↩

Nr. 28.

✂ Mel. Immanuel, vi synge dig.

✂ Bryd giennem, mit anfegtet sind,
Bryd giennem modgangs skarpe vind,
Kom hid, Guds eget Lam at see,
Paa korset fuld af spot og spee
Og hierte-vee.

✂ 2. Hand rekker sine arme ud,
At favne dig, sin kiere bruud,
Hand rekker dig sin milde haand,
At fatte din beklemte aand
I dødens baand.

✂ 3. Gak nu da frisk i kamp og striid,
I krigen prøves troe og fliid,
Thi hvert et anfald lærer dig,
Hvor man i ham ret mandelig
Kand værge sig.

✂ 4. Hand byder sine vunder frem,
At hiertet der kand løbe hiem,
Der leve udi JEsu troe,

*Nr. 28. GJ1-7. 2,5: dødens] Dødsens G. 3,1: gak] gaa GJ1. 3,3: hvert et anfald] hver en Anfald G, hver et anfald J1-3.

✂ - - -

*12,3: pine-perse] pineredskab el. måske handlingen at pine. *Nr. 28. Oversættelse. Brich durch! mein angefochtnes hertz, J H. Böhmer, Schr. s. 87. - 2,2: sinkiere bruud] det anfægtede sind (1,1). - 2,4: fatte] gribe. - 4,2: løbe hiem] Ved at ty til Jesu vunder kommer hjertet hjem, nemlig til Gud, fordi synden nu er tilgivet. 83

✂ Der, som udi en himmel, boe
I fred og roe.

✂ 5. Her er et slot mod al din nød,
En cuur mod helvede og død,
En kilde fuld af livets vand,
Et hav, som tørsten slukke kand,
Ja helved-brand.

✂ 6. Naar fristelse os kommer paa,
Om vi end kraftesløse staae,
Da styrker du det svage mood,
Naar hiertets mening er kun god
Og holder fod.

✂ 7. Nu søde JEsu! siele-ven!
Til dine saar jeg haster hen;
Min siel dig ikke slippe kand,
Før jeg kand føle lys og brand
I naadens stand.

✂ 8. Mit hierte finder storm og sluud,
Det regner idel salt og luud;
I troen løber jeg til dig,
Du eene kand saa sødelig
Husvale mig.

✂ 9. Jeg flyer hen til dine saar,
Naar aandens lyst og kraft forgaaer,
Jeg qvæger mig udi dit blod,
Naar sielen finder denne flod,
Da faaer jeg mood.

✂ 10. U-endelige naades-haf,
Din kirkes trøst og støde-staf,

*5,3: livets] Livsens G. 6,2: kraftesløse] krafteløse GJ1. 9,2: aandens] Aandsens G. 10,1: naades-haf] naades haf J2-7.

✂ - - -

*5,1: slot] fæstning. - 6,5: holder fod] holder stand. - 8,1: finder] føler. - 8,2: luud] skarp, svidende vædske, se nr. 1, 11,2. - 10,2: støde-staf] støttestav. *6* 84

✂ Hvor styrker os din trofast haand,
Som fattes af min svage aand
I troens baand.

✂ 11. Der hænger du, saa hierte-huld,
Af andres skam og skændsel fuld;
Kun at et fristet hierte maa
Din aabne sides balsom faae,
Og frelse naae.

✂ 12. Du blodig blev fra taa til top
Hængt for den hele verden op,
Og kiøbte ved din haarde død
Os fri fra sielens bittre nød
Og helved-stød.

✂ 13. Ey! bort da sorrig af mit sind,
Jeg drager til min JEsum ind;
I ham jeg finder roe og rast,
Fordi min svare synde-last
Var paa ham kast.

✂ 14. Det livets ord, den Guddoms kraft,
Har saadan kiempe-styrke haft;
Velan, min JEsu, siele-skat,
Jeg længes bort fra verdens nat.
Kom! tag mig brat.

*14,1: livets ord] Livsens-Ord G; Guddoms kraft] Guddoms-Kraft G.

✂ - - -

*10,4: fattes] gribes. - 10,5: i troens baand] hører til min svage aand; den er bunden til troen, jfr. 2,5. - 11,3: kun at] kun for at - 12,5: helvedstød] angreb eller modgang, der kommer fra helvede. - 13,3: rast] hvile. - 13,4: synde-last] syndebyrde. 13,5: kast] kastet. - 14,1-2: Med det livets ord må der være tænkt på de to linier: Fordi min svare synde-last Var paa ham kast (13,4-5). Sådan er det i originalen (diesz ew'ge wort). De to linier er set som evangeliets hovedsum og derfor som livets ord; deres indhold kan også kaldes den Guddoms kraft, da evangeliet jo netop ifølge Rom. 1, 16 er »en Guds kraft«. Med saadan kiempe-styrke må der vel være ment en sådan styrke, at jeg derved formår at drage til min JEsum ind og i ham at finde roe og rast (13,2-3). 85