaer,
O saa hielp mig, at jeg gaaer
Ind i himlens høye sale,
Evig dig at see og tale.