Nr. 69.
✂
Du, dievel! skal den glæde ey
Af JEsu lemmer høre,
At du dem til din falske vey
Fra JEsu skulde føre,
GUd var dig ikke nok,
Du med din sorte flok,
Din løgn og egenhed
Dig fra vor HErre sleed,
Vi ville hos ham blive.
✂
2. Du, o du mord-forgiftig aand!
Som mange engle-skarer
Har koblet ind i dine baand
Og sorte affalds-snarer,
Du drogst dem listig ind
I dit forvendte sind
Fra deres fyrste-magt,
Til skændsel og foragt
Fra lyset nu forstødte.
✂
3. Hvad har du, hvad har de med dig
For eders møye fanden,
Du est med dem saa ynkelig
Med mørkheds lenker bunden,
Du har din glæde, naar
Du seer det ilde gaaer,
GUds ville, evig god,
Du altid staaer imod,
I synden er din hvile.
✂
4. Os arme mennisker du har
Med syndens lenker bundet,
✂ - - -
* 192✂
Og alt det gode, i os var,
Er derved plat forsvundet.
Al jammer, vee og skam,
Det er din egen kram,
Af sæden, du har strød,
Er verdens synd og død,
Du est al ondskabs kilde.
✂
5. Den jammer blev os meer end stor,
Den synd, som du har stiftet,
At alle folk paa denne jord
Er dermed plat forgiftet,
Det arme hierte, som
Var HErrens helligdom,
Der slaaer du op din telt,
Der ligger du til feldt
Mod GUd og alt hans rige.
✂
6. Skiønt du nu havde os i aag,
Hvoraf al verden trykkes,
Da skal dit snilde anslag dog
Dig aldrig mere lykkes,
Dit raad, der var saa stort,
Har GUd til intet giort,
Er du end snild og klog,
Her har vi skriftens bog,
Den giør os dig for kloge.
✂
7. Du bruger baade magt og sviig,
Snart viser dine tænder,
Snart er du lysens engel liig
For dem dig ikke kiender,
Du skrekker os med nød,
Synd, helvede og død,
Snart er du faur og fiin,
Og skenker sødest viin
Af verdens lyst og glæde.
✂ 4,4: plat] fuldstændig. - 4,6: kram] hvad man drager rundt med og falbyder (ordet i ældre tid fælleskøn). - 6,5: ] plan. - 7,3: 2. Kor. 11,14.
193✂
8. Men GUd ved ordets klare glands
Oplyser vore sinde,
At du vort arme sind og sands
Ey mere skal forblinde,
Guds ord vi har dertil,
Som vi og følge vil,
At lyses til et sted
Hvor du os skal i fred
Til evig tiid vel lade.
✂
9. De fodspor af din løve-fod
Vi alt for mange kiender,
Vi veed saa vel dit bittre mod,
Hvor sledsk du dig end vender,
Din søde venskabs smiil
Er dødens visse piil,
Du lover store ting,
Men giver dødens sting
Og evig helved-plager.
✂
10. Vor JEsus over os nu staaer,
Og fred og frelse lyser,
Trods! at du rører os et haar,
Hvor heftig du end fnyser,
Thi JEsus ned har lagt
Al satans vold og magt,
prøv al den konst du veed,
Vor JEsus slaaer dig ned,
Med al din list og vælde.
✂
11. Tag med dig al din helved-svarm,
Og slaa til begge sider,
Med os er HErrens stærke arm,
Vor JEsus for os strider.
✂ - - -
* 194✂
Hand ændrer vores sind,
Og tager hiertet ind,
Den deel du stoler paa,
Vort hiertes mørke vraa,
Oplyser hand med naade.
✂
12. Er nogen tryg paa syndens vey,
Ham kand du overvinde,
Ham kand du giøre lad og fey,
Ham tage fast og binde,
Hvo verden end har kier,
Maa falde for dit sverd,
Den dovne christen-flok,
Som ey vil stride nok,
Dem kand du let bestrikke.
✂
13. Men hvo, der følger frisk og fri,
Som ordet ham ledsager,
Og altid ad den snevre stie
Fra verdens lyster drager,
I troen trofast staaer,
Den falske lyst forsmaaer,
Og al sin agt har sat
Til himlen dag og nat,
Den skal du ey forføre.
✂
14. O JEsu! som est kommen, at
Forstyrre satans rige,
Hielp, at vi aldrig dag og nat
Fra ordets vey e vige,
Og giør os alle frie
Fra satans tyrannie,
Vær hos os, hvor vi gaae,
Staa med os, naar vi slaae,
Og lad os altid vinde.
✂ - - -
* 195