↩

Nr. 80.

✂ Mel. Jeg vil din Priis udsiunge.

✂ Eller: Guds Godhed ville vi prise.

✂ Saa skal da mammon vige,
Og verdens trældoms stand,
Vor JEsu naades rige
Det aldrig lide kand,
Hvad skal afguderie,
Paa verdens sand at bygge,
I JEsu Kirkes skygge,
Ney naaden giør os frie.

✂ 2. Lad spørge den, som ikke
GUds søde naade seer:
Hvad skal jeg æde drikke,
Hvo vil mig klæde meer?

*Nr. 80. EaJ1-7. 2,4: hvo] hvem Ea.

✂ - - -

*16,4: ægte-rod] rod til ægtestanden. - 16,8: en evig samlings roe] glæden ved evigt at samles. *Nr. 80 Original. - 1, 1-2, genklang af Kingos »Saa skal dog satans rige aldeles kastes om«. - 1,1: mammon] aramaisk ord: gods, rigdom (set som noget ondt), Mt. 6,24. - 1, 6: paa verdens sand at bygge] er apposition til afguderie; med verdens sand menes sølv og guld o.lign.; jfr. Mt. 7,26. - 1,8: naaden giør os frie] nemlig fra verdslig bundethed og bekymring (verdens trældoms stand, 1. 2), som det forklares i v. 9-10. 228

✂ Vil hedninger da gaae
Med verden sig at qvæle,
Saa maae oplyste siele
Dog bedre det forstaae.

✂ 3. O hvilken skam, at løbe
Fra GUd, som dyre lod
Os helved-slaver kiøbe
Med JEsu eget blood,
Og give sig hen i
Den haarde verdens plage,
At ofre sine dage
Til evigt slaverie.

✂ 4. Vil man ey andet have
End verden til sin skat,
Saa er man jo en slave,
I trældom dag og nat,
Før man kand noget faae,
Og er der lidet vunden,
Med frygt er sielen bunden,
At det igien skal gaae.

✂ 5. Det verste er, at slige
(Det maa jeg sige bart)
I søde himmerige
Har ingen deel og part,
De gaae den brede vey,
Og vil i himlen havne,
Naar de skal verden savne,
Men JEsus siger ney.

*3,8: evigt] evig Ea. 4,5: før] for J1-7. *2,5: hedninger] mammonsdyrkere. - 2,6: qvæle] plage. - 3,2-3: 1. Kor. 6,20; 7,23. - 4,5: før] indtil. - 4,6-8: Meningen er: har man indvundet lidt, så er sjælen bunden af frygt for, at det igen skal gå tabt. - 5,2: bart] rent ud. - 5,5: Mt. 7,13. - 5,6: vil] ønsker at. - 5,7: naar de skal verden savne] nemlig ved døden. 229

✂ 6. Ney! aldrig tørst du tænke,
Som JEsum har forladt,
At GUd dig der vil skenke
Den store himmel-skat.
Er verden dig saa skiøn,
Og himlen dig saa liden,
Saa tag til takke siden
Med helvede til løn.

✂ 7. Saa prøv dig nu i grunden,
Om du ey verden har
I hiertet, GUd i munden,
Og dermed sagen klar,
Som hykleren er van,
Paa mammon kun at haabe,
Paa GUd sig dog beraabe,
Det gaaer umueligt an.

✂ 8. Vil du det trolig mene,
Din GUd at tiene her,
Saa er hand, hand allene,
Dig over alting kier,
Men er dig verden stor
Og skiøn i dine tanker,
Saa har du mist dit anker,
Og seyler uden roer.

✂ 9. I ret oplyste sinde,
Som JEsum har udvalt,
Som kiende, søge, finde
I eders Jesu alt,
Forsmaaer, som støv og sand,
Al verdens gods og evne,
Som ey er værd at nævne
Mod eders herre-stand.

*6,1: tørst] tør J6-7. 8,1: vil] vilt Ea.

✂ - - -

*6,1: tørst du] har du lov til. - 6,2: som] du, som. - 8,1: trolig] oprigtig. - 9,1: sinde] sjæle. - 9,6: evne] formue, rigdom. 230

✂ 10. Thi har I GUd til Fader,
Hand er at lide paa,
Saa glædes kun, og lader
Al verdens kummer gaae.
Hvad skal unyttig sorg,
Om næring tungt at spørge,
Saa længe GUd vil sørge,
Og være eders borg.

✂ 11. Er himlens slot vor eget.
GUd selv og hvad hand har,
Da er det meer end meget,
Da sagen er saa klar,
At kunde tvile paa,
Om og vort lives næring,
Saa kort en reyses tæring,
Er hos vor GUd at faae.

✂ 12. Kun frisk, I fromme hierter,
Og senker eder ned
Med alle eders smerter
I JEsu kierlighed!
Du GUds udvaldte flok,
Stræb kun af alle kræfter,
At følge JEsum efter,
Saa har og faaer du nok.

*11,5: tvile] tvivle J1-3.7. 11,6: lives] livets J1-3.

✂ - - -

*10,8: Sl. 46,8: - 11,3-8: da er det meer end meget (dvs. et stift stykke) at kunde tvile paa, om vi hos Gud kan få, hvad vi i vort korte liv behøver, tilmed, da sagen er saa klar, nemlig vort barneforhold til Gud. 231