Brorson, Hans Adolph Troens Rare Klenodie, 1. Del. Troens Fryde-Fest

DEN FØRSTE DEEL,
TROENS FRYDE-FEST.

1. Advents-Psalmer.

Nr. 1.

Mel. Fryd dig, du Christi bruud.

Fryd dig! du JEsu bruud,
Her er et himmel-bud,
Som tydelig skal sige
Fra GUd i himmerige,
Dig skal hand stærk forkynde:
Du har vor HErres ynde.

2. Fryd dig! du JEsu bruud,
Hør budet nøye ud,
Hand siger: vær fornøyet,
GUd har dig høyt ophøyet,
GUds Søn dig selv vil tage
Til hustrue, bruud og mage.

3. Fryd dig! du JEsu bruud,
Saa stor en HErre GUd,
Saa vældig i sit rige,
Saa herlig uden lige,
Og du, en fattig qvinde,
Skal saadan brudgom finde.

*

- - -

* 14

4. Fryd dig! du JEsu bruud,
Nu seer det ikke ud,
Som før i Edens have,
Der alting gik af lave,
Der satan var din lige,
Og helvede dit rige.

5. Fryd dig! du JEsu bruud,
Hvor er den regn og sluud
Af vredens grumme torden?
Det klarer op paa jorden;
Thi solen af det høye
Dig vinker med sit øye.

6. Fryd dig! du JEsu bruud,
Som seer saa bange ud,
Af sorg for synden trænges,
Og efter naaden længes,
Du! du est just den datter,
Som GUd saa herlig skatter.

7. Fryd dig! du JEsu bruud,
Det haver du forud,
At JEsus og hans Fader
Sig selv tilbyde lader,
Og Aandens fæstegaver
Du til forsikring haver.

8. Fryd dig! du JEsu bruud,
Er det din brudgoms bud,
Da tørst du dig ey klage,
At du mod ney skal tage,
GUd selv sig jo frembyder,
Trods den, der det fortryder.

*

- - -

* 15

9. Fryd dig! du JEsu bruud,
Men satan spyt og spruud,
Saa længe dig behager,
Om disse brude-sager
Imod dit ønske stride,
Du faaer det dog at lide.

10. Fryd dig! du JEsu bruud,
Af trængsels hytte ud!
Er det nu tiid at klage
I slige bryllups-dage?
Tænk ey paa verdens jammer,
Men paa dit brude-kammer.

11. Fryd dig! du JEsu bruud,
Det er den skarpest luud
I satans glubske øye,
Naar du dig ret vil bøye
Til JEsu milde hierte,
At glemme al din smerte.

12. Fryd dig! du JEsu bruud,
Mod satans lod og kruud,
Hans glavind, skiold og pile,
Du kandst ad alting smile,
Saa er hand overvunden,
Thi JEsus har ham bunden.

13. Fryd dig! du JEsu bruud,
Naar der er skrald og skud
Paa Sinai at høre,
Det kand dig ikke røre,
Den dig til bruud udvaldte,
Hand al din gield betalte.

*

- - -

* 16

14. Fryd dig! du JEsu bruud,
Og siig, at lovens bud
Slet intet har at sige
Mod JEsu naades rige:
Siig, at du est forlovet
Med lovens lov og hoved.

15. Fryd dig! du JEsu bruud,
Og gak fra verden ud,
I verdens lyst at hvege,
Med dukke-tøy at lege,
Din stand det ey kand lide,
Set verden reent til side.

16. Fryd dig! du JEsu bruud,
Est du et fade-klud
I verdens spodske øye,
Din JEsus af det høye
Dig desto meer vil ynde,
Det kand jeg dig forkynde.

17. Fryd dig! du JEsu bruud,
Og alle dem bebud,
Som naadens trøst begiere,
At her er nok, og mere,
End de kand alle raade,
Af naade, naade, naade.

18. Fryd dig! du JEsu bruud,
Naar det seer ilde ud,
Jo meer du glæde savner,
Jo meer dig JEsus favner,
Hver taar, du her udgyder,
Dig tusind kys betyder.

*

- - -

* 17

19. Fryd dig! du JEsu bruud,
Naar du gaaer ind og ud,
Og vil dig nogen spørge,
Hvorfor du ey vil sørge,
Saa siig, at du kun vanker
I idel bryllups-tanker.

20. Fryd dig! du JEsu bruud,
Saa fryder sig din GUd,
Naar du est vel til mode
Ved naadens store gode,
Som sig en brudgom glæder
Ved brudens milde sæder.

