Brorson, Hans Adolph Kom Hellig Aand, kom hierte-mild,

Nr. 64.

Mel. Fader vor udi Himmerig.

Kom Hellig Aand, kom hierte-mild,
Optænd mit hierte med din ild,
Lad dine luer i mig tændes,
At verdens kierlighed forbrændes,
Set sielen i en himmel-brand,
Som aldrig mere dæmpes kand.

2. Oplys mig ret, du sandheds skin,
At jeg kand giøre visse trin,
Lad hiertet skiules i din giemme,
Og ingen fremmed ild fornemme,
Din Guddoms dug forfriske mig,
Saa blomstrer sielen yndelig.

3. Kom, dyre balsom! giør mig sund
Fra syndens gift i biertets grund,
Din naade lad mig giennembløde,
Og al min vee og suk forsøde,
Kom sielens søde paradiis!
Og mig med livets frugt bespiis.

4. Kom! kom du allerbeste trøst!
Saa er jeg frie fra verdens lyst,

*

- - -

* * 178

Kom du, som alting har at give,
Og sielen ene kand oplive,
Min Villie og min forstand
Opfyld med naadens lys og brand.

5. Giv, at jeg som et troe GUds barn
Maa flye for syndens dynd og skarn,
Lad hellighed mit sind beklæde,
At jeg kand gaae min gang med glæde,
At himlen er mit øyemeed,
Og veyen ret bestandighed.

6. Giv mig den styrke, at jeg giør
Din villie, som det sig bør,
Din viisdom min forstand optænde,
Hvad got er, ret fra ont at kiende,
Og hvad du lærer min forstand,
Jeg baade giøre vil og kand.

7. Kys sielen, og gyd derved ind
Din viisdoms strømme i mit sind,
At jeg kand selv i hiertet prøve,
Mig i din kierlighed at øve,
Ey ene det hos andre see,
Men at det af mig selv maa skee.

8. Syvfoldig store siele-skat!
Giør du mit hierte riigt og sat,
Lad dine søde naadens strømme
I sielen alting oversvømme,
Hvad er dit gode himmel-sødt,
Ja uden dig er alting dødt.

*

- - -

* 179

9. Du livets strøm klar som cristal,
Der fylder himlens fryde-sal,
Jerusalems de høye stræder
Med hele strømme fuld af glæder,
Hvo dig kand faae, har ingen nød,
Hvo dig ey faaer, er meer end død.

10. O JEsu, som med mund og haand
Har lovet mig din Hellig Aand,
Ach send ham ind udi mit hierte,
Saa lindres al min vee og smerte,
Og gyd ham dybt i hiertet ind,
Saa renses mit urene sind.