Nr. 104.
✂ Mel. GUd Fader udi Himmerig.
✂
O! kiere siel, som bliver ey
Ret længe her paa jorden,
Forstaa dog livets rette vey
Og salighedens orden.
✂
2. Gud Fader, Søn og Hellig Aand
Een evig Gud vi ærer,
Som alting med sin Almagts haand
Har skabt, og alting bærer.
✂
3. Hand skabte Adam og hans bruud
I sielene saa klare,
At ingen nu kand tænke ud
Hvor deylige de vare.
✂
4. Guds billedes fuldkomne glands
Var dem i hiertet givet,
Høy viisdom i forstand og sands
Og hellighed i livet.
✂
5. Men Adam blev fra Gud forvendt
Med Eva til at synde,
Og dermed havde de fortient
Guds evig vredes brynde.
✂ - - -
* 303✂
6. Vort hele kiøn har Adams sind,
Enhver er ond, som fødes,
Og skyldig til med satan ind
I helvede at stødes.
✂
7. Al verden er i sin natur
Til evig pine skyldig,
I verden fandtes ingen cuur
Mod denne skade gyldig.
✂
8. Da ynkedes i evighed
Gud over verdens plage,
Og sendte selv sin søn herned,
Vor jammer bort at tage.
✂
9. Guds søn til vores glæde lod
Sig af en jomfru føde,
Og giorde for al verden bod,
Da hand paa korset døde.
✂
10. Saa vil nu Gud for JEsu død
Sig over os forbarme,
Al verden tage i sit skiød
Og milde naades arme.
✂
11. Men da maa ingen mere hen
I verdens lyster rende,
Men skal derfra til Gud igien,
Og grundig sig omvende.
✂
12. Den Hellig Aand tilbyder ved
Sit ord og sacramente
Guds naade, kierlighed og fred,
Som JEsus os fortiente.
✂
13. I dem hand virker kiendelig,
Som ey mod naaden stride,
Den troe, som altid holder sig
Til JEsu saar og side.
✂
14. Da leve slige siele ey
I verdens lyster mere,
Men lade sig paa livets vey
Ved ordets lys regiere.
✂
15. De elske Gud af hierte-rod,
De elske deres næste,
Og naar dem nogen staaer imod,
Da søge de hans beste.
✂
16. De vaage, stride, hvor de gaaer,
Mod hiertets onde tanker,
Og JEsu pine, blod og saar
Er deres faste anker.
✂
17. Enhver, som nu saaledes troer,
Og ey fra Gud vil vige,
Hand faaer, saa lyder JEsu ord,
I sandhed himmerige.
✂
18. Men hvo som ey vil vende om,
On lyset ey vil kiende,
Skal bære vredens svare dom,
Og evig, evig brænde.
✂
19. Hielp, søde Gud! at alle ind
I naadens orden træde,
At gaae i aandens rene sind
Til evig fryd og glæde.
✂ - - -
* 305