Brorson, Hans Adolph Vægter! vil det mørke rige

Nr. 103.

Vægter! vil det mørke rige
Ey bortvige,

* *

- - -

* * 300

Vægter vil den sorte nat,
Mørk og mulm af mine sinde
Ey forsvinde?
Faae vi ikke dagen fat?

2. Vil vor morgen ey frembryde,
Os at fryde?
JEsu, livets soel og glands!
Jeg er kold og mørk i sindet,
Slet forblindet,
Straal dog ind i siel og sands.

3. Er for længe naade-stunden
Ey oprunden
Ved din ankomsts klare skin?
Og for jeg dig ey kand finde,
Gaaer i blinde
Og de mørke syndens trin.

4. Skulde nogen ved din komme
Kunde slumme,
Og jeg er kun nat endnu,
JEsu! lad mig ogsaa finde
Dig at rinde
Op i hierte, sind og hu.

5. Hvor kand jeg foruden styrke
Og i mørke
Tage lysets Vaaben paa,

*

- - -

* 301

Kierlighedens frugter bære,
Ydmyg være,
Og forbi det onde gaae?

6. Lad min synde-drøm og plage
Ende tage,
Tænd dit lys i mig igien,
At jeg arme orme-tue
Maatte due
Til at følge dig, min ven.

7. Vor fornuft har aldrig givet
Lys og livet,
JEsus selv i sielen maa
Som den blide soel opdage,
Og forjage
Sikkerhed af hiertets vraae.

8. Men, naar JEsus sielen vækker,
Syndens dækker
Alle sammen strax maae fort,
At man vender sindets øye
Mod det høye
Fra sig selv og verden bort.

9. Øyne fuld af længsels lue
Dig at skue
Giv os, milde frelsermand!
Den er haardt med blindhed slagen,
Som om dagen
Lyset ikke finde kand.

*

- - -

* 302

ANDEN PART