21. Fryd dig! du JEsu bruud,
GUds engler selv gaae ud,
At see den dydens kierne,
Som JEsus seer saa gierne,
Og ønsker dig til lykke
Udi dit brude-smykke.

22. Fryd dig! du JEsu bruud,
Og smyk dig mod din GUd,
Din brudgom dig vil hente,
Hver time kand du vente,
At du faaer bud at træde
Til himlens bryllups-glæde.

23. Fryd dig! du JEsu bruud!
Og tak for dette bud,
At hver en blode-draabe
Kand takke, synge, raabe:
Hosanna, priis og ære,
Min søde GUd skal være.

*

- - -

* 18

Nr. 2.

Mel. Hiertelig mig nu længes.

Eller: Jeg raaber fast, o HErre.

Op! op, mit arme hierte
Fra al din nød og trang,
Bryd giennem al den smerte,
Som holder dig i tvang,
Hvad vil du mere klage?
Din hielp og trøst er nær,
Nu ender sig din plage,
Din konge kommer der.

2. Din konge, som saa nøye
Har talt din suk og graad,
Og for dit vaade øye
Veed mange gode raad,
Din konge, som saa kierlig
Din siel i møde gaaer,
Og viser dig, hvor herlig
En seyers-krands du faaer.

3. Din konge satan truer,
Og giør ham taus og ræd,
Alt det, hvorfor du gruer,
Frygt, uroe og fortræd,
Har JEsus vidst at dæmpe,
Der til den bittre død
Hand maatte for dig kæmpe,
Da fandt hand selv din nød.

4. Den bangheds nød og smerte,
Som hand i sielen fandt,
Den angest, som hans hierte
Med helved-pine bandt,

*

- - -

* 19

Den kamp, hand maatte lide,
Den tiid hand svedte blod,
Forandrer al din qvide
Til glæde som en flod.

5. Luk op da dine porte,
Og byd ham kierlig ind,
Lad trængsel blive borte
Af dit forknuste sind,
Klag ham, hvor haardt bebunden
Du her i verden gaaer,
Saa har du salve funden
Mod dine siele-saar.

6. Naar svaghed dig begynder
At gribe an med magt,
Merk, alle dine synder
Paa JEsu ryg er lagt,
Naar satan dig forskrekker
Med dine feyl og brøst,
Hans værdskyld dig bedækker
Til sielens største lyst.

7. Hand vil som konge stride
Og jage fienden ud,
Og vil du mere vide,
Du est hans egen bruud,
Du est af ham udkaaret,
O hvilken kierlighed!
Og derfor blev hand saaret
Til døden, som man veed.

8. Din konge fattig rider
Paa aseninden frem,

*

- - -

* * 20

Sagfmodig alle tider,
Mild, venlig, angenem,
Nu kommer hand at give
Dig kys og favne-tag,
I himlen skal der blive
En prægtig bryllups-dag.

9. Din konge overmaade
Af ansigt mild og skiøn,
Saa fuld af hielp og naade,
GUds egen lyst og Søn,
Hans billede og glæde,
Hans hiertes egen skat,
Hand vil paa brudesæde
Dig hos sig have sat.

10. Min konge kommer, træder
Med glæde ham imod,
Udbreder eders klæder
Og palmer for hans fod,
Begynder frydesange,
Der er hand! jeg gaaer ud,
Velkommen tusind gange,
Min konge! til din bruud.

11. Min konge kom! velkommen!
O hvilken fryd og lyst,
Jeg har dig alt fornommen,
Min JEsu, i mit bryst,
Din viin er sød at smage,
Din kys er honning-mad,
Nu veed jeg ingen plage,
Nu er mit hierte glad.

*

- - -

* 21

Nr. 3.

Op! thi dagen nu frembryder,
Som den gandske verden fryder,
Op! thi naadens gyldne aar
Frem med lys og glæde gaaer,
Som de gamle før saa saare
Ventede med længsels taare.
Hallelujah, hallelujah.

2. Tiden nu til os fremiler,
Hvorved Zions datter smiler,
Da hun lystig sig beteer,
For hun ham i kiødet seer,
Som er hendes mand og herre,
Skiønt ham kiende faa desverre.
Hall. hall.

3. Den, som mange majestæter,
Fromme fædre og propheter,
Har tilforne vildet see,
Og det dog ey kunde skee,
Hand til os saa kierlig kommer,
O! en yndig naades sommer.
Hall. hall.

4. Den, som Abraham var lovet,
Menighedens liv og hoved,
Jakobs krone, soel og lyst,
Alle folkes fryd og trøst,

*

- - -

* * 22

Fandt sig hos os ind omsider,
Sagfelig til Zion rider.
Hall. hall.

