Nr. 65.

✂ Kraft udaf det høye
Som vor siel kand bøye,
Himmeriges vind,
Som vor nød fordriver,
Og os glæde giver
Udi sielen ind,
Lad mig altid staae i brynde
Til din ære at forkynde.

✂ 2. O Guds store finger,
Som i sielen bringer
Livets søde saft,
Trøst i vor elende,
Lue til at tænde
Kierlighed i kraft,

✂ - - -

✂ Giv mig dog den brand og gave,
Dig af hiertet kier at have.

✂ 3. Trøst for alle fromme,
Hielp mig ind at komme
I din naades barm,
Og naar modgangs vinde
Storme, jeg kand finde
Hvile i din arm,
Lad o soel! din glands frembryde,
At min siel dit kys kand nyde.

✂ 4. Du kand, himmel-kilde,
Kom, du kand formilde
Sielens dybe saar.
Kom min søde længsel,
Saa skal al min trængsel
Brændes op som blaar,
At mit hierte finder hvile
I din honning-smag at smile.

✂ 5. Som en hiort i hede
Søger at oplede
Det ham ledske kand,
Saadan mine sinde
Længes dig at finde,
Søde livets vand.
Bliver aldrig vel til mode,
Før ved dig, mit største gode.

✂ 6. Du som verdens ender
Udi dine hænder

✂ - - -

✂ Æltede som leer,
Kydske hierters tynder,
Naar kun sielen skynder
Sig jo meer og meer,
I din samfund ind at træde,
O der har du mig, min glæde.

✂ 7. Føer du mine sager,
Hvad jeg foretager,
Al min vey og gang,
Øye, mund og øre,
Alt hvad jeg vil giøre,
Al min bøn og sang,
Hvad jeg er og har i live,
Vil jeg dig aldeles give.

✂ 8. Lad den aand, der figer
Om i verdens riger,
Dig imod at staae,
Aldrig mig bedrage;
Efter denne plage
Set mig kronen paa,
Da skal jeg med engle-tunge
Halleluja for dig siunge.