Indhold
- Salmehefter fra Tønder.Troens ...
- Salmehefter fra Tønder.
- Troens rare Klenodie.
- Forfatterne
- TROENS RARE KLENODIE
- Troens Rare Klenodie, 1. Del. Troens Fryde-Fest
- 2. Jule-Psalmer.
- 3. Nyt-Aars-Psalmer.
- 4. Psalmer paa Hell. 3. Kongers Dag.
- 5. Paa Mariæ Renselses Dag.
- 6. Passions-Psalmer.
- Alle Christne-siele skynder
- Bryd giennem, mit anfegtet sind,
- Gak hen i Gethsemane,
- Her seer jeg da et Lam at gaae
- JEsu, sielens lyse dag
- Korsfæste! see! jeg vil i troe
- Naar jeg min JEsu piinsels færd
- O JEsu! GUds taalmodig lam,
- O lam! som ingen syndens gift har saaret,
- O! min kierlighed og glæde,
- O! verden kom at skue
- U-op-øselige kilde,
- Vær velsignet, naade-throne,
- JEsum seer jeg for mit øye,
- Ney, det er ey
- 7. Paa Mariæ Bebudelses Dag
- 8. Paaske-Psalmer.
- 9. Himmelfarts-Psalmer.
- 10. Pintse-Psalmer.
- 11. Paa Johannis den Døberes Dag.
- 12. Paa Mariæ Besøgelses Dag.
- 13. Paa St. Mikkels Dag.
- 14. Paa alle Helgenes Dag.
-
Troens Rare Klenodie, 2. Del. Troens Grund
- 1. Om Guds Væsen og Egenskaber.
- 2. Om Guds evige Naade-Val og Forskydelse.
- 3. Om Skabelsen.
- 4. Om Guds Forsyn og Regiering.
- 5. Om Guds Billede og Menniskets Elendighed og Fordervelse.
- 6. Om Guds Venlighed og Kierlighed.
- 7. Om JEsu Navne, Embeder og Stænder.
- 8. Om GUds Kald.
- 9. Om Oplysningen.
- 1. Om Salighedens orden.
- 2. Om Igienfødelsen.
- 3. Om Omvendelsen.
- I dag er naadens tiid,
- Hierte Fader! straf mig ey
- JEsus hand er syndres ven,
- Hvor kand du dog i synden lee,
- Ach! vidste du, som gaaer i syndens lenke,
- I arme syndre, op i flok,
- O arme siel og hierte, kom,
- Hvor skal jeg synder hen,
- Al herlighedens HErre!
- O hvad er min syndig glæde
- Nu vel an mit bange hierte
- 4. Om Troens Egenskab.
- 5. Om Retfærdiggiørelsen,
- REGISTER
Alle forekomster
Nr. 14.
✂ Mel. Hvo kun sin Gud vil lade raade.
✂
Da nu det gamle aar forsvinder,
Og os, som Gud har født paa nye,
Hans naade nu paa nye oprinder,
Saa klinger ogsaa høyt i sky
Vor tak for naade, fred og livet,
Som hand os rigelig har givet.
✂ - - -
*3,4: nat] julenat. - 3, 5-6: Lk. 2,9; Joh. 1, 5. 9; 8,12. - 4,2: plat] fuldstændig. - 4,4: 1. Mos. 3,15; Joh. Åb. 12,9. - 4, 5-6: at vi ey skulde... at tage] for at vi ikke skulle smage døden (mærke dødens gru), har du købt os, sådan at vi nu kan få arv i himlen. - 5, 2-4: Rom. 8,32. *Nr. 14. Oversættelse. Nachdem das alte jahr verf lossen, Chr. Knorr v. Rosenroth, Schr. s. 60. - 1, 2: os] for os. 49✂
2. Nye kraft og naade hand forlene,
At vor begiering og forstand
Maa henge fast ved ham allene,
Uryggelig i ild og vand,
Til hans befalning ret at lyde,
Og dermed al vor vandel pryde.
✂
3. Hans lys og ret for os opdage,
Som solen sine Straaler slaaer,
Og overhaand i verden tage,
Til verden selv engang forgaaer,
At vi, som lysets børn, maae leve,
Og altid i hans naade sveve.
✂
4. Det navn, som hand sig lod tilegne,
Og blodet derved heftig flød,
Vor frelse dermed at betegne,
Vor vey skal være til vor død,
Vor dyrebare skat og krone,
Vor smykke for Guds høye throne.
✂ - - -
*2,4; uryggelig] urokkelig; i ild og vand] der menes: under alskens trængsel. - 3,1: opdage] skinne frem; lys og ret] sikkert sideordnede substantiver som ofte hos Brorson, f. eks. nr. 17,5,4; 58,10,2, så meningen ikke er: Måtte hans lys også ret skinne frem for os; i B skrives Lyys og Ret, begge med stort begyndelsesbogtav. - 3,6: sveve] befinde os. - 4, 1-3 har som grundlag evangeliet til nytårsdag, Lk. 2,21, hvor der står: »Da otte dage var fuldkommede, så han skulle omskæres, da blev hans navn kaldt Jesus«. Herudfra forstår vi, at der her tales om Jesusnavnet (det navn, som hand sig lod tilegne) og tillige om omskærelsen (blodet, der flød ved navngivningen). Linie 2 er en bisætning, et indskud; men spørgsmålet er, hvor linie 3 hører hen. Hvis den hører til linie 2, er blodet, der flød ved omskærelsen, set som et varsel om den frelsende blodsudgydelse ved korsfæstelsen, og derfor hedder det, at det flød for at betegne vor frelse. Hvis derimod linie 3 hører til linie 1, er der talt om det navn, som han lod sig give for dermed at betegne vor frelse, og der sigtes til, at navnet Jesus (hebr. Jehosjua el. Jesjua) netop betyder: Jahve er frelse, jfr. Mt. 1,21. Indskuddet linie 2 er så af mindre betydning. Den sidste opfattelse er nok den rette. Det er nemlig navnet, som er det herskende ord i sammenhængen; det er jo subjekt for linie 4-6, og det sandsynlige er derfor, at linie 3 skal fremhæve navnets betydning. Denne forståelse finder også støtte, når man ser på originalen, hvor det hedder: Der name, den er seibst bekommen, Als er flir uns beschnitten ward, Durch den wir unser heyl vernommen, Sey unser weg u. s. w. - 4,4 siger, at Jesusnavnet skal være vor vey, jfr. Joh. 14,6, hvor Jesus siger: »Jeg er vejen« dvs. jeg er den, der fører til faderen; til] indtil. 50✂
5. Hand lade os os selv omskære,
Fra hvad os fra ham skille kand,
Langt mere glad i ham at være,
End nogen sands begribe kand,
At døe fra alle gamle veye,
Og siden himlen faae til eye.