5. Her er den, som vil fuldføre,
Hvad hans Fader bød at giøre,
Hand vil giøre sagen god
Med sit dyrebare blod,
Piint, foragtet, ilde saaret,
Søgte det, som var forlaaret.
Hall. hall.

6. Hand som borgen vilde møde,
Sig for dig at lade døde,
For at slaae med naadens lugt
Vor forbandelse paa flugt,
Lod hand sig for os forskrive,
En forbandet ting at blive.
Hall. hall.

7. Nu maa skyggen bort sig vende,
Og det billed-verk faae ende,
Hvad skal blod og alteret?
Seer! hand alting er i eet,
Hvad har pagtens ark at sige?
Her er naadens rette rige.
Hall. hall.

*

- - -

* 23

8. Hvem vil naade-stolen favne?
Hvad kand templets sekel gavne?
Røgverk, lampe, løve-kar,
Lam, som ubesmittet var,
Den figur og væsen svinder,
Alting nu sin ende finder.
Hall. hall.

9. Mosis rige nu ophører,
Christi friheds Aand os fører,
Borte er den trældoms frygt,
Hvo GUds naade ret har søgt,
Kand sig til vor Goel fryde,
Børne-friheds stand at nyde.
Hall. hall.

10. Nu er forhæng sønderreven,
Og en indgang aabnet bleven,
I GUds helligdom at gaae,
For ham uden frygt at staae,
Den, som verdens lys er bleven,
Nattens mørkhed har fordreven.
Hall. hall.

11. Derfor, Zion, op at siunge,
Og velsigne denne konge,

*

- - -

* * * * 24

Giv ham mund og hierte til;
Du est bruud, med dig hand vil
Riget dele, lad dig føre
Ham til offer, lad dig høre.
Hallelujah, hallelujah.

Nr. 4.

Mel. Hiertelig mig nu længes.

Eller: Jeg vil nu HErren love.

Hvorledes skal jeg møde,
Og favne dig min skat?
Du skiønne morgenrøde
Mod al min jammers nat.
Min JEsu siig hvorledes
Mit arme hierte skal
Opsmykkes og beredes
Dig til en brude-sal.

2. Din Zion palmer svinger
Til evig seyers-tegn,
Og frydens tone klinger
I naadens blide egn,
Mit hierte dig til ære
Skal grønnes som en skov,
Og alt mit liv skal være
Din kierlighed til lov.

3. Hvor har du milde hierte
Dog ingen møye spart,
At dæmpe al den smerte,
Som klemte mig saa hart,

* *

- - -

* 25

Da jeg i mørkheds sæde
Og satans rige sad,
Da komst du selv, min glæde,
Og giorde mig saa glad.

4. Jeg laae i baand og fængsel,
Du førde mig herud,
Jeg stod i spot og trængsel,
Da togst du mig til bruud,
For mig at faae ophøyet,
Du barst min skam og brøst,
Hvad du saa tungt har pløyet,
Er mig en evig høst.

5. Ey andet fra dit rige
Har draget dig herned,
End din den uden lige
Grundløse kierlighed,
Hvormed du vilde spende
Al verden til dit bryst,
Og hendes jammer vende
Til herlighed og lyst.

6. Kom, bange siel, at skrive
Dig det i hiertet ind,
Lad denne glæde drive
Igiennem siel og sind,
At hielpen er til stede,
At JEsus selv er her,
Hand vil dig trøste, glæde
Og altid have kier.

7. Du tørst ey heller klage,
At du ham ey skal faae,

*

- - -

* 26

Hand kommer selv at tage
Dig ud af jammers vraae,
Hand kommer selv, hand kommer,
At dæmpe al din vee,
Og giør en liflig sommer
Af al din trængsels snee.

8. Du tørst og ey forskrekke
For dine synder stort,
Ney, JEsus vil tildekke,
Hvad du har ilde giort,
Hand kommer fuld af naade
Til arme syndres trøst,
At dæmpe deres vaade,
Som føle deres brøst.

9. Lad dig kun ikke true
Af satans list og mord,
Din JEsus ham kand kue,
Det koster kun eet ord,
Hand gaar med dig i striden
Med konge-magt og mod,
Al magt mod ham er liden
Og daaner for hans fod.

10. Hand kommer og vil dømme,
At give hver sin deel,
De onde svovle-strømme,
De gode himlen heel.
Ach kom, vor soel og glæde,
Kom! hent din lille flok
Til himlens brude-sæde,
Saa er der kommen nok.

8,1: tørst] tør J5-7 . 9,4: eet] et BJ1-3 .

27