Nr. 34.

✂ O JEsu! GUds taalmodig lam,
Som med saa taaligt hierte
Paatog dig verdens synd og skam,
At bære al vor smerte,
Forleen mig og et taaligt sind,
Naar jeg skal med i striden ind.

✂ 2. Du lidde, at jeg skulde med
I dine fodspor træde,
Og gaae saa troligen afsted
Mit korses gang med glæde,
Ach! hielp mig, at jeg slipper ey
Taalmodighedens rette vey.

✂ 3. At gaae med dig til kors og mord,
Det er min største ære,

✂ - - -

✂ Ja meer, med dig paa denne jord
Hver stund korsfæst at være,
Dog derhos ønsker, at jeg maa
Som lammet dertil taalig gaae.

✂ 4. Lad bruse pine, kors og nød
Som havets salte bølger,
Og hvad der med en voldsom død
Af spot og pine følger,
Naar jeg kun ved min vee og skam
Maa findes taalig som et lam.

✂ 5. Jeg veed, man uden kors og trang
Til kronen ey kand træde,
Fordi du gikst den samme gang
Hen ind i himlens glæde,
Hvo ey med dig til kors vil gaae,
Kand ey for dig med kronen staae.