Brorson, Hans Adolph Forsøger eder selv, om I i troen ere,

Nr. 122.

Mel. O GUd! Du fromme GUd etc.

Forsøger eder selv, om I i troen ere,
Om I ved troens kraft i hiertet JEsum bære,
Og om I følge ham i kors taamodig ind,
I kierlig ydmyghed og troens rene sind.

2. Vor troe, den er et lys i hiertet dybt forborgen,
Som bryder deylig frem, ret som den klare morgen,
Giør sielen som en dag, anseelig, deylig, riig,
Nye, ret forandret og i sindet JEsu liig.

3. Hun øser altid af sin JEsu rige gaver,
Og deler gierne med sin næste hvad hun haver,
I JEsu kand hun faae meer, end hun har behov,
Hun bliver fuld, dog alt til HErrens priis og lov.

4. Hun tviler ey at faae, hvad GUd i ordet lover,
Og derfor frisk sig ind i kors og modgang vover,
Thi troen føder haab, af det hun har og seer,
Giør sig forsikret om, at finde altid meer.

* *

- - -

* * 362

5. Af haab er kierlighed, thi naar man ret besinder,
Hvor sød en GUd vi her og evig har og finder,
Saa bryder dette ud i hiertens kierlighed,
End og mod dem, som er os bitter, gram og vred.

6. GUds fiender vare vi, dog vilde hand os skenke
Sin egen kiere Søn, hvor faa som det betænke!
Hvor denne kierlighed i hiertet bliver tændt,
I øyeblikket er al had og nid forbrændt.

7. Hvad GUd os giør, det bør vi giøre mod vor næste,
Naar nogen giør os ont, at søge deres beste,
At bøde andres trods, forfølgelse og spot
Med forbøn, gode ord, og altid giøre got.

8. Naar GUd ved megen kors os ret paa prøven setter,
Troe giør taalmodighed, som alt det tunge letter,
Hun dæmper kiødets knur, og tager bønnen fat,
Og veed, at al vor nød GUd vey og maal har sat.

9. Man lærer derudi sin egen magt at kiende,
I bønnen nat og dag til JEsum sig at vende,
Foragter da sig selv, forbander verdens lyst,
Og søger trøst og kraft af JEsu milde bryst.

10. Man holder sig til det, som JEsus os fortiente,
Faar derved kraft, sit pund og gaver at forrente,

*

- - -

* 363

Staaer af fra egenhed og kiødets frekke sind,
Og seer kun alt paa GUd, hvor man gaaer ud og ind.

11. Prøv, om til saadant liv du har de rette kræfter,
Thi det er Christi liv, som troen stræber efter,
Hun giør retfærdig først, saa hellig, giver lyst
Til got; er dette nu at finde i dit bryst?

12. O lad mig JEsu! mig i troen daglig øve,
Saa skal mig ingen ting et helligt liv berøve,
Hvor lyset er, der maa jo glandsen yttre sig,
O lær mig, at jeg ret og altid følger dig.