Nr. 115.
✂ Mel. Fryd dig du Christi Bruud.
✂
Hvor skal jeg synder hen,
Som nu paa nye igien
Med synden er besværet,
Af satan haardt besnæret,
Al verden, om hun vilde,
Kand ey min nød formilde.
✂
2. Det er det beste raad,
At jeg med suk og graad
✂ - - -
* * 338✂
Mig til min JEsum vender,
Hans naades slot berender,
O giv mig i min vaade
En draabe af din naade.
✂
3. Jeg kaster al min synd
I salighedens brønd,
Din sides aabne vunde,
Saa gaaer min straf til grunde,
Saa drukner al min vaade,
Saa staaer jeg i din naade.
✂
4. Ved dit uskyldigt blod,
Den skiønne røde flod,
Lad al min synd forsvinde,
Og mig i sielen finde,
At al den deel mig krænket,
Til havets grund er senket.
✂
5. Du har min synd og last
Til korset naglet fast,
Og i din grav i haven,
Der ligger hun begraven
I evig mørkheds giemme,
Hvi vil jeg mig da græmme?
✂
6. Er end min ondskab stor,
Dog naar jeg mig kun toer
I JEsu blode-strømme,
Hvem vil mig da fordømme,
Hvo sig hos dig indfinder
Hans angest snart forsvinder.
✂ - - -
* 339✂
7. Jeg meget har behov,
Dog GUd skee evig lov,
Alt hvad jeg vil begiere,
Det kandt jeg faae, og mere,
I JEsu saar og side,
Til satan at bestride.
✂
8. Om satans hele magt
Sig havde mod mig lagt,
Vil jeg dog ey forsage,
Med dig jeg dem kand jage,
Dit blod vil jeg kun vise,
Saa faaer jeg roe og lise.
✂
9. Dit blod, den ædle saft,
Har saadan fynd og kraft,
At og den mindste draabe
Al verdens folk tilhaabe
Kand frelse, og bekrige
Al satans magt og rige.
✂
10. Jeg derfor skynder mig,
O Frelsermand! til dig,
Forladelse at hente;
Thi hvad du mig fortiente,
Der du dit blod lod flyde,
Det vil jeg ogsaa nyde.
✂
11. Men bøy, o siele-ven!
Mit hierte alt derhen,
At jeg maa plat forsage,
Hvad mig fra dig kand drage,
Og stedse her i live
Dit legems lem forblive.
✂ - - -
* 340