Brorson, Hans Adolph Hierte, lad dig ey indbilde,

Nr. 76.

Mel. Som en Hiort med Tørst etc.

Hierte, lad dig ey indbilde,
At du est af GUd forstødt,
Hold dig fast til ordets kilde,
Evangelium er sødt,
Har du giort din GUd imod,
Ey, hand er jo from og god,
Har du samlet dig GUds vrede,
Glæd dig, naaden er tilrede.

2. Du est vel, som andre arme
Adams sønner, synde-fuld,
Men GUd strekker sine arme
Mod dig hierte-mild og huld,
Vender du dig om igien,
See! saa er GUd strax din ven,
Vær frimodig, GUd vil tage
Mod din bedrings graad og klage.

3. Mener du, hand er en løve,
Som kun tørster efter blod?
Kierlighed og gunst at øve,
Dertil staaer hans sind og mod,

* *

- - -

* * 215

GUd hand har en faders sind,
Vores jammer trænger ind
I hans søde faders hierte,
GUd hand føler selv din smerte.

4. Hør hans ord: saa sandt jeg lever,
Vil jeg ey en synders død,
Du, som for GUds vrede bever,
Glæd dig! det har ingen nød,
Naar kun GUd din bedring seer,
Alt hans hierte mod dig leer,
Syndre vil hand mildt undfange,
Aldrig komme de for mange.

5. Ingen hyrde saa kand rende
Efter det fortabte faar;
Skulde du GUds hierte kiende,
Hvordan det i lue staaer,
Naar hand ved den ondes list
Een og anden siel har mist,
Før hand finder dem med glæde,
Skulde du af glæde græde.

6. GUd hand ey allene ynder
Dem, som i hans naade staae,
Men og efter dem sig skynder,
Som i satans strikker gaae,
Skiønt at deres tal er stort,
Som hand har afspenstig giort,
Og ophidset dem, desverre,
Mod saa stor en GUd og HErre.

*

- - -

* 216

7. GUd dog bliver ved at raabe
Fuld af længsels fulde brand,
Sanker meer og meer tilhaabe
Ind igien i naadens stand;
Hvo sig nu vil stille ind
Med et naade-hungrigt sind,
Hand, naar hand sin synd begræder,
GUd og alle engler glæder.

8. GUd og alle himle fryde
Sig at see en synders bod,
Alle engle-munde bryde
Ud i glæde som en flod,
Men alt hvad hand har forseet,
Er, som det var aldrig skeet,
Al hans synd er kast i havet,
Alting, alting er begravet.

9. Ingen søe saa stærk udbryder,
Ingen strøm saa vældig gaaer,
Ingen ild saa heftig syder,
Intet mod vor GUd forslaaer,
Ingen ting kand lignes mod
HErrens naades store flod,
Vore synder bort at drive,
Mens vi ere her i live.

10. Nu vel an, I bange siele!
Her er naade, GUd ske lov,
Hvem vil pine sig og qvæle,
Da det ikke er behov,

*

- - -

* 217

Al den synd, du mindes kand,
Veyer ikke ved et grand
Mod GUds naades magt at regne,
Som du kandst dig frit tilegne.

11. Var der tusinde og flere
Verdens riger skabt af GUd,
Og du havde dem og mere
Fyldt med synd imod hans bud,
Det var meget, dog ey meer
End den allermindste fier
Mod GUds kierlighed at kiende,
Som har ingen, ingen ende.

12. Luk da op til himmerige,
Søde Fader! naadens port,
At jeg ret derind kand kige,
Og besee hvor høyt og stort
Naadens rige er og gaaer,
At mit navn i himlen staaer,
I din kierlighed mig øver,
Og dig aldrig meer bedrøver.