Brorson, Hans Adolph Lader os vor HErre prise,

Nr. 51.

Lader os vor HErre prise,
O I christne, hver for sig,
Kommer, lader os bevise
Hannem tak med glæde-skriig,
Syndens baand har sønderreven
Samson, som fra himlen kom,
Løven udaf Juda, som
Levende igien er bleven,
Striden JEsus har lagt ned,
Glæd dig da, o christenhed!

* *

- - -

* * 143

2. Christus haver overvunden
Den forbittred dødens magt,
Den, som laae i graven bunden,
Haver slangen ødelagt,
Satans rige slet er knuset,
Døden blev til spee og spot,
Belial har tabt sit slot,
Helvede omsonst har bruset,
Fik sin rest og fuld beskeed,
Glæd dig da, o christenhed!

3. Du varst ikke død allene,
Men i graven ogsaa sat,
Der at hente og fortiene
Os den ædle himmel-skat.
Helt, du est tilbage kommen,
Haver baade liv og magt
Af den sorte grube bragt,
Døden har din kraft fornommen,
Og er kast i graven ned,
Glæd dig da, o christenhed!

4. Død! hvor er dit grumme rige,
Helvede! hvor er din vold,
Satan faldt i disse krige,
Rodden var hans piil og skiold,
Christus hans forgift er bleven,
Hele helvede en pest,
Synden ligger syg og qvest,
Al vor jammer er fordreven,
JEsus dommen søndersleed,
Glæd dig da, o christenhed!

*

- - -

* 144

5. GUd kand stille al vor plage,
Naar vi ingen hielp kand see,
Lader efter tvende dage
Os igien af glæde lee,
Derfor jeg ham tak vil give,
Og min ære fryder sig,
At din GUd, min JEsu, dig
Ikke lod i graven blive;
Efterdi vi dette veed,
Glæd dig da, o christenhed!

6. Du est fra din jammers mængde
Reven ud til Guddoms stand,
Hvo er, som dit lives længde
Og triumph beskrive kand?
Du vor hiørnesteen est bleven,
Som utrolig an blev seet,
Og er dog af HErren skeet,
Syndens magt er sønderreven,
Skiendt og kast i havet ned,
Glæd dig da, o christenhed!

7. Har du skiønt af bækken drukket
I dit korses snevre gang,
Ynkeligen grædt og sukket
Under alle piners tvang,
Ey! du har igien dit hoved
Rettet op af gravens leyr,
Mig til evig fryd og seyr,
Vær da evig, evig lovet

*

- - -

* 145

For din død, striid, kamp og sveed,
Glæd dig da, o christenhed!

8. Disse frugter ere søde,
Din opstandelse har bragt,
At jeg kand for dommen møde
Alle tider uforsagt,
Himmel-søde paaske-gaver,
At jeg efter denne kriig
Nu kand leve seyer-riig,
Midt i døden livet haver
Og af døden intet veed,
Glæd dig da, o christenhed!

9. Mens du seer os da at tørste
Efter denne søde fred,
Som du store krigens fyrste
Har os ved din kamp bered,
Ey saa lad det skiønne bytte,
Hvormed du, vor Samson, kom,
Allevegne deles om,
Ja og komme dem til nytte,
Som deraf slet intet veed,
Glæd dig da, o christenhed!

10. Lad os, Evighedens Fader,
Ret oplyste øyne faae,
Til at kiende hvad os skader,
At vi med dig op kand staae.
Bryd da ind i vore hierter,
Overvind vort onde kiød,
Satan, verden, synd og død,
Koster det end mange smerter,

*

- - -

* 146

Giør os kun af synden keed,
Glæd dig da, o christenhed!

11. Skal man da min krop begrave,
Legge mig i jordens vom,
Livet jeg igien skal have,
Naar du kommer til din dom.
Da skal jeg i graven høre
Din basunes søde klang,
Og med jubel-fryd og sang
Lysens engler selskab giøre,
Derfor frisk i graven ned,
Glæd dig da, o christenhed!

12. Da skal denne aske-bolig
Himmel-glands og klarhed faae,
I en stor og fast utroelig
Deylighed og ære staae,
Thi min aske, du skal vorde
Engle-prydet, reen og riig,
Mere, JEsu legem liig,
Lad dig kun med glæde jorde,
JEsus dig at finde veed,
Glæd dig da, o christenhed!