Brorson, Hans Adolph I dag er naadens tiid,

Nr. 108.

Mel. O GUd! Du fromme GUd.

I dag er naadens tiid,
I dag er GUd at vinde,
Nu kand alvorlig fliid
Hans milde hierte finde,
Op! op! til bedrings graad,
Og efter JEsum jag,
Men snart, det er mit raad.
Nu heder det: i dag.

2. See! hvor behagelig
Fremskinner naadens straale,
Men det at bedre dig,
Kand ey forhaling taale,
Maaskee din klokke slaaer
I dag sit sidste slag,
Nu læges siele-saar.
Nu heder det: i dag.

3. I dag begynd, og spar
Det ikke til i morgen,

* *

- - -

* * 318

Hvad morgen-dagen har
At vente, er forborgen,
Forhaling ey bør skee
I saadan vigtig sag,
Nu faaer du op at see.
Nu heder det: i dag.

4. Træng i GUds arme ind,
Og fat din JEsu hierte,
Det koste i dit sind,
I hvad det vil for smerte,
Til kronen gaaer man ey
Udi sin gode mag,
Træng ind, nu er der vey.
Nu heder det: i dag.

5. I dag maaskee du kand
Fuldende dine dage,
At time-glassets sand
Har intet meer tilbage,
See hvilken vredes skye,
Søg naadens skiul og tag
I JEsu vunders lye.
Nu heder det: i dag.

6. Endnu er gunst at faae
For knuste hierters raaben,
Endnu er GUd at naae,
Endnu er himlen aaben,
End hører du hans ord
Til kierligheds fordrag,
Endnu er naaden stor.
Nu heder det: i dag.

*

- - -

* 319

7. Et lidet øyeblik
Er alt vort levnets dage,
Den kaade ungdoms skik
Lad derfor reent tilbage,
Betænk din evig gavn
Og himlens søde smag,
Vend om i JEsu navn,
Nu heder det: i dag.

8. Det er en liden stund,
Saa lukkes himlens dørre,
Begræd de mange pund,
Endnu er naaden større,
Og vinker dig hen ind
I JEsu favne-tag,
Men skynd dig som en hind,
Nu heder det: i dag.

9. Som barnet ikke, før
I moders arm, vil tie,
Saaledes sielen bør
For JEsu saar sig vrie,
I verden for sin død
Ey søge meer behag,
Men naadens milde skiød.
Nu heder det: i dag.

10. Ach evig evighed!
Hun maatte nok betænkes,
Hvor de fordømte ned
I svovle-pølen senkes,

*

- - -

* 320

Hvor got der er hos GUd,
Kom hierte, snart, og tag
Mod naadens søde bud:
I dag, i dag, i dag.