Nr. 52.
✂
Triumph! triumph! vor soel er alt oprunden.
Hand er ey her, hand er ey her!
Den fordum laae i dødens strikke bunden,
Stod op i dag ved morgen-skier.
✂ - - -
* * 147✂
2. Hand er opstanden, merk du sorte rige,
Om du end blevst engang saa vred,
Dog maa du for vor stærke fyrste vige,
Kun fort, kun fort, af thronen ned.
✂
3. O død! hvor er din braad? du fæle grube,
Hvor blev din seyr i lammets kriig,
Hand har opslugt dig i sin løve-strube,
Og staaer paa pladsen seyer-riig.
✂
4. Hand er opstanden! merker og det samme,
Som Christum har til døde bragt,
Her staae I nu med eders list til skamme,
Hvor bleve de, som holdte vagt?
✂
5. Hvad hielper al den deel du giør og byder,
Du slange-sæd og øgle-slægt,
Vor løve os til frelse seglet bryder,
Og spotter eders varetægt.
✂
6. Du maat da vel forferdet staae og beve,
At den, du giennemstungen har,
Os lader nu i naadens himmel sveve,
Fordi hand vore synder bar.
✂
7. Vil du endnu hans vredes magt undvige,
Da er det paa den høye tiid
I bedrings graad af syndens grav at stige,
Og søge ham med hiertens fliid.
✂
8. Hand er opreist, o merker det I svage,
Som bange her i verden gaae,
GUd er til freds med JEsu korses plage,
At synden intet kand formaae.
✂ - - -
* * 148✂
9. Hvo vilde nu i trængsel meer forsage,
Hand lever! siger himlens bud,
Skal I hans død vel stundum lidet smage,
I leve dog med ham i GUd.
✂
10. Hvo med ham døer, maa ufeylbarlig mene,
Hand og med JEsu livet faaer,
Viinrankens saft forsyner sine grene,
Vor viinstok det jo meer formaaer.
✂
11. Hvo vil for død og graven være bange,
Gak kun, og reddes ey derfor,
Tag dødens frygt ved JEsu grav til fange,
Du gaaer jo dog i JEsu spor.
✂
12. Triumph! triumph! vor soel er alt oprunden,
Hand er ey her! hand gik herfra,
Hand er ey meer i dødens strikke bunden,
Triumph! triumph! Victoria!