Brorson, Hans Adolph Triumph! triumph! vor soel er alt oprunden.

Nr. 52.

Triumph! triumph! vor soel er alt oprunden.
Hand er ey her, hand er ey her!
Den fordum laae i dødens strikke bunden,
Stod op i dag ved morgen-skier.

* *

- - -

* * 147

2. Hand er opstanden, merk du sorte rige,
Om du end blevst engang saa vred,
Dog maa du for vor stærke fyrste vige,
Kun fort, kun fort, af thronen ned.

3. O død! hvor er din braad? du fæle grube,
Hvor blev din seyr i lammets kriig,
Hand har opslugt dig i sin løve-strube,
Og staaer paa pladsen seyer-riig.

4. Hand er opstanden! merker og det samme,
Som Christum har til døde bragt,
Her staae I nu med eders list til skamme,
Hvor bleve de, som holdte vagt?

5. Hvad hielper al den deel du giør og byder,
Du slange-sæd og øgle-slægt,
Vor løve os til frelse seglet bryder,
Og spotter eders varetægt.

6. Du maat da vel forferdet staae og beve,
At den, du giennemstungen har,
Os lader nu i naadens himmel sveve,
Fordi hand vore synder bar.

7. Vil du endnu hans vredes magt undvige,
Da er det paa den høye tiid
I bedrings graad af syndens grav at stige,
Og søge ham med hiertens fliid.

8. Hand er opreist, o merker det I svage,
Som bange her i verden gaae,
GUd er til freds med JEsu korses plage,
At synden intet kand formaae.

*

- - -

* * 148

9. Hvo vilde nu i trængsel meer forsage,
Hand lever! siger himlens bud,
Skal I hans død vel stundum lidet smage,
I leve dog med ham i GUd.

10. Hvo med ham døer, maa ufeylbarlig mene,
Hand og med JEsu livet faaer,
Viinrankens saft forsyner sine grene,
Vor viinstok det jo meer formaaer.

11. Hvo vil for død og graven være bange,
Gak kun, og reddes ey derfor,
Tag dødens frygt ved JEsu grav til fange,
Du gaaer jo dog i JEsu spor.

12. Triumph! triumph! vor soel er alt oprunden,
Hand er ey her! hand gik herfra,
Hand er ey meer i dødens strikke bunden,
Triumph! triumph! Victoria!