Brorson, Hans Adolph JEsu, du min deel i livet,

Nr. 96.

Mel. Lader os vor HErre prise.

JEsu, du min deel i livet,
Brudgom meer end honning sød,
Du, som dig for mig har givet
Til den bittre korsets død,
JEsu, du mit hierte fryder,
O mit haab og dyre skat,
Min forlængsel dag og nat,
Som for Gud mig deylig pryder,
Ach hvor skal jeg værdelig,
Søde JEsu, prise dig!

2. O du rige naades kilde,
Himlens ære, glands og lyst,
Som din fader skikke vilde
Os til frelse, hielp og trøst,
Ach! jeg bliver her i live
Aldrig hellig, god og reen,
Men er død som stok og steen,
Uden du mig kraft vil give,
Aldrig kand jeg kalde mig
Ret en Christen, uden dig.

3. Kom, al verdens lyst og længsel,
Kom dog hid at styrke mig,
Kom, at trøste mig i trængsel,
Kom, og hielp mig naadelig!
Skynd dig til mig hid, min læge,
Gud, mit hierte er bered
Til at tage mod din fred,
Kom, mig snart at vederqvæge,
Kom, mit klare lys og skin,
At oplyse mine trin.

*

- - -

* 282

4. Kom, min brudgom, lad mig skue
Din livsalige gestalt,
Sød og liflig som en drue,
Rosen-yndig over alt;
Kom, du lys for alle blinde,
Kom, lad see dit lys og glands,
Kom, min smukke rosen-krands.
Lad min siel din balsom finde,
Lad mig, søde livets træ,
Hos dig finde ly og læ.

5. Ach! hvor skal dit milde øye,
O mit smukke hierte-blad,
Mig saa inderlig fornøye,
Giøre mig saa hierte-glad,
At jeg selv skal neppe vide,
Hvor jeg vil for glæde hen,
Saa livsalig er min ven,
Naar jeg faaer hans milde, blide,
Smukke øye ret at see,
Kand jeg midt i trængsel lee.

6. Giv mig her den lyst og ære,
At jeg som en frugtbar qvist
Maa i dig indpodet være,
Denne prydelse er vist
Mere herlig end rubiner,
Dyrere end gylden-dragt,
Smukkere end demant-pragt,
Sødere end rosmariner,
Ædlere end perle-snoer,
Det er dog kun muld og jord.

7. Her er paradises glæde
I min JEsu vunders læ,

*

- - -

* 283

Her er sommer-frugt at æde
Af mit skiønne livets træ;
O! hvor sød hans frugt mig smager,
O! hvor liflig er den stund,
Naar hand rekker mig sin mund,
Og saa heftig favnetager,
Kys mig, søde siele-ven,
Saa er sielen sund igien.

8. Kom, mit hierte ret at vie
Til din egen tempel ind,
Verden i mig stille tie,
Tael du ene i mit sind,
At jeg ret mig til dig vender,
At dit legems skat kand faae
Rum udi mit hiertes vraae,
At jeg ret din sandhed kiender,
At jeg, fri fra syndens stand,
Dig min Gud behage kand.

9. Liflig er din boligs sæde,
Fuld af naade, liv og got,
Fred, retfærdighed og glæde
Flyder til os fra dit slot,
Gud, mit hiertes grund forlanger,
At jeg giennem tidens vee
Maa med skarpe øyne see,
Hvor din høye bolig pranger,
Da i dig saa inderlig
Liv og siel forlyster sig.

*

- - -

* * 284

10. Vel da den, sin siel forlyster
Daglig i at prise Gud,
Paa hans naade sig fortrøster,
Gaaer frimodig ind og ud,
Som dig holder for sin klippe,
Som i dyd og stilhed vil
Deres levnet bringe til,
Som vil aldrig JEsum slippe,
Hvo saaledes vandrer frem,
Hand skal finde himlens hiem.

11. Saadan ret til sinds at blive
Giør min JEsu kierlighed,
Som ham selv har kundet drive
Fra sin himmel til os ned,
O! hvor kand hans død os glæde,
O! hvor fryder os hans ord,
At vi paa den usle jord
Seer Guds skiønne himmel-sæde,
Og af livets strøm og aae
Stundum nogle draaber faae.

12. Lukker alle høye porte
Op i verdens vide land,
Fiendens frygt og magt er borte,
Ønsker lykke alle mand,
Ærens konge af det høye
Kommer i sin herre-pragt,
Drager til os ind med magt,
Derfor alle sig bemøye,
At hans priis kand blive stor
Paa den gandske verdens jord.

*

- - -

* 285

13. Lover alle og tilbeder
Denne stærke HErre Gud,
Som sit riges grendser breder
Ved sin naade daglig ud;
Hand er Gud, af ham vi haver
Hvad vi er og har behov,
Hannem være evig lov
For hans mange store gaver,
Gud, som er saa mild og bliid,
Være lof til evig tiid.