Brorson, Hans Adolph Bryd giennem, mit anfegtet sind,

Nr. 28.

Mel. Immanuel, vi synge dig.

Bryd giennem, mit anfegtet sind,
Bryd giennem modgangs skarpe vind,
Kom hid, Guds eget Lam at see,
Paa korset fuld af spot og spee
Og hierte-vee.

2. Hand rekker sine arme ud,
At favne dig, sin kiere bruud,
Hand rekker dig sin milde haand,
At fatte din beklemte aand
I dødens baand.

3. Gak nu da frisk i kamp og striid,
I krigen prøves troe og fliid,
Thi hvert et anfald lærer dig,
Hvor man i ham ret mandelig
Kand værge sig.

4. Hand byder sine vunder frem,
At hiertet der kand løbe hiem,
Der leve udi JEsu troe,

*

- - -

* * 83

Der, som udi en himmel, boe
I fred og roe.

5. Her er et slot mod al din nød,
En cuur mod helvede og død,
En kilde fuld af livets vand,
Et hav, som tørsten slukke kand,
Ja helved-brand.

6. Naar fristelse os kommer paa,
Om vi end kraftesløse staae,
Da styrker du det svage mood,
Naar hiertets mening er kun god
Og holder fod.

7. Nu søde JEsu! siele-ven!
Til dine saar jeg haster hen;
Min siel dig ikke slippe kand,
Før jeg kand føle lys og brand
I naadens stand.

8. Mit hierte finder storm og sluud,
Det regner idel salt og luud;
I troen løber jeg til dig,
Du eene kand saa sødelig
Husvale mig.

9. Jeg flyer hen til dine saar,
Naar aandens lyst og kraft forgaaer,
Jeg qvæger mig udi dit blod,
Naar sielen finder denne flod,
Da faaer jeg mood.

10. U-endelige naades-haf,
Din kirkes trøst og støde-staf,

*

- - -

* * 84

Hvor styrker os din trofast haand,
Som fattes af min svage aand
I troens baand.

11. Der hænger du, saa hierte-huld,
Af andres skam og skændsel fuld;
Kun at et fristet hierte maa
Din aabne sides balsom faae,
Og frelse naae.

12. Du blodig blev fra taa til top
Hængt for den hele verden op,
Og kiøbte ved din haarde død
Os fri fra sielens bittre nød
Og helved-stød.

13. Ey! bort da sorrig af mit sind,
Jeg drager til min JEsum ind;
I ham jeg finder roe og rast,
Fordi min svare synde-last
Var paa ham kast.

14. Det livets ord, den Guddoms kraft,
Har saadan kiempe-styrke haft;
Velan, min JEsu, siele-skat,
Jeg længes bort fra verdens nat.
Kom! tag mig brat.

*

- - -

* 85