Nr. 103.
✂
Vægter! vil det mørke rige
Ey bortvige,
✂ - - -
* * 300✂
Vægter vil den sorte nat,
Mørk og mulm af mine sinde
Ey forsvinde?
Faae vi ikke dagen fat?
✂
2. Vil vor morgen ey frembryde,
Os at fryde?
JEsu, livets soel og glands!
Jeg er kold og mørk i sindet,
Slet forblindet,
Straal dog ind i siel og sands.
✂
3. Er for længe naade-stunden
Ey oprunden
Ved din ankomsts klare skin?
Og for jeg dig ey kand finde,
Gaaer i blinde
Og de mørke syndens trin.
✂
4. Skulde nogen ved din komme
Kunde slumme,
Og jeg er kun nat endnu,
JEsu! lad mig ogsaa finde
Dig at rinde
Op i hierte, sind og hu.
✂
5. Hvor kand jeg foruden styrke
Og i mørke
Tage lysets Vaaben paa,
✂ - - -
* 301✂
Kierlighedens frugter bære,
Ydmyg være,
Og forbi det onde gaae?
✂
6. Lad min synde-drøm og plage
Ende tage,
Tænd dit lys i mig igien,
At jeg arme orme-tue
Maatte due
Til at følge dig, min ven.
✂
7. Vor fornuft har aldrig givet
Lys og livet,
JEsus selv i sielen maa
Som den blide soel opdage,
Og forjage
Sikkerhed af hiertets vraae.
✂
8. Men, naar JEsus sielen vækker,
Syndens dækker
Alle sammen strax maae fort,
At man vender sindets øye
Mod det høye
Fra sig selv og verden bort.
✂
9. Øyne fuld af længsels lue
Dig at skue
Giv os, milde frelsermand!
Den er haardt med blindhed slagen,
Som om dagen
Lyset ikke finde kand.
✂ - - -
* 302✂ ANDEN PART