Brorson, Hans Adolph Et helligt liv, en salig død

Nr. 26.

Mel. Af Dybsens Nød etc.

Et helligt liv, en salig død
Hinanden kierlig møder,
De har det skiulte man i skiød,
Som døden selv forsøder,
De to maae ikke skilles ad,
Den eene giør den anden glad,
Og meget liflig favner.

2. Naar den, som troer paa JEsum ret,
Maa føle megen plage,
Da tænker hand, naar hand er tret:
Gid ingen dog forsage,
Velan! nu kommer snart min død,
Saa giør hun al min jammer sød,
Og ender al min plage.

*

- - -

* 77

3. Og faaer hand siden dødens bud,
O tænk, hvor sødt det smager,
At hand har holdet fast ved GUd
I fristelser og plager,
Ja, hvordan det gik op og ned,
Hand dog en god samvittighed
Beholdt ved JEsu naade.

4. At have striidt den gode striid
Og løbet ufortrøden
Paa troens vey til sidste tiid,
Hvad er det sødt i døden!
Vel den, sin HErre tro har tient,
Sit ærinde saa vel fuldendt,
Og bort i fred kand fare.

5. O Simeon! du hiertens mand,
O tusind fold til lykke,
Du prydet har din tiid og stand
Med hellighedens smykke,
Du lod en himmel-vandring see
Til alderdommens sidste snee,
Og tiente GUd paa jorden.

6. Al verdens Frelser var din skat,
Du brugte dine kræfter
At tiene HErren dag og nat,
Det stræbte du kun efter,
Du gik al verdens lyst forbi,
Og naaede paa den trange stie
En sød og salig ende.

7. Hvad under da, at dødens rad
Dig ey forfærde kunde,
Du gik til hendes port saa glad
Som fugl i frydens lunde,

* 78

Du tog din JEsum sødt i favn,
Saa reyste du i HErrens navn
Til søde himmerige.

8. Nu denne troe er grunden til
Et helligt liv at føre,
Naar sielen JEsum favne vil,
Hvor kunde den da giøre
Ham noget vitterligt imod,
Man vover før sit liv og blod
Og al den ting man eyer.

9. Den blinde verdens døde troe
Kand ingen død fordrive,
Den sikkerhedens falske roe
Til sidst sig tabt maa give,
Den Hellig Aand os føre vil,
At al vor vandring sigter til
Vor Faders priis og ære.

10. O! JEsus er endnu at faae,
Men hand vil favne-tages,
Har man ey skønnet før derpaa,
Da skal det dybt beklages,
At sielen finder ingen roe,
Før hun udi den sande troe
Sin Frelser seer og favner.

*

- - -

* 79