Brorson, Hans Adolph Milde GUd! mit hierte tager

Nr. 75.

Mel. Nu vel an, vær frisk til Mode.

Milde GUd! mit hierte tager
Sig den frihed ind at see
I dit riges dybe sager,
Lad det med din ville skee,
Send en liden glands her ned
Af din store kierlighed,
At mit svage troes øye
Skrekkes ey for himlens høye.

2. Aldrig kand jeg noksom skatte
Din forbarmelse, som har
Kundet saadan slutning fatte,
Verden, som din fiende var,
Det fordømte Adams kiøn
Ved din egen kiere Søn,
Ved hans død, at frelse lade
Ud af den fortviilte skade.

3. O en slutning uden lige!
Kierlighedens fulde kraft,
Ret som hele himmerige
Havde intet andet haft!
Sønnen i Guds eget skiød
Gives hen til dom og død,
Dem fra satans magt at slide,
Som imod vor HErre stride.

*

- - -

* 212

4. Dog du har, o vise Fader!
Saadan rigtig orden sat,
Hvo sig den befalde lader,
Faaer din naades store skat,
Hvo paa Sønnen troer, og vil
Ham af hiertet høre til,
Aldrig hand fortabt skal blive,
Ham vil JEsus himlen give.

5. Villig er du og at tænde
Denne troe i alles sind,
Alle hierter skulde brænde,
Lod man kun din aand derind,
Vilde man kun kiende, hvor
Intet got i hiertet boer,
Og til naadens throne ile,
O! hvad fandt man da for hvile.

6. Dem du nu har seet at vilde
Giøre her i tiden bod,
Aandens virkning ikke spilde,
Men sig toe i Lammets blod,
Dennem har du og udvalt,
Og til Lammets bryllup talt,
Naar de troe til døden blive,
Vil du dennem kronen give.

7. Du har ingen vildet skyde
Hen fra naadens søde stand,

*

- - -

* 213

Hvo dig nu da ey vil lyde,
Derfor selv sig takke kand,
Troer man ikke paa din Søn,
Faaer man helvede til løn,
Mod den kierlighed at stride,
Det forvolder evig qvide.

8. Din retfærdig slutnings mening
Ærer jeg i ydmyghed,
Som din engle-chors forening
Aldrig nok at prise veed,
Troen kand vel see derind,
Men fornuften er for blind
Til i mindste grad at kunde
Denne høye sag udgrunde.

9. Sank da alle sielens kræfter
Til et himmel-sindet sind,
At mit gandske levnet efter
Himmerige rettes ind,
Til at skikke mig i alt
Som en siel, der er udvalt,
Hele verden slet foragter,
Altid gaaer med himmelfagter.

10. Lad mig see mit navn med ære
Skrevet ind i livets bog,

*

- - -

* 214

O! saa vil jeg gierne være
Hvor du vil, i hvad for krog,
Og er vist forsikret paa,
At mig ingen ting skal faae
Fra min søde JEsu dreven,
Jeg er alt i himlen skreven.