↩

Nr. 21.

✂ Mel. Ach! hvad skal jeg synder giøre.

✂ Hvo i hiertet ret vil finde
Denne søde himmel-stand,
JEsum Christum GUd og mand
Udi sielen at oprinde,
Skriftens bog hand søge maa,
Der er denne skat at faae.

✂ 2. Hand maa vandre med de vise,
Til vor morgenstiern' opgaaer,
Og i hiertet stille staaer.
Saa kand man sig salig prise,
Thi Guds aasyns klare glands
Fylder hierte, sind og sands.

✂ 3. Thi hvor hand er født og baaren,
Der sig viser over alt

*9,6:skal] skalt B. *Nr. 21. BJ1-7. 3, 1: født] fød BJ1-3, 6-7.

✂ - - -

*8,1: mine sinde] mit sind. - 9,2: efter tiden] i evigheden. - 9,5: sveve] befinde mig. *Nr. 21. Oversættelse. Wer im hertzen will erfahren, L. Laurenti, Schr. s. 71. - 1,2: himmel-stand] himmelsk tilstand. - 2,1-4: Mt. 2,9-10. - 3,1: hvor hand er født og baaren] i helligtrekongersevangeliet er det Bethlehem; her i anvendelsen er det hjertet, hvor Kristus ved genfødelsen er født på ny. 67

✂ En Guddommelig gestalt,
Som i hiertet var forlaaren,
HErrens klarhed speyler sig
Da i sielen yndelig.

✂ 4. Hvad man siger, foretager,
Er om denne naade-stoel,
Evighedens blide soel,
Efter ham saa længe jager,
Til at sielen selv har fat
Paa den dyre himmel-skat.

✂ 5. Ach! hvor vidt er den tilbage,
Som i verden dum og blind
Spørger efter vær og vind,
Hvor er guld og pragt at tage?
Hvor er herlighed at faae?
Som dog skal engang forgaae.

✂ 6. Dumme folk, ja stene-blinde
De vel billig kaldes maae,
Som i denne verden gaae,
Og sig ikke kand besinde,
Ret at søge naadens stand,
Men kun samle dynd og sand.

✂ 7. Men den søgning intet gavner,
Naar man kun til kirken gaaer,
Og i dens forsamling staaer,
Efter haanden ogsaa favner
Skriftestoel og alterfod,
Mener saa er sagen god.

*3,4: forlaaren] forloren J4-7.

✂ - - -

*3,3-4: en Guddommelig gestalt] Der må vistnok være ment: Kristi skikkelse (originalen: seine Göttliche gestalt), som var forsvunden fra hjertet (som i hiertet var forlaaren), men træder frem på ny hos den genfødte.- 4,2: er om] drejer sig om; denne naade-stoel] nemlig Kristus; han lignes ved nådestolen eller sonedækket, låget på pagtens ark, hvorpå sonofrets blod blev stænket, 2. Mos. 25,16 flg.; 3. Mos. 16,14-15; denne sammenligning hviler på Rom. 3,25, hvor man kan oversætte: »Gud fremstillede [Kristus] som nådestol«. - 5,2 og 6,1: dum] svagtseende eller i samme betydning som nu til dags. - 5,4-5 nævner de spørgsmål efter vær og vind (1. 3), som den verdslige gør. *5* 68

✂ 8. Ney det bare skin at bære,
I en hyklevane gaae,
Gandske intet vil forslaae,
Du maa GUd opofret være,
Og i troen dag og nat
Følge ham, din siele-skat.

✂ 9. Ja, saa er hand snart til stede
Hos din bod og altergang,
Naar din sieles synde-trang
Løses i utroelig glæde,
Naar du finder, at hans blod
Renser hierte, aand og mod.

✂ 10. Thi saa kand man trøstig ile
Til Guds naades-throne hen
Som en JEsu bruud og ven,
I hans favn og naade hvile,
Naar man her ey andet vil,
End sin JEsum høre til.

✂ 11. JEsu, lad mig her i live
Dette ene pønse paa,
At du hos mig være maa,
Og at jeg dig liig kand blive,
Her saa vidt min tiid den naaer,
Der i evighedens aar.

✂ 12. Saa vil jeg med alle vise,
Verdens spot og skumpel-skud,
Dig min Frelsere og GUd,
Tiene, love, takke, prise
Ret af gandske hiertens fliid
Her, og indtil evig tiid.

*10,2: naades-throne] naades throne J1-7. 11, 1: JEsu] JEsus J6-7.

✂ - - -

*9,3: synde-trang] syndenød. - 9,6: mod] sind. - 12,1-2: 1. Kor. 4,13. 69